I disse dage er det præcis et år siden, COVID-19 for alvor ramte Danmark.
Ved indgangen til 2020 havde vi solid vækst, høj beskæftigelse, lav ledighed og sunde offentlige finanser. Men coronavirussen trak tæppet væk under os og resten af verden. Økonomien røg ind i et dybt tilbageslag, og med ét stoppede mange års jobfremgang.
Ved at stå sammen om at skabe løsninger lykkedes det dog at afbøde slaget. Der blev hurtigt iværksat en lang række hjælpepakker, og der blev indgået historisk mange trepartsaftaler.
Aftale om lønkompensation viste sit værd
Særligt trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation viste hurtigt sit værd. Over en kvart million lønmodtagere var på ordningen, da det så værst ud. Og man kan kun gisne om, hvor mange der ville stå uden arbejde i dag, hvis aftalen ikke var indgået.
Vi må ikke begå samme fejl som under finanskrisen, hvor der alt for hurtigt blev strammet op igen. Det dræbte den spirende fremgang.
Jonas Schytz Juul
Med den gradvise genåbning af samfundet kort før sommeren 2020 begyndte en genopretning af økonomien. Og da året var gået, havde vi allerede hentet en stor del af forårets store dyk i aktiviteten og beskæftigelsen.
Ny bølge satte genopretningen på pause
Desværre har en ny bølge af smittespredning og nedlukning sat genopretningen på pause hen over vinteren.
Heldigvis ser krisen ikke ud til at ramme med samme kraft som i foråret. Det kan vi igen bl.a. takke de flittigt brugte ordninger i hjælpepakkerne og trepartsaftalerne for.
I lyset af genopretningen i sommer giver det da også tro på, at der hurtigt kan komme gang i aktiviteten igen, når restriktionerne bliver lempet.
Dertil har OECD netop opjusteret forventningerne til væksten i verdensøkonomien i år og næste år. Det kan komme vores eksportvirksomheder til gavn.
Langtidsledigheden er steget
Vi må dog ikke tage glæderne på forskud. Der vil stadig gå noget tid, inden dansk økonomi er tilbage på samme niveau som før krisen. Og der vil gå endnu længere tid, inden vi får hentet det tabte.
Der er stadig mange flere ledige nu, end før coronakrisen brød ud. Derudover er langtidsledigheden steget ti måneder i træk. Andelen, der har været ledige i ét år eller mere, er steget til det højeste niveau i næsten syv år. Det øger risikoen for, at krisen bider sig fast og får langsigtede konsekvenser for vores økonomi.
De offentlige finanser er fortsat sunde. Så der er plads til at føre en aktiv finanspolitik, hvor der investeres i en hurtig genopretning, som også kommer samfundet til gavn på længere sigt.
Jonas Schytz Juul
Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i den lempelige finanspolitik en rum tid endnu. Vi må ikke begå samme fejl som under finanskrisen, hvor der alt for hurtigt blev strammet op igen. Det dræbte den spirende fremgang.
Investér i genopretning og uddannelse
De offentlige finanser er fortsat sunde. Så der er plads til at føre en aktiv finanspolitik, hvor der investeres i en hurtig genopretning, som også kommer samfundet til gavn på længere sigt.
Det handler ikke alene om at øge aktiviteten og skabe flere job her og nu. Det handler også om at sikre gode muligheder for uddannelse, opkvalificering og omskoling for dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Det vil ikke kun gavne den enkelte. Jo flere, der får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, jo større bliver mulighederne også for hele samfundet.
Hvis vi skal helt og stærkere ud af krisen, skal vi derfor sørge for, at vi får alle med.
Indlæg bragt i Børsen 12.03.21
