Det er første gang i en lang årrække, at OECD dedikerer en hel rapport til kollektive forhandlinger.
I rapporten anerkender OECD også i langt højere grad end tidligere, at kollektive forhandlinger og organisering af arbejdstagere bidrager positivt til samfundet.
Rapporten indeholder en analyse af kollektive forhandlinger og lønmodtagernes stemme i OECD-landene.
Analyse af udfordringerne ved kollektive forhandlinger
På den baggrund analyserer rapporten udfordringerne for kollektive forhandlinger i OECD-landene, og den ser på kollektive forhandlingers rolle som led i en strategi for at promovere mere inkluderende arbejdsmarkeder.
Der er stor variation i de nationale kollektive forhandlingssystemer. I størstedelen af landene foregår kollektive forhandlinger primært på virksomhedsniveau, hvorimod sektoraftaler spiller en central rolle i de kontinentaleuropæiske lande.
Positiv effekt af koordinering
OECD konkluderer i rapporten, at det har en positivt effekt, hvis der er en vis grad af koordinering i de kollektive forhandlinger.
Det udmønter sig fx i højere beskæftigelse, lavere lønulighed og en bedre integration af svage grupper på arbejdsmarkedet.
Koordinering af kollektive forhandlinger gør samtidig landet mere konkurrencedygtigt. Det ses fx i et land som Danmark, der både har en høj organisationsgrad og koordinering af vores overenskomstforhandlinger.
Bekymring for svækkelse af den sociale dialog
I rapporten udtrykker OECD bekymring for, at den sociale dialog svækkes i mange lande.
Det skyldes bl.a. at en lavere andel af arbejdstagerne er organiseret i dag, end de var for 30 år siden. Derudover stiller nye former for beskæftigelse og stadigt flere atypisk ansatte nye krav til både fagbevægelsen og til, hvordan arbejdsmarkederne indrettes.
TUAC (Trade Union Advisory Committee to the OECD) er fagbevægelsens talerør i OECD, og de mener, at det er positivt, at OECD med deres nye rapport sætter fokus på kollektive forhandlinger.
Derudover er det et skridt i den rigtige retning, at OECD også anerkender kollektive forhandlingers positive betydning for en lang række parametre såsom beskæftigelsesgrad, inklusion på arbejdsmarkedet, lønniveau og produktivitet.
Velfungerende forhandlinger gavner samfundet som hele
Rapporten dokumenterer klart, at en stærk lønmodtagerstemme og et velfungerende kollektivt forhandlingssystem ikke blot gavner arbejdstagerne men samfundet som hele.
TUAC finder det vigtigt, at rapporten ikke kommer til at fungere som løftestang for anbefalinger om enstrengede reformer, der ikke tager højde for de store forskelle der er mellem landenes samfundsstrukturer, arbejdsmarkedstraditioner m.v.
Det er muligt, at de lande, hvor den sociale dialog står meget svagt vil have gavn af politiske reformer, der kan fremme kollektive forhandlingssystemer. Men i langt de fleste lande styrkes den sociale dialog bedst ved, at det politiske niveau er tilbageholden.
TUAC peger på, at der i dag er regler i visse lande, som forhindrer selvstændige i at organisere sig. De opfordrer derfor til, at man ser på konkurrencereglerne i disse lande.
Brug for lovgivning – ikke reformer
Der er ikke brug for reformer af kollektive forhandlinger men derimod brug for lovgivning, som gør det muligt for selvstændige at organisere sig uden at komme i karambolage med konkurrenceregler.
Endelig bør beslutningstagerne se på, hvordan man kan bekæmpe atypiske former for beskæftigelse på fx platforme, som bidrager til at underminere arbejdstagerrettigheder- og standarder.
OECD’s rapport er tilgængelig på deres hjemmeside
TUAC’s vurdering af rapporten findes her