Allerede inden Nina Smith præsenterede Reformkommissionens bud på fremtidens uddannelsessystem for unge, var store dele af det hældt af brættet.

Debattører, interessenter og selv folketingspolitikere ulejligede sig ikke med at vente på kommissionens egentlige forslag, før de fordømte dem som et angreb på efterskolerne.

Det er rigtig godt tænkt, at unge, der ikke vælger gymnasiet, også skal have bedre tid til at tænke over, hvilken uddannelsesretning de skal tage.

JONAS SCHYTZ JUUL

Kommissionen var ellers meget klar omkring, at efterskolerne fortsat skulle have en prominent plads i uddannelsessystemet, bare under andre vilkår og med fokus på 8. og 9. klasse og et ungdomsår.

Men en væsentlig pointe, som tilsyneladende er gået tabt i råberiet, er, at kommissionen peger på afskaffelsen af 10. klasse som finansiering af de forslag, der skal forberede unge på videre uddannelse.

Det gælder for eksempel forslaget om at lave en helt ny 2-årig ungdomsuddannelse ved navn hpx, der skal gøre de unge klogere på mulighederne efter grundskolen og ikke mindst mulighederne for en erhvervsrettet uddannelse.

Det er rigtig godt tænkt, at unge, der ikke vælger gymnasiet, også skal have bedre tid til at tænke over, hvilken uddannelsesretning de skal tage. Meget fokus har desværre hidtil været på finansieringen. Men her er det helt afgørende, at man forstår, hvad en kommission er.En kommission fremlægger jo ikke en færdig lovpakke, som politikerne kan vedtage eller lade være.

En kommission er en slags midlertidig tænketank eller ideudviklingsgruppe, politikerne nedsætter for at komme med nye ideer på et givet område.

Helt afgørende i denne sammenhæng er, at de som regel har det klare benspænd, at forslagene skal gå i nul.

Vil man bruge 1.000 kroner ét sted, skal man altså spare 1.000 kroner et andet sted. Desuden er det en uskreven regel, at finansieringen af forslag sker inden for samme sektor. Så når Reformkommissionen skal finansiere fx en hpx, må den ikke foreslå millionærskat som finansiering, men skal finde pengene inden for uddannelsessystemet.

En regering kan det den vil

Det virker jo næsten for banalt at fastslå, at regeringen og Folketinget ikke skal overholde samme retningslinjer.

Når jeg alligevel gør det, er det fordi, debatten netop hidtil har haft karakter af, at man ikke
kan udmønte nogen af Reformkommissionens forslag uden at afskaffe 10. klasse og lukke efterskolerne.

Det er helt misforstået.

En regering – og særligt en flertalsregering – kan følge præcis de anbefalinger, den ønsker. Ja, selvom det i dette tilfælde er vanskeligt at forestille sig, kan regeringen i princippet beslutte at indføre hpx’en ved at tage penge fra råderummet eller fra en højere topskat uden at røre ved hverken 10. klasse eller efterskolerne, hvis den mener, at det er det, der skal til for at opnå de ønskede resultater i forhold til de unges uddannelsesvalg.

Det er vigtigt at huske, så debatten om 10. klasse ikke får lov at overskygge alle de gode forslag fra Reformkommissionen.

Indlæg bragt i Børsen 19.05.23