I 1913 besluttede Hendes Majestæt Enkedronning Louise sig for, at tiden var inde til forandring. Og den forandring skulle være et automobil.

Så kareten blev parkeret, og hestene ført tilbage i stalden.

Men hvad med kusken? Jo, han blev såmænd hjulpet ind på det 20. århundredes arbejdsmarked med et kørekort og blev chauffør!

Det handler ikke om at bevare det enkelte job, men om at hjælpe det enkelte menneske videre.

DAN JØRGENSEN & LIZETTE RISGAARD

Alle store samfundsforandringer bringer både omkostninger og muligheder med sig. Det gælder også den grønne omstilling. Den kommer til at påvirke os alle på den ene eller anden måde. Men for nogle bliver konsekvenserne mere indgribende end for andre.

Forfattere

Klimaminister Dan Jørgensen og formand for FH Lizette Riisgaard

Husejeren skal måske investere i en varmepumpe, så oliefyret kan skrottes.

Det kan være svært nok for nogle. Men endnu større er udfordringen for oliefyrsinstallatøren, der skal forberede sig på den dag, hvor Danmarks omkring 400.000 olie- og gasfyr er væk. Når samfundet skal være grønt, forsvinder mange jobfunktioner nemlig i den fossile sektor.

De mennesker, som mister deres job, skal vi som politikere og faglige organisationer hjælpe videre. Ellers risikerer vi, at den grønne omstilling river samfundet over i vindere og tabere. Det handler ikke om at bevare det enkelte job, men om at hjælpe det enkelte menneske videre.

En grøn jobfest, hvis vi undgår flaskehalse

Den gode nyhed er, at den grønne omstilling skaber nye muligheder. Griber vi dem, kan vi skabe en grøn jobfest.

På verdensplan forventer Det Internationale Energiagentur (IEA), at den grønne omstilling vil skabe flere job inden for vedvarende energi og energieffektivisering, end der går tabt i den fossile sektor.

Zoomer vi ind på Danmark, viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at den grønne omstilling kan skabe et antal arbejdspladser svarende til mere end 200.000 årsværk frem mod 2030.

Og det tal medregner ikke engang de job, som ligger i varig drift og vedligehold af fx vindmøller, produktion af grønne varer til eksport, eller de ekstra job, som etableringen af energiøen i Nordsøen indebærer.

Det store behov for grøn arbejdskraft er en god nyhed for beskæftigelsen i Danmark. Men hvad kan oliefyrsinstallatøren fra Billund bruge det nye grønne job til, hvis det er en ingeniørstilling i Ballerup?

Det spørgsmål er vi nødt til at forholde os til. De nye job kræver nemlig ikke nødvendigvis de samme kompetencer som de gamle. Og det er heller ikke sikkert, de opstår der i landet, hvor de fossile job forsvinder.

Hvis ikke vi får klædt lønmodtagerne ordentligt på med de rette kompetencer og samtidig sikrer, at de kan finde vej til de nye job, vil der opstå flaskehalse, som i sidste ende gør omstillingen både dyrere og langsommere.

FH forslag: Større rolle og tiltag for den offentlige sektor

Dét er hverken klimaet, samfundet eller den enkelte borger tjent med. Derfor er der brug for, at vi tænker uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik aktivt sammen med vores klimapolitik. Beskæftigelse er ikke blot et hensyn i omstillingen – det er en nødvendig del af opskriften på at gennemføre den.

FH’s klimaforslag opfylder 2030-målet og skaber flere gode job

FH’s helhedsplan indeholder i alt 113 forslag. Den første del af planen foreslår 89 konkrete klimatiltag indenfor 10 områder – fra grønne og socialt bæredygtige indkøb i den offentlige sektor til flere havvindmølleparker og klimaaf- gifter.

LÆS MERE: Sammenomgrønomstilling.dk

Fra rødspætter til vindmøllevinger

At nedgang i én sektor kan give fremgang for de samme mennesker i en anden sektor, har vi heldigvis gode erfaringer med i Danmark. Og her taler vi ikke kun om enkedronningens kusk, men også om havnebyen Esbjerg.

Engang blev der hver dag landet tonsvis af fisk på havnen i Esbjerg. Fiskeriet toppede i 70’erne, og så kom nedgangen. En nedgang, der tilfældigvis faldt sammen med åbningen af det første oliefelt i Nordsøen. Så da hammeren faldt til den sidste fiskeauktion i starten af 00’erne, havde mange for længst søgt over i olie- og gasbranchen.

Nu lakker også olieeventyret mod enden, for med Nordsøaftalen har regeringen sammen med et flertal af Folketingets partier sat en slutdato for olie- og gasindvinding i 2050. Det er selvsagt godt for klimaet, men beslutningen er også et farvel til tusinder af job. 

En del af løsningen har allerede vist sig at være den voksende havvindindustri, som har base i den vestjyske havneby.

I dag er både borerigge og møllevinger således en del af billedet på havnen i Esbjerg, og med efteruddannelse og opkvalificering kan ledige oliearbejdere få de nødvendige kompetencer til at udfylde de job, som vindeventyret skaber.

Men de nye muligheder vil ikke kun være inden for havvind. Nordsøen rummer nemlig store potentialer for at lagre CO2 i tidligere olie- og gasreservoirer, hvilket er en væsentlig del af Nordsøaftalen. Helt konkret kan de selv samme mennesker, der i dag pumper olie op af Nordsøen, altså i fremtiden komme til at pumpe CO2 tilbage ned i undergrunden.

Danmark for bordenden i ny global kommission

Den tilpasningsevne, som Esbjerg har vist gang på gang, kan tjene som eksempel til inspiration – ikke bare i Danmark, men også andre steder i verden. 

FH forslag: Internationale tiltag for klima, konkurrenceevnen og eksport

Erfaringerne kan selvfølgelig ikke overføres én-til-én, for udfordringerne er meget anderledes i et land som fx Polen.

Her er kul både det økonomiske, sociale og kulturelle fundament i nogle lokalsamfund og regioner.  Men det gælder for både Katowice og Esbjerg, at retfærdighed for mennesker i de udsatte erhverv er en afgørende forudsætning for opbakning til den nødvendige, ambitiøse klimahandling.

Meget få mennesker vil bakke op om ambitiøse klimamål, hvis den grønne omstilling skaber ulighed, social ubalance og arbejdsløshed, og den enkelte bliver passiv tilskuer til en fremtid, de ikke er en del af.

DAN JØRGENSEN & LIZETTE RISGAARD

Meget få mennesker vil bakke op om ambitiøse klimamål, hvis den grønne omstilling skaber ulighed, social ubalance og arbejdsløshed, og den enkelte bliver passiv tilskuer til en fremtid, de ikke er en del af.

Opbakningen vil være langt større, hvis man faktisk kan mærke, at omstillingen giver bedre jobmuligheder, arbejdsmiljø og opgaver.

Det står regeringen og Fagbevægelsens Hovedorganisation sammen om, når Danmark med undertegnede minister for bordenden skal lede en ny global kommission under Det Internationale Energiagentur med det mundrette navn Our Inclusive Energy Transition – The Global Commission on People-Centered Clean Energy Transitions.

Kommissionen, der afholder sit første egentlige møde i dag, skal identificere omstillingens sociale og økonomiske udfordringer og på den baggrund komme med anbefalinger op til COP26.

Løsningerne på udfordringerne er naturligvis lige så forskellige som de enkelte lande, der deltager i kommissionen. Men ambitionen er den samme, nemlig at sikre, at vi får alle med.

At vi får givet nutidens kuske et kørekort til fremtidens arbejdsmarked, så omstillingen ikke kun gør verden mere grøn, men også skaber bedre muligheder for flere mennesker

Af klimaminister Dan Jørgensen og formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Riisgaard