Efterårets klimaforhandlinger står for døren, og det er nu vores politikere skal beslutte, hvilke værktøjer der skal tages i brug for, at vi kan nå målet i 2030.

Et af de værktøjer, som især de Radikale er fortalere for, er en ny høj CO2-afgift, der er ensartet på tværs af brancher.

En afgift, der umiddelbart lyder godt i teorien, hvor den skulle få danskerne til at træffe mere klimavenlige valg, når de svinger dankortet. Ligesom den vil give virksomhederne incitament til at producere mere klimavenligt.

Vi foreslår, at der laves en bindende politisk aftale om, at ekspertkommissionen skal være færdig med sit arbejde om to år. Og at afgifterne derefter skal være indført i 2025 i det omfang, de tager de nødvendige hensyn til arbejdspladser og fordeling.

Lizette Risgaard

Virkeligheden ser anderledes ud

Desværre ser det anderledes ud i virkelighedens verden. Her støder en ensartet afgift nemlig hurtigt ind i flere store udfordringer – særligt på kort sigt.

Ensartede, høje CO2-afgifter risikerer nemlig ikke kun at rykke job ud af landet. De risikerer også, at vores industri eller landbrug flytter til lande, hvor produktionen er mindre klimaeffektiv.

Og de risikerer at bidrage yderligere til den stigende ulighed, som vi ser i samfundet ved at ramme lavtlønnede ekstra hårdt på pengepungen.

Risikere at koste job

Arbejdet med grøn skattereform er derfor både kompliceret og teknisk, og samtidig forbundet med potentielt store ubalancer i forhold til fordeling, arbejdspladser, velfærd mv.

Eller sagt på en anden måde. Vi risikerer i høj grad, at hastværk bliver lastværk, hvis ikke vi går til opgaven på en nuanceret og gennemtænkt måde.

Det, der i stedet er brug for, er et seriøst forarbejde.

Sammen om grøn omstilling
FHs helhedsplan for grøn omstilling: www.sammenomgrønomstilling.dk

Kloge afgifter

Derfor foreslår vi i FH’s helhedsplan for en retfærdig grøn omstilling, at der nedsættes en ekspertkommission, der kan gøre os klogere på, hvordan man helt konkret designer afgifter, der fremmer den grønne omstilling.

En kommission, der skal arbejde ud fra helt klare og faste principper om, at de kommende klimaafgifterne hverken må øge uligheden eller skubbe vores produktion, job og udledninger til andre lande.

Sådan et forarbejde kan ikke laves natten over. Men det må selvfølgelig heller ikke tage længere tid end højest nødvendigt.

Bindende tidsfrist

Derfor foreslår vi også, at der laves en bindende politisk aftale om, at ekspertkommissionen skal være færdig med sit arbejde om to år. Og at afgifterne derefter skal være indført i 2025 i det omfang, de tager de nødvendige hensyn til arbejdspladser og fordeling.

Det vil også give borgere og virksomheder tid til at indrette sig efter den nye afgiftsstruktur, samtidig med at vi har den fornødne sikkerhed for, at afgifterne kan implementeres og administreres.

På den måde kan vi gøre balancerede afgifter til et af flere værktøjer til at nå målet om 70 pct. reduktion i 2030.

Indlæg bragt i Berlingske 19.10.20