Det bliver mere og mere normalt, at computere og algoritmer spiller en stor rolle i tilrettelæggelsen af lønmodtageres arbejdsliv.
Det kan være i form af en Wolt-ansat, der får at vide, at han har 28 minutter til at køre ud med en bestilling.
Eller en medarbejder på et Amazon-lager, der kun får få minutter til at finde hver pakke, der skal sendes afsted til en kunde.
FH SPØRGER POLITIKERNE
Henrik Dahl
Der er endda set eksempler på, at computeren indstiller medarbejderen til fyring, hvis arbejdet går for langsomt.
Henrik Dahl, der er spidskandidat for Liberal Alliance til Europa-Parlamentsvalget 9. juni, kan godt se fornuften i, at computeren bruger sin data til at fyre medarbejdere.
”Jeg kan ikke se noget stort problem i, at en medarbejder bliver fyret af en computer, hvis vedkommende konsekvent arbejder rigtig rigtig langsomt.
For det er en del af ledelsesretten at arbejde med produktivitet og effektivitet,” siger han.
Netop kunstig intelligens og algoritmernes indflydelse på arbejdslivet er et vigtigt tema frem mod valget, og EU er da også gået forrest med verdens første lov om kunstig intelligens.
Henrik Dahl er meget optaget af, at lovgivningen ikke må lægge for store bånd på de enkelte arbejdspladser.
”Man skal passe på med mikrostyring. Vi må ikke regulere efter et overdrevet forsigtighedsprincip,” fastslår han.
Arbejdsmiljø er et dansk anliggende
Et andet område, hvor EU kan få stor indflydelse, handler om arbejdsmiljø. Men det mener Henrik Dahl ikke skal være tilfældet.
”Det er en dansk kompetence at lave rammerne for arbejdsmiljøet. Det skal ligge i den danske model,” mener han.
Det gælder også et område som regulering af farlige kemikalier, hvor EU ellers i dag har meget at sige.
”Det skal arbejdsmarkedets parter regulere,” lyder det fra LA-kandidaten.
Falsk modsætning
Over de seneste år har der været talrige eksempler på social dumping på store offentlige byggerier i Danmark.
Både på den nye Storstrømsbro og på supersygehuset i Odense har der for eksempel været flere skandalesager.
I mange af tilfældene er det borgere fra andre EU-lande, der bliver snydt for løn, tillæg eller pension, eller bliver presset til at arbejde mange flere timer, end de får løn for.
Henrik Dahl mener imidlertid ikke, at en indskrænkning af den fri bevægelighed er den rigtige løsning på problemerne.
”Det er en falsk modsætning, når man siger, at ordentlige forhold og fri bevægelighed er i konflikt med hinanden. Som jeg ser det, handler de her problemer snarere om manglende håndhævelse end et behov for nye regler,” siger han.
Hans største frygt er, at man indfører ”et unødigt bureaukrati” for at komme problemerne til livs.
”Det skal man altid passe på med – også når det er i det godes tjeneste.”
