Mange vikarer fra vikarbureauer er væsentligt dårligere stillet end deres fastansatte kolleger i den virksomhed, hvor de arbejder:
Helt grundlæggende mangler de den sikkerhed i jobbet, der giver tryghed i tilværelsen – og fx mulighed for at låne penge i banken.
Samtidig oplever mange vikarer at være udsendt til den samme virksomhed i så mange og lange perioder, at udsendelsen reelt ikke er midlertidig.
Nogle går ligefrem i årevis fra den ene forlængelse til den næste. På den måde kan virksomhederne slippe uden om forpligtelser som fx opsigelsesvarsler, forbud mod vilkårlige opsigelser og særlige arbejdsgiverforpligtelser over for gravide og andre sårbare grupper.
virksomhedernes fleksibilitet har længe fået lov til at veje tungere end arbejdstagernes sikkerhed og ansættelsesvilkår.
Arne Grevsen, næstformand FH
Men det skal være slut nu: Vikaransættelser skal være reelt midlertidige. Det fastslår en ny afgørelse fra EU-domstolen.
Ret til sikre og værdige arbejdsforhold
Medlemslandene skal sikre, at virksomhederne stopper den udbredte praksis med systematisk at hyre vikarer i længere tid i stedet for at fastansætte dem.
Først og fremmest fordi ’arbejdstagerne skal sikres ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold’ som det hedder i EU-dommen.
Klar tale fra EU
”Medlemsstaterne skal i klare, præcise og ubetingede vendinger træffe passende foranstaltninger mhp. at forebygge misbrug bestående i successive udsendelser til vikararbejde, der har til formål at omgå vikardirektivets bestemmelser”.
”Vikardirektivet har bl.a. til formål at stimulere vikarers adgang til fastansættelse i brugervirksomheden”.
Uddrag fra EU-domstolens dom af 14. oktober 2020.
Læs hele dommen her (eur-lex.europa.eu)
Dommen er et afgørende skridt i kampen mod ansættelsesforhold, som giver usikre livsvilkår. Det mener næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arne Grevsen.
”Det er meget glædeligt, at EU nu entydigt sætter en stopper for den udbredte forretningsmodel, hvor virksomheder systematisk hyrer vikarer ind, som forlænges i én uendelighed”, siger han.
Uacceptabel skævvridning
Arne Grevsen peger på, at fagbevægelsen ofte støder på forretningsmodeller, hvor virksomhederne hyrer vikarer til langvarige projekter i stedet for at ansætte arbejdstagerne direkte i virksomheden.
”På den måde har hensynet til virksomhedernes fleksibilitet længe fået lov til at veje tungere end hensynet til arbejdstagernes sikkerhed og ansættelsesvilkår. Den uacceptable skævvridning får vi nu endelig et værktøj til at gøre noget ved”, siger han.
Den nye EU-dom er baseret på EU’s vikardirektiv, som bl.a. har som formål at stimulere, at vikarer bliver fastansat i brugervirksomheden.
Sag i statslig styrelse
HK/Privat er ét af de fagforbund, der gennem årene ofte er stødt på virksomheder, der systematisk bruger vikarer fra vikarbureauer i lange ansættelser.
Fx er den amerikansk ejede virksomhed Siemens kendt i forbundet for at have flere hundrede vikarer fra vikarbureau ansat som en fast del af medarbejderstaben.
”Det har vi kæmpet mod i årevis, og vi er derfor meget glade for EU-domstolens dom, som vi vil bruge aktivt til at placere et ansvar hos brugervirksomhederne”, forklarer advokat i HK/Privat, Klara Elisabeth Hoffritz.
Flere statslige styrelser har også været i søgelyset hos HK. Fx viser en sag fra Erhvervsstyrelsen, hvordan offentlige virksomheder misbruger vikaransættelser til at drible uden om deres arbejdsgiverforpligtelser.
Styrelsen havde for år tilbage hele 12 vikarer fra et vikarbureau ansat i et par år i samme afdeling. En af dem røg dog ud efter et år, fordi hun skulle på barsel – mens de øvrige blev forlænget endnu et år.
Dom fastslår arbejdsgiveransvar
Styrelsen erkendte under sagen, at graviditet var årsagen til, at vikaren ikke blev forlænget. Det kunne styrelsen frit bestemme, fordi vikaren ikke var ansat i styrelsen, men indlejet fra et vikarbureau.
Så det blev vikarbureauet, der fik straffen: Østre Landsret bestemte, at bureauet skulle betale en godtgørelse på 25.000 kr. til vikaren, fordi hun ikke var blevet forlænget på grund af graviditet.
Men efter den nye EU-dom vil hammeren falde langt hårdere i den slags sager, vurderer Arne Grevsen.
”Fremover må vi forvente, at domstolene i den slags sager bestemmer, at brugervirksomheden har omgået sine arbejdsgiverforpligtelser. I en tilsvarende sag vil det betyde, at vikaren skal have en godtgørelse fra brugervirksomheden for opsigelse pga. graviditet. Den slags koster normalt 6-9 måneders løn”, pointerer han.
Udbredt misbrug i byggebranchen
Også i byggebranchen er misbrug af vikaransættelser et udbredt fænomen. Ifølge næstformand i 3F Byggegruppen, Palle Bisgaard, er langvarige vikaransættelser fx helt almindelig praksis på mange af landets store anlægsprojekter som fx nye sygehuse, Metro Cityringen og Storstrømsforbindelsen.
”Vikarkonstruktionen betyder, at man ikke er ansat hos dem, der bestemmer, hvordan du arbejder i hverdagen, nemlig hovedentreprenøren”, forklarer Palle Bisgaard.
Således bruger bygherren på Metro Cityringen en italiensk hovedentreprenør, som leder og fordeler alt arbejdet – hvornår, hvor og hvor længe folk skal arbejde osv. Men alt mandskab kommer fra forskellige vikarbureauer.
Ansvar i ingenmandsland
”Konsekvensen er, at hovedentreprenøren, som leder og fordeler arbejdet, slipper for sine egne overenskomstforpligtelser ved at bruge et vikarbureau. Det er problematisk, når brugen af vikarer sker så systematisk”, siger Palle Bisgaard.
På den måde bliver det vikarbureauet, som tager en eventuel dom i Arbejdsretten – men uden at have indflydelse på, hvordan arbejdet organiseres i hverdagen.
”Den enkelte kan så rette vreden mod et vikarbureau, som i virkeligheden er bundet på hænder og fødder”, siger Palle Bisgaard.
3F fører flere hundrede sager om året, hvor vikarbureauer er indblandet. Bl.a. har forbundet ført en lang række sager for bygningsarbejdere hyret ind hos Metro Cityringen fra verdens største vikarbureau, Adecco, som opererer i omkring 100 lande. Der har ifølge Palle Bisgaard været eksempler på vikarer, der har været ansat i fem år i træk.
Ikke længere risikofrit at hyre vikarer
Men der er nye tider på vej: Efter den nye EU-dom er det sandsynligt, at virksomheder, der hyrer vikarer fra vikarbureauer til langvarige projekter, selv kan blive betragtet som vikarernes arbejdsgivere, vurderer FH-næstformand Arne Grevsen.
EU-dommen betyder, at virksomheder ikke længere kan regne med at slippe for forpligtelserne efter egne overenskomster. De vil heller ikke længere risikofrit slippe af med gravide arbejdstagere, som er hyret som vikarer.
Forretningsmodel baseret på vikarer
Fagbevægelsen støder ofte på virksomheder, der har udviklet forretningsmodeller, der bygger på, at virksomhederne hyrer vikarer fra vikarbureauer til langvarige projekter- i stedet for at ansætte arbejdstagerne direkte i virksomheden. Dermed kan virksomhederne omgå deres arbejdsgiverforpligtelser, som fx opsigelsesvarsler, forbud mod vilkårlighed i opsigelsen og særlige forpligtelser overfor sårbare arbejdstagere, fx gravide og handicappede.
Den type forretningsmodel findes i både private og offentlige virksomheder.
Flere offentlige styrelser bruger fx vikarbureauer til langvarige projekter med den begrundelse, at pengene til projektet skal forlænges løbende. Styrelsen har derfor brug for fleksibel arbejdskraft, som kan ophøre uden varsel, hvis der ikke bliver bevilget penge til at forlænge projektet.
Et andet eksempel er store, udenlandske virksomheder, hvor moderselskabet har bestemt at virksomhederne kun må have et vist antal fastansatte medarbejdere. Her opfylder virksomhederne deres resterende behov for arbejdskraft ved at hyre vikarer fra vikarbureauer, selv om der i praksis er tale om tidsubegrænsede ansættelser.
På store offentlige anlægsprojekter oplever fagbevægelsen desuden ofte, at leverandørerne hyrer vikarer fra vikarbureauer til store dele af byggeriet i stedet for selv at ansætte arbejdstagerne. Projekterne er typisk flerårige.