Forfatter

Historiene er bragt på hk.dk i oktober 21.

Forfatter: Jesper Pedersen

Foto: foto af Kåre Viemose.

Tag nu bare papkrusene. Mens en stor del af medarbejderne har været sendt hjem at arbejde på grund af corona, har de alligevel i løbet af det seneste år formået at bruge over 200.000 styk på arbejdspladsen.

Det er bare ét af de steder, Nina Heidelbach og Pia Olesen har deres grønne blik rettet netop nu for at sætte ind i klimaets tjeneste. De er begge en del af det netværk af tillidsfolk, som har deltaget i HK Privats kursus, ”Klimaaktivisme på arbejdspladsen”’.

Med det i ryggen har de sat sig i spidsen for at udvikle klimavenlige tiltag på deres arbejdsplads, Alfa Laval i Aalborg, der producerer og leverer pumper og ventiler til det meste af verden.

– Papkrusene er jo et nemt og simpelt sted at starte, hvor alle kan være med til at se på deres vaner, siger Pia Olesen, der er indkøber og arbejdsmiljørepræsentant hos Alfa Laval i Aalborg.

– Vi overvejer, om alle nyansatte skal have et startkit med en drikkedunk og et krus, så vi kan undgå at bruge så mange papkrus. Men vi skal selvfølgelig have regnet ud, hvad det betyder i forhold til opvask, indskyder Nina Heidelbach, indkøber og HK’ernes tillidsrepræsentant samme sted.

Ja, der er nok at overveje – og fakta at tjekke – når det handler om klima. Men for både Nina Heidelbach og Pia Olesen er det en naturlig opgave at påtage sig.

– Det er oplagt, at vi også er klimabevidste internt, når nu vi arbejder i en virksomhed, der markedsfører sig på at levere bæredygtige løsninger til vores kunder, siger Nina Heidelbach.

Pia Olesen og Nina Heidelbach har masser af ideer til grøn opstilling. Fx at omdanne udearealerne til vild natur. Foto: Kåre Viemose.

Fagforeningen skal spille en rolle

”Klimaaktivisme på arbejdspladsen” startede op med et onlinemøde i foråret, og senest har de været på et tredageskursus med oplæg og deling af ideer og erfaringer med de øvrige i netværket.

– Alle ved, at der skal gøres noget. Så kan vi vente på politikerne, som for alvor kan rykke på de store ting, eller hver især påtage os vores individuelle ansvar.

Men fagforeningen kan være med til at kollektivisere nogle klimaløsninger ude på arbejdspladserne. Og vi ved, at vores medlemmer går op i den grønne omstilling, siger Esben Hjort, der er faglig konsulent i HK Privat og initiativtager og tovholder på klimauddannelsen.



Næsten 8 ud af 10 HK Privat-medlemmer vil gerne deltage aktivt i den grønne omstilling på deres arbejdsplads. Det svarer de i en undersøgelse fra februar 2021, som Epinion har lavet for HK Danmark.

– Det har selvfølgelig i det store billede begrænset effekt, hvad man gør på den enkelte arbejdsplads. Men alt går i den rigtige retning. Og kan vi få endnu flere tillidsfolk igennem uddannelsen, så tror jeg på, at vi kan skabe en vis effekt. På mange arbejdspladser er det også som at sparke en åben dør ind – hvem vil i 2021 ikke gerne brande sig på at være grønne? spørger Esben Hjort.

os Alfa Laval i Aalborg var et af Nina Heidelbach og Pia Olesens første skridt at samle et hold af kolleger, som var de mest relevante for at nå i mål. Både med de kortsigtede og langsigtede planer.

Så nu har de et klimaudvalg bestående af dem selv, den bygningsansvarlige, den ansvarlige for kantine og rengøring, samt formanden for medarbejderforeningen.

Vi har også en drøm om at skabe biodiversitet ved at lave vild natur på vores grønne områder. Det er dog ikke vores første prioritet lige nu. For fem års tid siden begyndte min datter at belære os, sine forældre, om, at vi skulle lade være med at købe plasticposer, spise vegetarmad et par gange om ugen og tage cyklen frem for bilen.

Nina Heidelbach

Grønne ideer bobler frem

For papkrusene er selvfølgelig blot ét af flere tiltag. På listen optræder også at minimere brugen af printerpapir, mindre rejseaktivitet med fx flere Teamsmøder, opsætning af otte ladestandere til elbiler og nedbringelse af kødmængden i kantinen.

Derudover skal overskudsvarme retur til Aalborg Forsyning. Alt det arbejder gruppen i øjeblikket på at få undersøgt og få sat i konkret system. Ligesom de har fået en side på virksomhedens intranet, hvor alle kolleger kan byde ind med ideer.

– Det er jo ikke sådan, at Alfa Laval ikke allerede gjorde noget, inden vi begyndte. Men vi kan gøre endnu mere. Men vi skal også være opmærksomme på ikke at sætte for meget i gang samtidig siger Nina Heidelbach.

– Vi har også en drøm om at skabe biodiversitet ved at lave vild natur på vores grønne områder. Det er dog ikke vores første prioritet lige nu. For fem års tid siden begyndte min datter at belære os, sine forældre, om, at vi skulle lade være med at købe plasticposer, spise vegetarmad et par gange om ugen og tage cyklen frem for bilen.

De lærer mere om klimaet i skolen end min generation, men jeg vil virkelig gerne være et forbillede for vores børn.

Så det blev en øjenåbner for mig. Pia Olesen, indkøber og arbejdsmiljørepræsentant I øjeblikket er de to tillidsfolk i gang med at præsentere deres planer i diverse fora. Senest i virksomhedens samarbejdsudvalg, hvor de mødte stor begejstring, men senere også for virksomhedens øverste ledelse.

Vi har ikke fået andet end positive tilkendegivelser – både fra kolleger og ledelsen. Men det er da også lidt svært at være imod….

Pia Olesen

– Vi har ikke fået andet end positive tilkendegivelser – både fra kolleger og ledelsen. Men det er da også lidt svært at være imod, siger Pia Olesen.

– Rigtig meget af det handler jo om at synliggøre folks vaner uden at stå med en løftet pegefinger, men på en sjov måde og med en venlig bemærkning. Og så at være realistiske. Vi skal ikke til helt at droppe printerpapir eller forbyde kød i kantinen.

Historien er bragt på HK.DK i oktober 2021