Ny lovgivning om arbejdsskader skal have tid til at virke

Økonomisk støtte til uddannelse efter en arbejdsskade, bedre dækning ved vold på arbejdspladsen, markante forringelser for deltidsansatte og nye regler, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden.

Det er – helt kort – overskrifterne på den reform af arbejdsskadelovgivningen, der netop er blevet færdigbehandlet i Folketinget.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ser fordele og ulemper ved reformen, ligesom implementeringen giver anledning til panderynker.

Arbejdsskademyndighederne er i forvejen hårdt pressede og er i årevis blevet kritiseret for lange sagsbehandlingstider. Indkøringen af den meget omfattende reform vil tage yderligere tid og ressourcer fra sagsbehandlingen.

Penge til uddannelse

Det er vigtigt, at flere kommer tilbage i arbejde efter en arbejdsskade, for i dag er næsten halvdelen af dem, der får varige følger efter en arbejdsulykke, stadig ikke tilbage i arbejde fem år efter.

Det har store konsekvenser på både personligt og samfundsmæssigt niveau. Med den nye aftale bliver det muligt at modtage en ydelse på 83 procent af sin gamle løn i op til 4 år under videreuddannelse efter en arbejdsskade.

Ordningen er det største lyspunkt i den nye reform af arbejdsskadelovgivningen, som netop er blevet færdigbehandlet i Folketinget.

“Det er afgørende, at den nye aftale giver mulighed for omskoling. Vi ser desværre ofte, at tilskadekomne går fra faglærte til ufaglærte, og en ufaglært med handikap har det meget svært på arbejdsmarkedet. Derfor er det sund fornuft, at den nye aftale gør det muligt at uddanne sig til et andet arbejde, som kroppen kan holde til, og hvor der er gode jobmuligheder,” siger Flemming Grønsund, næstformand i FH.

Deltidsansatte bliver taberne

FH er stærkt bekymret over det element i aftalen, der handler om deltidsansatte.

Et politisk ønske om at forenkle og strømline sagsbehandlingen medfører, at en stor gruppe skadelidte fremover vil blive underkompenseret, hvis de kommer ud for en arbejdsskade.

Det rammer især deltidsansatte hårdt, men også tjenestemænd, sæsonarbejdere og personer med tilbagevendende ledighed må fremover leve med at få lavere erstatninger.

“Det er en rigtig stor torn i øjet, at deltidsansatte og flere andre lønmodtagergrupper kommer til at stå så meget svagere i den nye reform.

Det rammer mig på min retfærdighedssans, at man risikerer at få en lavere erstatning, hvis man i en periode har været på deltid for f.eks. at tage sig af små børn. Det er noget, som vi i fagbevægelsen meget gerne så blev ændret tilbage,” siger Flemming Grønsund.

Myndighederne skal have arbejdsro

Når du kommer til skade på din arbejdsplads, er det ikke rimeligt, at du skal vente i årevis på at få en afgørelse i din arbejdsskadesag.

På nuværende tidspunkt må skadelidte, der mister deres arbejde på grund af en skade, i gennemsnit vente 3 år, før de får erstatning for deres indtægtstab. Det er alt for længe.

Derfor ser FH også positive takter i, at man med reformen har lagt afgørende vægt på at få strammet op på sagsbehandlingstiden. Hvis reformen skal have nogen mulighed for at lykkes, kræver det imidlertid, at politikerne nu skaber ro om arbejdsskadeområdet.

Der vil mindst gå et år, før man er igennem implementeringsfasen og kan se de positive takter fra reformen, og først derefter kan det egentlige arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiderne begynde.

FH har derfor et klart budskab til politikerne. Der skal ro på nu. Hver gang, der vedtages ændringer, bliver arbejdsskademyndighederne sat tilbage, og hvis ikke vi passer på, ender vi med at reformere systemet ihjel.

“Én ting er, at du er kommet til skade og ikke kan passe dit arbejde længere, men samtidig oplever alt for mange også at sidde fast i systemet mange år efter. Det er ikke i orden, og derfor er det helt afgørende for fagbevægelsen, at der bliver sat skub i processen. Reformen

har en mulighed for at gøre op med de uhyrlige sagsbehandlingstider, og jeg er glad for at have haft mulighed for at præsentere fagbevægelsens synspunkt, om at myndighederne nu skal have arbejdsro, for Folketingets Beskæftigelsesudvalg,” slutter Flemming Grønsund.