Mit vækkeur ringer typisk omkring klokken fem. Når jeg har gået en tur med min hund, drukket kaffe og spist morgenmad, er der forsvundet en faglært fra arbejdsmarkedet.

Hvis jeg ikke skal til et møde et sted i byen, ankommer jeg til FH’s hovedkontor på Islands Brygge mellem 8 og 8.30. Så er der forsvundet to faglærte mere.

Og sådan går det hele døgnet, syv dage om ugen. Hver time falder antallet af faglærte med mere end én, og der er ikke udsigt til, at det vil stoppe. Antallet af faglærte på arbejdsmarkedet vil falde med omkring 9000 årligt frem mod 2030. Det betyder, at vi vil miste 87.800 faglærte fra 2021 til 2030.

Forvist til et fjernt hjørne

Den primære årsag til det enorme dyk er, at færre unge vælger den faglærte vej. I dag er 40 procent af de ældste på arbejdsmarkedet faglærte, mens det kun er hver fjerde af de 26-35-årige. Og i 2030 vil det kun være 20 procent.

Vi skylder dem støtte og stolthed, ikke rustne søm og manglende lærepladser

lizette risgaard, formand, fagbevægelsens hovedorganisation

Udviklingen er ikke svær at forklare. Over de seneste årtier har vi skabt en fortælling om, at teoretiske uddannelser er finere end praktiske. De fleste forældre ønsker, at deres børn vælger gymnasievejen og bagefter universitetet.

”Vi er et videnssamfund”, har det lydt fra skiftende regeringer, og den indstilling driver ned igennem systemet til kommuner, undervisere, studievejledere, forældre og de unge selv.

Og desværre med en tendens til, at ansøgerne til erhvervsskolerne bliver anset som dem, der ikke er kloge nok til gymnasiet.

Men kære venner, den påstand kunne ikke være mere forkert. For ja, vi er et videnssamfund, men vi er så meget mere. Og uden kloge, dygtige håndværkere af alle slags, så kommer vi ikke ret langt med videnssamfundet.

Vores faglærte laver hver dag planer og skemaer, som de fleste akademikere ville have svært ved at forstå

lizette risgaard, formand, fagbevægelsens hovedorganisation

Og resultatet af det store fokus på gymnasier og universiteter har gjort, at erhvervsuddannelserne og erhvervsskolerne er blevet ignoreret og forvist til et fjernt hjørne af den offentlige debat.

Det skal der ændres på!

Vi skal lægge pres på en ny regering

Og i foråret kom der endelig et lys i mørket. Med lærlingeoprøret greb eleverne på erhvervsuddannelserne megafonen og forlangte, at svigtet af de unge på erhvervsskolerne må ophøre. Det er et godt formål, som vi alle bør støtte. Det har jeg gjort ved at skrive under på lærlingenes borgerforslag, og det håber jeg, at du også vil gøre.

Med lærlingeoprørets borgerforslag kan vi lægge pres på den kommende regering og Folketinget. De SKAL gøre noget ved manglen på faglærte.

For vi må desværre konstatere, at erhvervsskolerne ikke er blevet prioriteret tilstrækkeligt. Uddannelserne er i store træk blevet ignoreret – senest i reformpakken ’Danmark kan mere 3’, hvor der ikke var øremærkede kroner til erhvervsskolerne. Det må og skal ændre sig efter folketingsvalget.

Det er ved at være sidste udkald, hvis vi vil forebygge de værste konsekvenser af den skæve udvikling i arbejdsstyrken. Derfor har vi i FH foreslået et løft af erhvervsskolerne med 500 millioner kroner om året, der skal bruges på nyt udstyr, bedre fysiske rammer, flere undervisningstimer og opkvalificering af underviserne. Og vi har også foreslået elevløn på grundforløb 2 til alle erhvervsuddannelser, hvilket vil tiltrække flere til erhvervsuddannelserne.

Støt lærlingeoprøret!

Det er vigtigt at finde fælles fodslag nu. De faglærte fosser ud af arbejdsmarkedet. Får det lov at fortsætte over de næste år, er det en katastrofe for ikke bare vækst og velstand, men i særklasse for klimaet. Danmarks klimamålsætninger baserer sig på vindmøller, solcelleanlæg, fjernvarme, osv. Alt sammen noget, der kun kan blive en realitet, hvis der er kloge hoveder og hænder til det.

For de faglærte ER kloge. Fordommen om, at eleverne på erhvervsskolerne er dem, der ikke kan komme ind på gymnasiet, kunne ikke være mere forkert. Vores faglærte laver hver dag planer og skemaer, som de fleste akademikere ville have svært ved at forstå. Og så gør de selv planerne til virkelighed.

Vi skylder dem støtte og stolthed, moderne udstyr og knivskarpe undervisere, ikke rustne søm og manglende lærepladser.

I de kommende uger vil vi høre meget om brændende platforme, og mange problematikker vil blive udråbt til den absolut største udfordring for den kommende regering. Det er helt afgørende, at erhvervsuddannelserne ikke drukner i den retorik og igen-igen bliver ignoreret i debatten.

Kun gennem et opgør med uddannelsessnobberiet og en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne kan vi sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked.

Derfor er mit budskab til både en kommende regering og alle andre: Støt lærlingeoprøret!