Skoler og hospitaler bør være klimavenlige og ikke sundhedsskadelige at opholde sig i

Danskerne var klare i mælet, da de gik til folketingsvalg i november 2022: De prioriterede sundhed og klima i top. Samme billede tegnede sig ved valget forinden i 2019.

Dermed kunne man fristes til at tro, at bygninger ejet af staten, kommuner og regioner i disse år var centrum for en omfattende renoveringsindsats. For daginstitutioner, skoler, hospitaler, kontorbygninger, plejehjem og andre offentlige bygninger er nemlig oplagte steder at hente gevinster. Både på klima- og sundhedsparametre.

Tag for eksempel kommunerne, der med godt 31 millioner kvadratmeter er landets suverænt største bygningsejer. I kommunale bygninger udledes hvert år mere end 220.000 ton CO₂ gennem et energiforbrug, der koster kommunerne cirka tre milliarder kroner i energiregninger.

LÆS OGSÅ: Nyt 2040-klimamål: 90% reduktion af CO2 på tværs af EU!

Samtidig er det i selvsamme rammer, at tusindvis af danske børn, voksne og ældre tilbringer en stor del af livet, når de er i skole, på arbejde eller opholder sig i en plejebolig. Offentlige bygninger bør derfor være energivenlige og sunde at opholde sig i. Sådan forholder det sig desværre langt fra i dag.

Sorte bygninger giver underskud

Offentlige bygninger i Danmark er generelt i dårlig stand. En analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører viser, at der samlet er et renoveringsefterslæb i den offentlige bygningsmasse på mindst 70 milliarder kroner. I en rapport, som Transition har lavet for SYNERGI, fremgår det, at syv ud af ti kommunale bygninger har et dårligt energimærke og derfor bruger langt mere energi end nødvendigt.

Bygninger med det laveste energimærke kræver op til ti gange så meget energi som de mest energieffektive.

Samlet stammer 40 procent af Danmarks energiforbrug fra bygninger. Og størstedelen af energiforbruget kommer fortsat fra fossile energikilder, så derfor er lav energieffektivitet dårligt nyt for klimaet.

Et højt energiforbrug går dog ikke kun ud over klimaet. Det gør også energiregningen dyrere. Føromtalte undersøgelse fra Transition viser, at kommunerne gennem rentable investeringer i energieffektivitet kan spare knap 600 millioner kroner på energiregningen.

Hvert år.

Det er penge, som i stedet kan investeres i øget velfærd. Den lavere energiregning kan for eksempel finansiere bedre ældreomsorg eller flere pædagoger. Besparelsespotentialet svarer til, at man vil kunne ansætte mere end 1.000 pædagoger på landsplan.

Foruden den økonomiske gevinst er der ofte også en sammenhæng mellem et lavt energimærke og kvaliteten af indeklimaet. Særligt i folkeskolen har talrige undersøgelser afdækket et notorisk dårligt indeklima, der måles på kvaliteten af forhold som luft, lys og lyd. 

Målinger har vist, at der i mere end ni ud af ti klasseværelser i danske folkeskoler er dårligt indeklima i løbet af skoledagen. Det har store konsekvenser for koncentrationen og indlæringsevnen.

Elever undervist i et godt indeklima kan fagligt være så langt foran elever i dårligt indeklima, at det svarer til et helt års ekstra indlæring, når de forlader folkeskolen. Danske børn går glip af næsten 30.000 skoledage hvert år på grund af dårligt indeklima. Samlet set misser danskerne af netop samme årsag knap en halv million arbejdsdage årligt.

For det er ikke kun brugerne af de offentlige velfærdsbygninger, der rammes. Det er også de mange medarbejdere, der hver dag går på arbejde i folkeskolen, på plejehjemmene, hospitalerne og andre offentlige steder. Bedre indeklima bidrager til det gode arbejdsmiljø, som de mange dygtige offentligt ansatte fortjener.

Faktisk vil det kunne resultere i en samfundsøkonomisk gevinst på 15 milliarder kroner gennem øget indlæring og færre sygedage alene i folkeskolen og daginstitutionerne på bare 30 år. Dertil kommer den øgede livskvalitet ved færre sygdomstilfælde, som er svær at sætte pris på.

Udfordringen med usunde bygninger er et af de mest oversete og undervurderede samfundsproblemer i Danmark og fortjener langt mere politisk opmærksomhed, end det er tilfældet i dag.

Kommunernes dilemma

Trods den dårlige tilstand er kommunale og regionale bygninger friholdt krav om energibesparelser og indeklimaforbedringer. I stedet baserer udsigten til et grønnere energiforbrug sig alene på »en frivillig indsats«, selv om Klimarådet ellers har anbefalet reelle krav.

Derfor kan den enkelte kommune eller region fortsat frit vælge, om man vil køre på klimafrihjul eller gå efter den grønne førertrøje. Men kun lidt endnu. For nye EU-krav dikterer, at det offentlige fra næste år skal spare 1,9 procent på energiforbruget hvert år og energirenovere tre procent af bygningsarealet. Der venter derfor snart en helt ny virkelighed for de offentlige bygninger og deres kommunal- og regionalpolitiske ejere.

Det er positivt. Og fra flere kommuner hører vi ofte, at borgmestre og byrådspolitikere gerne vil investere i både energieffektivitet og bedre indeklima. Både på grund af klima- og sundhedshensyn, men også fordi der meget ofte er tale om en rigtig god økonomisk investering.

Det er ikke nødvendigvis manglende midler til investeringen, der er en barriere. Mange kommuner har enten tilstrækkeligt med penge i kommunekassen eller god adgang til lån fra for eksempel Kommune Kredit. Flere investeringer kan endda have relativt kort tilbagebetalingstid. Det kan eksempelvis være bedre isolering eller digital energistyring. 

Kommunerne kan bare ikke sætte gang i investeringen, fordi man banker hovedet mod det anlægsloft, som begrænser kommunernes mulighed for den type investeringer.

Det betyder, at kommunerne kan stå i et dilemma, hvor man kan vælge at skifte det nedslidte tag på en folkeskole eller foretage en klimavenlig, sundhedsfremmende og økonomisk mere rentabel renovering på en anden skole. Hvis taget, i dette tænkte eksempel, er i tilstrækkelig dårlig forfatning, giver svaret sig selv. En snæver anlægsramme gør det svært for kommunerne at investere i grønne og sunde bygninger i et omfang, der står mål med behovet.

Grønt anlægsloft og minimumkrav til indeklima

Så hvordan får vi de grønne og sunde velfærdsbygninger, der både gavner planeten, danskerne og pengepungen?

Det har vi sammen givet et bud på i et nyt udspil med syv initiativer. Vi foreslår blandt andet, at der indføres et særskilt grønt anlægsloft. Det betyder, at nogle typer af grønne investeringer undtages det normale anlægsloft og får sit eget. På den måde kan kommuner og regioner spare energi, CO₂ og penge gennem forbedret ventilation, eltekniske løsninger, bygningsautomatisering, konvertering af olie- og gasfyr eller andet.

Vi mener også, at tiden for længst er inde til at indføre minimumkrav for indeklimaet i samtlige offentlige bygninger. Kravene skal i første omgang efterleves af velfærdsinstitutioner, der huser børn, unge og ældre, og senest i 2030. Der skal desuden udvikles en indeklimaskala, der viser bygningers indeklimaforhold.

For det tredje mener vi, at renoveringsefterslæbet og de nye EU-krav bør give anledning til, at politikerne udarbejder en langsigtet plan for Danmarks offentlige bygninger. Den skal blandt andet indeholde mål for renovering, reduktion af energiforbruget og stille krav til kvaliteten af det indeklima, vi beder børn, voksne og ældre spendere mange millioner timer i hvert år.

Danskerne ønsker, at politikerne prioriterer klima og sundhed. Bedre offentlige bygninger kan levere begge dele – og er endda ofte en god investering. Så kære politikere: Lyt til danskerne, og giv dem grønne og sunde velfærdsbygninger.

Indlægget er bragt i Information 10.05.24