Politikerne skal her i starten af året i gang med at forhandle klimaafgifter.
Ifølge en ny rapport fra Fagbevægelsens Hovedorganisation har politikerne lønmodtagerne med sig.
Men rapporten viser også, at det er vigtigt, at politikerne imødekommer de ønsker om social retfærdighed, som lønmodtagerne har i forhold til grøn omstilling.
Rapporten, der bygger på omfattende data fra Danmarks Statistik og Epinion, viser, at 74 procent af danske lønmodtagere er positive over for den grønne omstilling.
Bekymrede lønmodtagere
Download: Faktaark og rapport
Faktaark: Retfærdig grøn omstilling (iPaper)
Rapport: Retfærdig grøn omstilling – Hvad er det, hvad kræver det og hvad kan vi gøre? (iPaper)
Den resterende fjerdedel er imidlertid skeptiske. Samtidig er der udbredte bekymringer blandt de 74 procent med positiv indstilling.
Det er der brug for at handle på, pointerer formand for FH, Lizette Risgaard:
”Det handler ikke kun om, hvad et flertal eller gennemsnit ønsker – det handler om at få alle med. Og hvis alle bakker op, kan vi også nå vores klimamål hurtigere og bedre”, siger Lizette Risgaard.
Den mest udbredte bekymringer hos lønmodtagerne er prisstigninger som følge af klimaafgifter. Men frygten for at miste jobbet er den stærkeste.
Ganske vist er kun seks procent direkte bekymrede for at miste jobbet. Men næsten hver anden (48 procent) ville blive mere negativ over for den grønne omstilling, hvis de selv eller én i husstanden faktisk skulle søge nyt job.
Bekymringer skal tages dybt alvorligt
Lizette Risgaard glæder sig over opbakningen. Samtidig opfordrer hun politikerne til at tage lønmodtagernes bekymringer alvorligt.
”Lønmodtagerne føler en stor ansvarlighed både overfor klimaet og overfor hinanden. Men hvis man skal bevare og styrke opbakningen til den grønne omstilling, er det nødvendigt at have fokus på social retfærdighed. Og det er afgørende at tage hånd om beskæftigelsen for de mange bekymrede, hvis job reelt vil blive truet på kort sigt”, siger hun.
Kortere uddannede uden for storbyerne mest bekymrede
Bekymringerne er mest udbredte blandt ufaglærte, faglærte og lønmodtagere på landet. Disse grupper har samtidig en større skepsis ift. klimaafgifter, selvom et flertal fortsat bakker op om dem.
Og faktisk peger andre analyser på, at de mest bekymrede – dem på landet og med de kortere uddannelser – HAR grund til at bekymre sig mere end lønmodtagere med lang uddannelse eller i byerne.
Det Miljøøkonomiske Råd med de økonomiske vismænd i spidsen konkluderer således i sin seneste rapport, at de kommende klimaafgifter vil koste ca. 20.000 job på kort sigt. De mest udsatte jobs finder man i Vestdanmark, og de mest udsatte lønmodtagere har kortere uddannelse end gennemsnittet.
Miljø-økonomisk vismandsrapport
Det Miljøøkonomiske Råd består af de økonomiske vismænd plus op til 16 medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, erhvervs- og miljøorganisationer samt regeringen.
Læs rådets seneste rapport
Socialt retfærdig omstilling, tak!
Statsminister Mette Frederiksen pegede i sin nytårstale på, at der skal indføres CO2-afgifter som led i grøn omstilling.
”Klimaafgifter ER nødvendige for effektiv grøn omstilling. Men de kan blive et bump for nogle – fx ufaglærte og folk uden for de store byer.
Dem må vi ikke lade i stikken! Vi skal sikre, at de får nye kompetencer, så alle kommer med i den grønne omstilling.
Derfor er det afgørende med bedre mulighed for uddannelse og dagpenge, der skaber tryghed, ” siger Lizette Risgaard.
Skal være billigere og nemmere at foretage grønne valg
Hun peger på, at et massivt flertal på næsten 80 procent af lønmodtagerne ifølge FH’s rapport netop lægger vægt på, at den grønne omstilling bliver socialt retfærdig.
De mener især, at det skal være billigere eller nemmere at foretage grønne valg. Mange lægger også vægt på, at personer, der mister deres arbejde, skal hjælpes videre til nyt job, og at omstillingen ikke må øge uligheden.
FH: Fire anbefalinger – 23 konkrete forslag
Hvordan grøn omstilling kan blive mere socialt retfærdig, så alle kommer med – dét har FH har en række konkrete forslag til. I rapporten præsenteres helt præcist 23 forslag fordelt under fire overordnede anbefalinger:
- Klimaafgifter: Vedtag en grøn skattereform, der sikrer lighed og beskæftigelse
- Erhverv og forskning: Frem udvikling og innovation – også fra medarbejderne
- Job og arbejde: Regn på beskæftigelseseffekter, skab job og støt de, der kommer i klemme
- Uddannelse: Regn på behovet uddan flere faglærte og styrk uddannelserne.