Et lille flertal af Dansk Sygeplejeråds medlemmer afviste i første omgang den overenskomst, der blev indgået på tværs af faggrupper. Det skete ved en urafstemning den 25. marts.

Dansk Sygeplejeråd varslede i april konflikt, og derefter var der forhandlinger mellem parterne i Forligsinstitutionen.

Forligsmanden fremsatte et mæglingsforslag, som nu har været til afstemning, og det blev afvist af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd i mandags, den 14. juni.

Høj stemmeprocent

Denne gang stemte 66,7 procent af sygeplejerskerne nej. Det betyder, at en strejke vil bryde ud ved midnat på lørdag den 19. juni.

Mens stemmeprocenten var 53,6 i den urafstemning, der i første omgang forkastede forliget, stemte hele 74,4 procent af sygeplejerskerne om mæglingsforslaget.

Også radiograferne stemte om mæglingsforslaget, men her var billedet stort set omvendt, da 68,2 procent stemte ja. Radiograferne går derfor ikke i strejke.

Rammer over hele landet

Når sygeplejersker fra på lørdag vil strejke, rammer det bredt over hele landet.

På forhånd er det forberedt, hvilke sygeplejersker, der skal strejke. Visse områder undtages af hensyn til patienterne. Det drejer sig bl.a. om afsnit, hvor patienter behandles for covid-19 og kræft, samt børne- og psykiatriområdet.

I første omgang vil 10 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer i kommunerne og regionerne gå i strejke – det svarer til godt 5300 sygeplejersker.

Hvad sker der så?

Hvis forhandlingerne genoptages, og der kommer en ny aftale, vil den også skulle stemmes igennem i en urafstemning. Det skete i 2008, hvor flere offentlige forbunds medlemmer accepterede de nye overenskomster, der blev aftalt efter otte ugers strejke.

Den anden vej ud af strejken er, at det politiske system vurderer, at parterne ikke kan komme til enighed og at Folketinget dermed afslutter konflikten med et lovindgreb.

Der er tradition for, at et lovindgreb består i, at allerede indgåede aftaler eller mæglingsforslag ophøjes til lov. Det skete ved sygeplejerskestrejken i 1995 og Sundhedskartellets strejke i 1999, hvor Folketinget dikterede, at de strejkende faggrupper fik samme overenskomst som resten af KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte).

Indholdet af et eventuelt lovindgreb er ikke fastlagt på forhånd, og det kræver flertal i Folketinget at vedtage det.