Men hun blev klogere og oplevede, at tillidsrepræsentanten ikke bare er problemknuser men i lige så høj grad sparringspartner og døråbner for de unge.

For Pia Dalby Dyrebjerg har tillidsrepræsentanten spillet en afgørende rolle for, at hun i dag har sit drømmejob. Hun arbejder i Borgerservice med ansvar for vielser. Når borgerne i Horsens kommune vil giftes borgerligt, sørger hun for alt det administrative. Et livsbekræftende arbejde, pointerer Pia Dalby Dyrebjerg, der er medlem af HK-Kommunal.

Tillidsrepræsentanten er den fortrolige, som man kan vende sig til med det hele uden at være bange for at sige noget forkert eller blotte sig. Det giver tryghed og selvtillid,

Pia Dalby Dyrebjerg

”Min tillidsrepræsentant har hjulpet mig rigtig meget. Både under min uddannelse, og senere da jeg fik jobbet her på Horsens Rådhus. Som ung tror man, at det er en nødløsning at gå til tillidsrepræsentanten, og at man virkelig skal stå i problemer til op over halsen for at banke på hans dør.

Sådan er det slet ikke.

Når man er ung og ny på arbejdsmarkedet, skal man netop bare gribe fat i sin tillidsrepræsentant, for han hjælper dig hellere end gerne med at lære at stå på egne ben,” fortæller Pia Dalby Dyrebjerg.

”Tillidsrepræsentanten var mine antenner de første år på arbejdspladsen. Han har været fingeren på pulsen og gjorde mig opmærksom på nogle jobåbninger, da jeg var ved at være færdig med min uddannelse.

På mange måder var han en slags karriereplanlægger for mig. Han kendte mig og vidste, hvad jeg havde lyst til at arbejde med, og hvor jobmulighederne var. Og så tippede han mig om, hvem jeg skulle snakke med og fik også understreget, at jeg ikke skulle tøve og være usikker,” siger hun.

Jeg vil meget nødig undvære min tillidsrepræsentant. Man skal jo trives på ens arbejde, og hvis der er ting, som går en på i forhold til chefer, kolleger og arbejdsopgaver, kan han eller hun hjælpe

Pia Dalby Dyrebjerg

Min ven på arbejdspladsen

Hun kalder tillidsrepræsentanten for en ’god ven på arbejdspladsen’. Ikke bare for hende men også for de andre HK-ansatte på Rådhuset.

”Tillidsrepræsentanten er den fortrolige, som man kan vende sig til med det hele uden at være bange for at sige noget forkert eller blotte sig. Det giver tryghed og selvtillid,” fastslår hun og peger på, at tillidsrepræsentanten har tavshedspligt.

”Når man aldrig har haft et job som uddannet og skal forhandle løn første gang, ved man heller ikke, hvor man står, og hvad man kan forlange. Med tillidsrepræsentantens hjælp fik jeg landet lønnen et godt sted,” siger Pia Dalby Dyrebjerg, der lige er fyldt 31 år og er gift og mor til en søn på seks og en datter på to år.

Orkede ikke at stå i ledighedskøen

Efter handelsgrunduddannelsen HG uddannede hun sig til tandklinikassistent, men det var svært at få arbejde. Og hun orkede ikke at stå i ledighedskøen og besluttede sig for at sadle helt om og få en bredere kontoruddannelse.

Det valg har hun ikke fortrudt.

Hun har været færdiguddannet i et år. Det kører på jobbet, så tillidsrepræsentanten har hun ikke så meget brug for i dag, hvor hun har travlt med at plotte vielser ind i kalenderen og ordne alt det administrative med vielsesattester og så videre.

”Men jeg er glad for at vide, at jeg har en tillidsrepræsentant, som jeg kan spørge om alt. Jeg vil meget nødig undvære min tillidsrepræsentant. Man skal jo trives på ens arbejde, og hvis der er ting, som går en på i forhold til chefer, kolleger og arbejdsopgaver, kan han eller hun hjælpe,” siger hun.

“Når man aldrig har haft et job som uddannet og skal forhandle løn første gang, ved man heller ikke, hvor man står, og hvad man kan forlange. Med tillidsrepræsentantens hjælp fik jeg landet lønnen et godt sted,” siger Pia Dalby Dyrebjerg, der lige er fyldt 31 år og er gift og mor til en søn på seks og en datter på to år.

Ny håndbog: Sådan får du og dine kolleger et bedre arbejdsliv

Er du tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant? Så læs med. For her har du en bog ”Dig og Den Danske Model”, der hjælper dig og dine kolleger med alle spørgsmål vedrørende jeres arbejdsliv. ”Det er en rigtig god håndbog fuld af brugbare tips og rådgivning til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i FH-fagbevægelsen”, siger Lizette Risgaard, formand for FH.

LÆS MERE