Med aftalen om Arne-pension – ”Aftale om ny ret til tidlig pension” – skal der findes 1,1 mia. kr. på beskæftigelsesområdet i løbet af de kommende år frem mod 2024. Det har partierne bag aftalen besluttet. Pengene skal findes ved at reformere og nytænke den kommunale beskæftigelsesindsats.
Hvordan man bedst nytænker området, har KL har netop lanceret sit bud på med ”Fem forslag til at nytænke beskæftigelsesindsatsen”.
Fagbevægelsens Hovedorganisation er grundlæggende enig i , at der ikke skal køres en grønthøster hen over jobcentrene. I stedet skal beskæftigelsesindsatsen nytænkes.
Så meget skal der spares
I alt 1,1 milliard kroner skal fra 2024 hentes ved at spare på indsatsen over for ledige. Næste år er det 300 millioner kroner, og i 2023 er det 750 millioner kroner, der skal spares. Læs mere: Aftale om ny ret til tidlig pension (pdf)
”Vi er enige med KL i, at besparelsen på 1,1 mia. kr. på den kommunale beskæftigelsesindsats skal gennemføres klogt. En grønthøster er ikke vejen frem, der skal tænkes nyt, som den politiske aftale lægger op til”, siger Ejner K. Holst, næstformand i FH.
Mere ansvar til a-kasserne
Et af de områder, hvor FH ser muligheder for en enklere organisering, er kontaktforløbet for de forsikrede ledige.
”Den nuværende model, hvor dagpengemodtagere skal til samtaler i både kommunen og a-kassen er bureaukratisk og besværlig. Her vil det være oplagt at se på, om a-kassen kunne spille en større rolle. A-kasserne har en unik viden om brancher og jobåbninger, som med fordel kan bringes mere i spil”, siger Ejner K. Holst.
Bedre rehabilitering
FH mener også, at man, som KL lægger op til, med fordel kan se på, om arbejdet i de såkaldte rehabiliteringsteams i kommunerne kan forbedres og gøres mindre bureaukratiske. Det kan fx ske ved at give rehabiliteringsteams beslutningskompetence i borgernes sager.
Ideen med rehabiliteringsteams er at have ét sted, hvor borgere med sammensatte problemer kan få lagt en plan for en tværfaglig og koordineret indsats – i stedet for at borgeren skal løbe spidsrod mellem kommunens forvaltninger.
”Det er en god ide. Men vi kan se, at der i praksis ofte går lang tid fra mødet i rehabiliteringsteamet til der ligger en indsatsplan – og herfra igen til at indsatserne konkret kommer i luften. De mange processkridt forhaler hjælpen til borgerne. Det må kunne gøres bedre og mindre bureaukratisk”, siger Ejner K. Holst.
Til gavn for borgerne – ikke systemerne
Det er også oplagt at se på, om der kan luges ud i bureaukratiet på andre områder, mener FH. Fx kunne man forenkle kravene om, at alle jobsamtaler foregår fysisk.
”Det vil være fornuftigt at se på de positive erfaringer med digitale samtaler, som har været brugt her under nedlukningen. Men det skal gøres klogt og i respekt for borgerne og deres situation. Mere kan gøres digitalt, men ikke alt”, siger Ejner K. Holst.
”Afsættet må være, hvad der er gavnligt for borgerne – ikke systemerne. Der er grundlæggende ikke brug for mindre hjælp til borgerne, men mindre bureaukrati og den rette hjælp”, siger FH-næstformanden.
FH vil senere præsenere et samlet forslag til, hvordan besparelsen på beskæftigelsesindsatsen kan udmøntes.