I fagbevægelsen har vi længe prøvet at råbe politikerne op, når det gælder rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne på velfærdsområdet.
Mange steder i landet er der allerede nu mangel på fagprofessionelle, som skal tage sig af vores børn, unge, syge og udsatte.
Forfattere
- Nanna Højlund, næstformand i FH,
- Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd,
- Regitze Flannov, forkvinde for Undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening,
- Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer, BUPL,
- Marie Sonne, forbundsnæstformand i Socialpædagogerne samt
- Ditte Brøndum, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.
Det er en udfordring, der vil blive større i takt med den demografiske udvikling, hvor der kommer flere børn og ældre – og færre unge. Derfor må og skal vi også på tværs af politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere arbejde for, at professionsuddannelserne bliver endnu mere attraktive.
Nok har politikerne anerkendt udfordringerne, men løsningerne har ladet vente på sig. Derfor er det positivt, at Christiansborg nu er ved at vågne op til dåd:
Først kom regeringens lønløfte for udvalgte medarbejdergrupper, og inden længe kommer en reform af professionsuddannelserne. En reform som vi i fagbevægelsen har store forventninger og ønsker til.
Nok at tage fat på i ny reform
Det er efterhånden en gammel nyhed, at alt for få søger ind på de store professionsuddannelser, men det burde rydde forsider, når der kommer nye søgetal en gang om året, som i årevis har været dalende, for det har vidtrækkende konsekvenser for alle i det danske samfund.
Alene på uddannelserne til pædagog og sygeplejerske er der et fald på henholdsvis 27 og 29 pct. fra 2019 til 2023, og det kan få konsekvenser for børn i dagtilbud, udsatte mennesker og mennesker med udviklingshandicap på bosteder så vel som borgere og patienter i kommuner og på sygehuse.
Bombe under velfærden
Vi ved nemlig, at det har betydning for kvaliteten af de enkelte velfærdsområder, om der er nok medarbejdere med relevant faglig uddannelse.
Uddannelsernes udfordringer forstærkes yderligere af, at alt for mange af de studerende, som vælger en af de fire store professionsuddannelser, falder fra igen.
Frafald er ikke nødvendigvis en dårlig ting.
Hvis man har taget et forkert valg, kan det være klogt at vælge om.
Flere falder fra senere i forløbet
Men dykker man ned i frafaldet, viser tal fra AE, at flere nu falder fra senere i uddannelsesforløbet. Hvor det i 2010 var 20,9 pct., der faldt fra inden for tre år, så er det steget til 23,9 pct. blandt dem der startede i 2017.
Det tyder på, at der er noget, der ikke hænger sammen.
En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra august 2023 af de studerendes oplevelser af praktikken kan give en del af svaret.
Undersøgelsen viser nemlig, at en stor del af de studerende har svært ved at koble teori og praksis, og at nogle endda mister lysten til at arbejde i fagene efter at have været i praktikforløb. Det skal tages alvorligt!
Alt for mange nyuddannede forlader professionerne igen
Endelig er det en væsentlig udfordring, at alt for mange af de nyuddannede forlader professionerne igen. Det kan der være mange årsager til.
Arbejdsmiljøet skal selvsagt være på plads, men det kan også handle om, at uddannelserne ikke i tilstrækkelig grad klæder de studerende på til den virkelighed, de kommer ud i, eller at man savner bedre muligheder for faglig udvikling, herunder efter- og videreuddannelse.
Alvorlige udfordringer kræver seriøse svar
Det er et langt, sejt træk, hvis vi skal ændre udviklingen i søgetal, frafald og fravalg af professionerne.
Det kræver, at vi får gjort uddannelserne endnu mere attraktive for de uddannelsessøgende, og det skal ske i et tæt samarbejde mellem politikere, udbydere af professionsuddannelserne, arbejdsgivere og arbejdstagere.
Arbejdet omkring en ny læreruddannelse, hvor de første studerende begyndte i august 2023, har vist styrken ved et grundigt og tæt samarbejde på tværs af de centrale aktører.
Men hvis vi skal sikre flere lærere, pædagoger, socialpædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere m.fl. til vores fælles velfærd, så skal professionsuddannelserne bredt set være attraktive for de studerende.
Derfor er det vigtigt at styrke det, der allerede fungerer godt i uddannelserne og forbedre der, hvor der er brug for det.
Det kræver for det første mere kvalitet i uddannelserne og relevant, fagligt indhold. Det kan fx være i form af flere undervisningstimer, mere underviserkontakt, øvelseslokaler og mere individuel vejledning, som alt sammen skal understøtte professionsidentiteten gennem hele uddannelsen.
Teori og praksis
For det andet er det helt afgørende, at vi styrker sammenhængen mellem teori og praksis.
Det indebærer også, at praktikken får et kvalitetsløft og opleves som en helt central del af uddannelserne. Her har kommunerne og regionerne et stort medansvar. Derfor skal vi også turde stille krav til praktikken.
Praktikvejledningen skal have et kæmpe kvalitets-nyk op med krav om uddannede praktikvejledere og løbende kvalitetssikring af praktikstederne, så praktikken bliver et reelt læringsrum.
Uddannelsesinstitutionerne og praktikstederne skal i langt højere grad samarbejde for at styrke sammenhængen mellem teori og praktik. Det kan bidrage til at mindske frafald undervejs i uddannelsesforløbet, ligesom det kan forbedre overgangen til arbejdslivet.
En god overgang mellem uddannelse og job kan også sikres ved, at der etableres introduktionsforløb, hvor den nyuddannede får en erfaren faglig kollega som mentor i det første år i stillingen. Det vil understøtte en stærkere tilknytning til faget, og muligheden for at bringe nye viden i spil.
Endelig skal vi sikre attraktive og tydelige karriereveje for alle professionsuddannelser, fordi de unge er optaget af ikke at ende i et fag, hvor dørene lukkes for karriereudvikling. Det kræver bedre muligheder for efter- og videreuddannelse og karrierespor ind i professionerne.
Med trepartsaftalen om efter- og videreuddannelse fra september 2023 fik professionsuddannede bedre muligheder for at efteruddanne sig, men vi skal gøre endnu mere for at sikre reel livslang læring, så det bliver attraktivt at tilvælge og blive i professionerne.
Det kræver bl.a. bedre muligheder for økonomisk støtte under efteruddannelse. Derfor skal medarbejderne med en uddannelse til og med professionsbachelorniveau igen have adgang til Statens voksenuddannelsesstøtte.
Kvalitet er ikke gratis
Kvalitet er ikke gratis! Derfor kræver det også solide investeringer i uddannelserne. Der er i forbindelse med universitetsaftalen fra juni sidste år enighed om at prioritere 200 mio. kr. ekstra fra 2025 stigende til 300 mio. kr. ekstra årligt i 2030 og frem til professionsuddannelserne.
Det er en god start, men langt fra nok.
Derfor er vores klare anbefaling til regeringen, at det samlede provenu, som den nye SU-reform fra december 2023 giver, skal geninvesteres i uddannelsesområdet.
Vores velfærd afhænger af dygtige medarbejdere. Derfor skal vi klæde dem ordentlig på til jobbet. Her spiller attraktive uddannelser en afgørende rolle, og vores ønskeseddel er klar.