”Til tider kan man få den opfattelse, at den danske model er en konfliktmodel – men intet er mere forkert.

Samarbejdsaftalen er et godt eksempel på den danske tradition, hvor medarbejdere og ledelse samarbejder, inddrager og indgår i dialog med hinanden.

I modsætning til den envejskommunikation og topstyring, der findes i de fleste andre lande i verden”, indledte næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, der samtidig er næstformand i Samarbejdsnævnet.

Dansk Arbejdsgiverorganisation kunne ikke være mere enig.

Det kan gå hårdt for sig mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Men i går blev det gode samarbejde fejret. Af ministeren, arbejdsgivere og lønmodtagere. I Arbejdermussets festsal. Samarbejdsaftalen fyldte 75 år, og alle peger på, at netop dén aftale har skabt rammerne for det unikke, danske samarbejde mellem parterne.
”Der er meget, vi er uenige om, så kunsten er, at vi her kan tage snakken om uenighederne”, sagde Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverorganisation og formand for Samarbejdsnævnet.

”Det er en af de største og vigtigste aftaler, vi har indgået. Det er en helt fantastisk ramme, der er til stor gavn for både medarbejdere og virksomheder.

En ramme hvor vi kan tale sammen. Der er meget, vi er uenige om, så kunsten er, at vi her kan tage snakken om uenighederne”, sagde Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverorganisation og formand for Samarbejdsnævnet.

Det startede efter krigen

Samarbejdsaftalen blev indgået i kriseårene efter Anden Verdenskrig, hvor danske virksomheder fik del i Marshall-hjælpen.

Hjælpen var betinget af, at virksomhederne skulle være mere konkurrencedygtige, end de havde været. For at denne omstilling ikke skulle gå for hårdt ud over medarbejderne, indgik parterne derfor samarbejdsaftalen, der havde to ligestillede mål: Bedre produktivitet og større medarbejdertrivsel.

I dag er virksomheder med flere end 35 ansatte ifølge samarbejdsaftalen forpligtet til at oprette samarbejdsudvalg, hvis en af parterne ønsker det.

Nogle virksomheder bruger samarbejdsudvalget til at understøtte medarbejdernes trivsel og til at orientere medarbejderne om virksomhedens status, mens andre går langt videre og inddrager medarbejderne i selv strategiske diskussioner.

Det går ud på at tale med hinanden

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kaldte samarbejdsaftalen for en hjørnesten i den danske model og understregede også, at den i bund og grund handler om at tale med hinanden.

Det kan gå hårdt for sig mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Men i går blev det gode samarbejde fejret. Af ministeren, arbejdsgivere og lønmodtagere. I Arbejdermussets festsal. Samarbejdsaftalen fyldte 75 år, og alle peger på, at netop dén aftale har skabt rammerne for det unikke, danske samarbejde mellem parterne.
En drøftelse i samarbejdsudvalget kan forhindre, at konflikter udvikler sig. Det skaber trivsel og større arbejdsglæde. Og virksomhederne skaber bedre produkter, når de lytter til dem, der producerer”, sagde Peter Hummelgaard.

”En drøftelse i samarbejdsudvalget kan forhindre, at konflikter udvikler sig. Det skaber trivsel og større arbejdsglæde. Og virksomhederne skaber bedre produkter, når de lytter til dem, der producerer”, sagde Peter Hummelgaard.

”Vi kan derfor også roligt takke samarbejdsaftalen for, at danske virksomheder ofte er langt mindre hierakiske end i andre lande. Vi må aldrig undervurdere den evne til at skabe rammer for den uformelle dialog”, tilføjede han.

Hverdagsdemokrati indenfor porten

Dagens festtaler, journalist og forfatter Poul Smith, kaldte i sit historiske tilbageblik samarbejdsudvalgene for ”hverdagsdemokrati indenfor fabriksporten”. Han fortalte, at der efter krigen, hvor der herskede stor knaphed i befolkning, opstod en ny tænkning blandt både arbejdsgivere og arbejdere. 

”Nu gjaldt det samarbejde som ide og proces – fra interessemodsætning til interessefællesskab”. Og han citerede den daværende formand for De samvirkende Fagforbund, Eiler Jensen, for følgende præcise beskrivelse af stemningen.

Det kan gå hårdt for sig mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Men i går blev det gode samarbejde fejret. Af ministeren, arbejdsgivere og lønmodtagere. I Arbejdermussets festsal. Samarbejdsaftalen fyldte 75 år, og alle peger på, at netop dén aftale har skabt rammerne for det unikke, danske samarbejde mellem parterne.
”Det er helt afgørende, at vi får flere unge med i fagbevægelsen, så der fortsat er en stor opbakning til tillidsrepræsentant og samarbejdsudvalget på arbejdspladsen. Det er noget, vi er meget optaget af og forbundene er i fuld gang med at opruste rekrutteringen”, sagde Morten Skov Christiansen. 

”Ser vi bort fra de forbenede, reaktionære arbejdsgivere, og ser vi bort fra maskinknuserne iblandt arbejderne, er begge parter helt klar over, at en forøgelse af samfundsgoderne sker ved en forøgelse af produktiviteten, og at en forøgelse af produktiviteten sker ved nye tekniske forbedringer, en fornuftig tilrettelæggelse af arbejdet og en tryghedens og tilfredshedens ånd på arbejdspladserne”.  

Mørke skyer i horisonten

Som rosinen i pølseenden gav lektor ved FAOS, Københavns Universitet, Nana Wesley Hansen en status på det danske arbejdsmarked – og en løftet pegefinger.

I FAOS store tillidsrepræsentantundersøgelse udarbejdet for LO i 2010 fremgår det, at 64 procent af tillidsrepræsentanterne på private virksomheder siger, at samarbejdet er godt eller særdeles godt, og blandt lederne er 63 procent tilfredse med tillidsrepræsentanternes arbejde.

Til trods for den gode stemning og den helt åbenlyse tilfredshed med de rammer, der i dag er for samarbejdet, var der også bekymrede miner blandt oplægsholderne. Fagbevægelsen taber medlemmer, og den udvikling underminerer på sigt den danske model.  

”Samarbejdsaftalen er god til at håndtere konflikter. Men formelle bestemmelser er ingen garant for, at der sker noget på virksomhederne. Der er meget på spil, hvis grundpillerne svækkes. Det er ikke kun organiseringen, der er et problem. Men også hvilken styrke aftaler har, hvis ingen kærer sig om dem ude på arbejdspladserne.

I disse år styrkes virksomhedernes egne HR-afdelinger. Men det er ikke HR, der er et problem. Problemet er, at tillidsrepræsentanterne ikke styrkes tilsvarende. Det er nødvendigt for, at de kan være i samspil med HR”, sagde Nana Wesley Hansen.

Det er helt afgørende, at vi får flere unge med i fagbevægelsen! Det er noget, vi er meget optaget af og forbundene er i fuld gang med at opruste rekrutteringen!

Morten Skov Christiansen.

Morten Skov Christiansen var helt enig i den enorme udfordring, der ligger i at få flere og ikke mindst unge med i fællesskabet.

”Det er helt afgørende, at vi får flere unge med i fagbevægelsen, så der fortsat er en stor opbakning til tillidsrepræsentant og samarbejdsudvalget på arbejdspladsen. Det er noget, vi er meget optaget af og forbundene er i fuld gang med at opruste rekrutteringen”, sagde Morten Skov Christiansen.