Af Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi
I december 2019 blev et bredt politisk flertal enige om at sætte nålen i kortet og udpege 70 pct. mindre dansk CO2-udledning inden 2030 som fælles mål. I juni 2020 kom så klimaplanen, der udstikker kursen for den rute, der endnu mangler at blive beskrevet helt ned i detaljen. Så langt, så godt!
Grøn energi og arbejdskraft går hånd i hånd, og det må vi ikke glemme i debatten.
Lizette Risgaard og Lars Aagaard
Vejen bliver lang og til tider stejl. Den grønne omstilling kræver store ændringer, der vil kunne mærkes i erhvervet, hos lønmodtagere og i samfundet i øvrigt, ligesom den stiller krav om både nytænkning og omtænkning af mange kendte løsninger. Mange mennesker skal træffe mange og store beslutninger, og det skal ske løbende. Hver dag tæller, og vi skal i gang jo før jo bedre. Der er ingen tid at spilde.
SE OGSÅ; Sammenomgrønomstilling.dk
Solid samfundsmodel
Vigtigt er det også at huske de elementer, der har gjort os i stand til at gennemgå tidligere omstillinger og træffe store beslutninger: en solid samfundsmodel med tryghed for den enkelte og uddannelse til at kunne udvikle nye løsninger og varetage nye opgaver.
Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Energi er blandt dem, der har fremlagt bud på klimaplaner med veje til at nå målet. For os er der ingen tvivl om, at den grønne omstilling bliver et spørgsmål om tre ressourcer: energi, kapital og arbejdskraft.
Et samfund med 70 pct. mindre CO2-udledning i 2030 og klimaneutralitet i 2050 forudsætter – selv efter vigtige indsatser for energieffektivisering – større mængder grøn strøm. Det kræver flere vindmøller, ladestandere og en udbygning af elnettet.
Her bliver der brug for kapital fra både private investorer og staten, herunder fx pensionskasser og statens investeringsfonde. Og der bliver brug for arbejdskraft, der har kompetencerne til at opsætte, installere og betjene både kendte og nye teknologier.
El-biler og grøn opvarmning
Frem mod 2030 skal der hver eneste dag opsættes hundredevis af nye ladestandere til el- og hybridbiler. Hver eneste dag skal 150 olie- eller naturgasfyr erstattes af en varmepumpe, fjernvarme eller anden grøn opvarmningsform. Hver dag, hvor tallet ikke nås, er en dag, der skubber byrden foran sig.
SE OGSÅ: Greentranistiontogether.com
Grøn energi og arbejdskraft går hånd i hånd, og det må vi ikke glemme i debatten. For så fejler omstillingen, og vi får ikke gavn af nye og bedre job, som omstillingen kan indebære. Udviklingen har fx vist, at virksomheder, der arbejder med grønne målsætninger og mere bæredygtig produktion, også opnår højere produktivitet.
Hvis der er lang ventetid på den autoriserede installatør, der skal sætte varmepumpen op, så skaber det flaskehalse og ringere incitament til at træffe det grønne valg. På samme måde er tilstrækkelig infrastruktur i form af ladestandere – og kompetencerne til at installere dem – en forudsætning for, at den enkelte familie i praksis kan vælge en elektrisk bil som den næste.
Der er kun 10 år til 2030, og det er afgørende, at forbrugerne gives gode grunde til at træffe grønne valg – en husstand skifter ikke opvarmningsform eller køretøj ret mange gange på et årti.
Skift i efterspørgslen
FH har vist, at den grønne omstilling vil skabe mere end 200.000 årsværk. Uanset hvordan vi udfører omstillingen, så vil vi over det kommende årti se et skifte i efterspørgslen efter arbejdskraft.
Nogle kompetencer vil komme i så høj kurs, at manglende hænder og hoveder vil kunne skabe flaskehalse. Nogle eksisterende kompetencer skal udbygges for at kunne følge med de nye funktioner, som omstillingen fører med sig.
Det er afgørende, at uddannelsessystemet og de danske arbejdspladser geares til at møde de nye krav og til at efter- og videreuddanne dem, hvis kompetencer ikke længere efterspørges, når der eksempelvis ikke længere skal installeres olie- og naturgasfyr i husstandene.
Uddannelsessystemet skal være fleksibelt og understøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet. Hvis vi ikke løbende sørger for at om- og opkvalificere dele af arbejdsstyrken, bliver det svært at realisere de nødvendige og ambitiøse målsætninger.
Alle skal med
Samtidig skal vi sørge for at få alle med. Det er oplagt, at vi høster gevinsten ved at opkvalificere de ledige – herunder de som er blevet ledige under coronakrisen – med kompetencer, der kan give dem job i den grønne omstilling.
Det vil understøtte både den grønne omstilling og samfundsøkonomien, og det kan styrke danskernes opbakning til den grønne omstilling. For eksempel ved at efteruddanne ledige håndværkere til at kunne installere og servicere varmepumper og solvarmeanlæg m.m. Men det kræver bedre og mere fleksible muligheder for opkvalificering. Den danske model og høj grad af social sikkerhed er fundamentet for en omstillingsparat og højt kvalificeret arbejdsstyrke.
Den grønne omstilling vil kræve ressourcer i form af grøn energi, kapital og arbejdskraft. Hvis man fra politisk hold ikke er klar til at tænke hele vejen rundt, kommer vi ikke ned ad den rette vej, og så er der overhængende risiko for at ende et forkert sted eller komme frem med alt for store omkostninger.
Indlæg bragt i Avisen Danmark 16.09.20
