Den mest populære uddannelse i 2024 er en civilingeniør-bachelor med 4467 førsteprioritetsansøgninger.

Det er en stigning på 11 procent fra sidste år.

Det viser opgørelsen over de samlede ansøgninger til videregående uddannelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, efter at ansøgerne havde deadline fredag klokken 12.

I alt har 85.152 ansøgt om en videregående uddannelse i 2024, hvilket er en stigning på 1079 ansøgere siden sidste år.

Vi har brug for, at politikerne sætter handling bag ord og investerer i professionsuddannelsernes faglighed og kvalitet. Ellers tror jeg, vi vil se et yderligere fald i søgningen næste år – og det har vi som samfund ikke råd til

Nanna Højlund, FH

Der er generelt stigende antal ansøgninger til de såkaldte STEM-uddannelser, der er tekniske og naturvidenskabelige med blandt andet civilingeniører i folden.

Faldende interesse for professionerne

Samtidig falder interessen for de velfærdsrettede professionsuddannelser.

Det bekymrer ministeren for uddannelse- og forskning, at interessen for uddannelserne skævvrides.

– Det er min opgave at betragte uddannelseslandskabet i sin helhed, og der er en tydelig ubalance, udtaler minister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.

Ministerens betragtning underbygges af listen over de mest søgte uddannelser og deres udvikling fra sidste år.

10% fald for pædagoguddannelsen

Nummer to på listen over de mest populære uddannelser er medicinstudiet.

På tredjepladsen ligger pædagoguddannelsen, der har taget et fald på 10 procent i forhold til sidste år.

Herefter følger diplomingeniøruddannelsen.

– Der er igen markante fald i søgningen til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, mens sygeplejerskeuddannelsen er stagneret på et lavt niveau, siger Christina Egelund i meddelelsen.

Den faldende interesse for velfærdsfagene kan give problemer i fremtiden.

Bekymrende udvikling

– Det er bekymrende, når vi er på vej mod en tid, hvor små ungdomsårgange vil give mangel på studerende og arbejdskraft på tværs af sektorer og i mange brancher, lyder det videre fra ministeren.

Hos professionshøjskolerne kalder man på en omfattende og ambitiøs reform af professionsuddannelserne, så der kan tages fat om problemet.

Det anerkender Christina Egelund behovet for.

– Det bekræfter mig i behovet for reformer, der sikrer balancen i uddannelseslandskabet, og som samtidig åbner for, at flere internationale studerende kan uddanne sig i Danmark.

Ansøgerne får besked om optagelse på uddannelserne den 26. juli.

/ritzau/

Nanna Højlund, FH:

Nanna Højlund, FH:

  • “Desværre bekræfter søgetallene endnu en gang den tendens, vi har set over de senere år, med faldende søgning til de store professionsuddannelser. Vi har brug for, at politikerne sætter handling bag ord og investerer i professionsuddannelsernes faglighed og kvalitet. Ellers tror jeg, vi vil se et yderligere fald i søgningen næste år – og det har vi som samfund ikke råd til.”
  • “Det er et kæmpe problem, at der ikke er flere unge, som søger ind på en uddannelse til fx pædagog eller socialrådgiver. Derfor skal vi tilbyde nogle langt mere attraktive professionsuddannelser, hvor der er plads til udvikling og faglighed fordybelse. Vi har også en bunden opgave med at vise vores unge de mange spændende muligheder, som de uddannelser rummer.”
  • “Regeringens kommende uddannelsesreform bliver nødt til at tage højde for den faldende søgning til professionsuddannelserne. Og så skal der tages hånd om det store frafald på uddannelserne og efterfølgende fravalg af fagene blandt mange nyuddannede. Det kræver betydelige investeringer i uddannelsernes kvalitet og faglighed, så man som studerende kan mærke sit fag, udvikle sig og skabe sin egen faglig identitet.”