Nøgletal
10.100.000
..EU-borgere mellem 18–64 år bor i et andet EU-land
1.800.000
lønmodtagere krydser EU’s landegrænser for at arbejde
4
Så mange gange højere er realmediantimeløn i Danmark end i Bulgarien
Forsøm ikke de kollektive rettigheder
FH bakker op om arbejdskraftens fri bevægelighed – men det må ikke ske på bekostning af ordentlige arbejdsvilkår. Det skal ikke være muligt at konkurrere ved at underbyde ordentlige arbejdsvilkår og et sikkert arbejdsmiljø.
De faglige og kollektive rettigheder bør stå lige så stærkt som de økonomiske friheder i EU. Retten til at organisere sig, retten til kollektiv forhandling samt kollektive kampskridt er lige så vigtige som retten til den fri bevægelighed.
I FH ønsker vi derfor at sætte fokus på fri fair bevægelighed i EU under det danske EU-formandskab. For selvom fri fair bevægelighed er en af EU’s styrker, er der stadig betydelige problemer rundt omkring i medlemslandene.
Store forskelle i løn- og levevilkår på tværs af EU betyder, at mange søger arbejde i lande med bedre vilkår. Samtidig flyttes flere opgaver fra Norden til lande uden overenskomster og faglig organisering.
Lige vilkår for lønmodtagere – uanset hvor de kommer fra
På længere sigt er det nødvendigt, at levevilkårene i EU bliver løftet og nærmer sig hinanden. Det er dog vigtigt at handle her og nu.
Alt for ofte ser vi nemlig, at udenlandsk arbejdskraft arbejder på vilkår og til en løn, som ligger langt fra almindelige danske standarder.
Det gælder særligt bygge- og anlægsbranchen, transportbranchen samt landbrugs- og fødevaresektoren.
Derfor ønsker FH, at der under det danske EU-formandskab bliver sat fokus på social dumping, hvor lønmodtagere udnyttes, og løn- og arbejdsvilkår presses, når EU-lovgivning drøftes.
Vi må nemlig sikre, at den fri bevægelighed hænger sammen med ordentlige og retfærdige vilkår. Det bliver særligt vigtigt, når eventuelle forhandlinger om en kommende udvidelse af EU går i gang.
Arbejdsklausuler i udbud
Den fair bevægelighed bør være i fokus, når en revision af udbudsdirektivet skal drøftes de kommende år. Det er Udbudsdirektivet, som sætter rammerne for, hvilke krav offentlige myndigheder skal og kan stille, når de hyrer private firmaer til at bygge f.eks. hospitaler og skoler.
Selvom myndigheder i dag kan stille sociale krav, ender det ofte med, at laveste pris bliver afgørende for at vinde udbud. En rapport fra Europa-Parlamentet viste i 2023, at prisen alene afgjorde de fleste offentlige udbud i over halvdelen af EU’s lande.
Det er FH’s erfaring, at når prisen ikke knyttes sammen med arbejdsklausuler, tilskynder de “unormalt lave tilbud”, der ligger langt under, hvad der kræves for at respektere de gældende løn- og arbejdsvilkår.
Derfor arbejder FH for, at en kommende revision af udbudsdirektivet bør understøtte brugen af arbejdsklausuler, der sikrer respekt for kollektive aftaler og rimelige løn- og arbejdsvilkår.
Vi ønsker desuden bedre kontrol med reglerne og hårdere konsekvenser når regelsættene ikke bliver overholdt. FH vil også arbejde for, at vi får indført et Europæiske ID-arbejdskort for vandrende arbejdstagere.
