Centrale analyseresultater

Ordinær uddannelse er vigtig og der er behov for mere
Analysen viser, at størstedelen af kommunerne ser ordinær uddannelse som et vigtigt redskab i beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere, bl.a. for at skabe match mellem udbuddet af ledige og de aktuelle jobåbninger. Analysen viser desuden, at ca. to tredjedele af kommunerne mener, at der er behov for at igangsætte mere ordinær uddannelse, end der sker i dag.

Store kommunale forskelle i brugen af ordinær uddannelse
Analysen viser, at aktiveringsgraden for dagpengemodtagere har været faldende fra 2011 til 2018, mens uddannelsesaktiveringsgraden har ligget stabilt på 2-3 pct. Der er imidlertid markante forskelle i kommunernes brug af uddannelsesaktivering. Der er således en gruppe af kommuner, som kun i meget begrænset omfang anvender uddannelsesaktivering, mens andre kommuner i meget betydeligt omfang anvender uddannelsesaktivering.

Forskelle i brugen af ordinær uddannelse skyldes bl.a. forskelle i kommunernes behov
Analysen viser, at flertallet af kommunerne har en udpræget efterspørgselsorienteret tilgang til brugen af ordinær uddannelse. Kommunerne anvender således primært uddannelsesaktivering, hvis det kan sikre et match mellem en ledig og en konkret jobåbning. De kommuner, som anvender ordinær uddannelse mest, er således ofte kommuner med mange ufaglærte dagpenge- modtagere eller faglærte med forældede kompetencer, som har behov for opkvalificering for at kunne matche virksomhedernes behov.

Læs om kommunernes anvendelse af ordinær uddannelse for dagpengemodtagere

Download analysen

Forskelle i brugen af uddannelsesaktivering skyldes også forskelle i kommunernes politiske og administrative fokus
De kommunale forskelle i brugen af uddannelsesaktivering skyldes ikke alene forskelle i kommunernes behov. Analysen viser, at det politiske og administrative fokus i kommunerne på brugen af uddannelsesaktivering har betydning for anvendelsen af uddannelsesaktivering. I flertallet af kommunerne er der betydeligt politisk og administrativt fokus på brugen af ordinær uddannelse for dagpengemodtagerne. Der er imidlertid også en gruppe af kommuner, hvor det politiske og administrative fokus på uddannelsesaktivering er begrænset. Flere kommuner har i den forbindelse fremhævet, at deres fokus på virksomhedsrettet aktivering har overskygget brugen af uddannelsesaktivering.

Vigtige barrierer for øget brug af uddannelsesaktivering
Analysen har afdækket en række mulige barrierer for brugen af uddannelsesaktivering i kommunerne. I den sammenhæng viser analysen:

  • At ca. halvdelen af kommunerne oplever, at de økonomiske rammer for brugen af ordinær uddannelse for dagpengemodtagere kun i begrænset omfang eller slet ikke er gode, mens den anden halvdel af kommunerne vurderer, at de økonomiske rammer er gode. Begrænsede økonomiske rammer kan i nogle kommuner betyde, at de må sige nej til relevant ordi- nær uddannelse.
  • At langt de fleste kommuner oplever, at de lediges motivation kan udgøre en barriere for påbegyndelse i ordinær uddannelse. Mange ledige dagpengemodtagere har dårlige erfaringer med uddannelsessystemet og er svære at motivere for uddannelse – særligt uddannelsesløft. Den manglende motivation forstærkes af de gunstige konjunkturer, som indebærer, at der ofte kan være muligheder for at komme i job uden forudgående opkvalificering.
  • At der som følge af motivationsudfordringen stilles store krav til kommunernes vejlednings- indsats og arbejde med de lediges motivation. I den sammenhæng viser analysen, at der i en række kommuner kan være potentialer for at styrke den uddannelsesrettede rådgivningsindsats, herunder sagsbehandlernes viden om uddannelsessystemet og evne til at arbejde med de lediges motivation.
  • At en markant andel af kommunerne ønsker, at uddannelsessystemet bliver mere fleksibelt i forhold til opstartstidspunkter, holdstørrelser, geografisk udbud mv. Kommunerne oplever bl.a., at uddannelsesforløb må droppes, da holdene ikke kan fyldes op. Flere af kommunerne forsøger at løse disse udfordringer ved at samarbejde på tværs af kommunegrænser, hvilket medvirker til afhjælpe dele af problemstillingen.

Mulighed for at øget brug af uddannelsesaktivering

Med udgangspunkt i ovenstående har mploy følgende bud på, hvordan FH kan fremme kommunernes brug af ordinær uddannelse for dagpengemodtagere:

Sætte uddannelsesaktivering på dagsordenen i kommunerne
Det politiske og administrative fokus på brugen af uddannelsesaktivering har betydning for i hvilket omfang kommunerne anvender uddannelsesaktivering. FH vil kunne fremme anvendelsen af uddannelsesaktivering ved at understøtte, at brugen af uddannelsesaktivering sættes på dagsordenen i kommunerne både på det politiske og det administrative niveau. Det kan ske via generelle kampagner, via a-kasserne og via politiske indflydelseskanaler.

Markedsføring af ordinær uddannelse for medlemmerne
De lediges manglende motivation for ordinær uddannelse udgør ifølge kommunerne ofte en barriere for, at de påbegynder ordinær uddannelse. FH vil kunne fremme brugen af uddannelsesaktivering ved at italesætte og markedsføre betydningen af ordinær uddannelse for de lediges mulighed for at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. En sådan ”holdningsbearbejdelse” vil kunne bidrage til at hæve de lediges efterspørgsel efter ordinær uddannelse.

Øget brug af opkvalificeringspuljen
Mange ledige med behov for kompetenceløft, som kan sikre dem en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet, kan ikke motiveres til ordinær uddannelse på grund af økonomiske konjunkturer som muliggør, at de kan komme i job her-og-nu. Der er potentialer for at understøtte et kompetenceløft blandt denne gruppe af lediges, ved at sætte mere fokus på kompetenceløft, når de er kommet i job. I den forbindelse kan FH markedsføre brugen af puljen til opkvalificeringsjobs, som mange kommuner kun i begrænset omfang har fokus på.

Styrke a-kassernes samarbejde med jobcentrene
Kommunerne angiver generelt, at et velfungerende samarbejde med a-kasserne omkring rådgivningen af de ledige har stor betydning anvendelsen af ordinær uddannelse. FH kan fremme brugen af uddannelsesaktivering ved via a-kasserne at sætte fokus på at styrke den uddannelsesrettede rådgivningsindsats. Dette kan bl.a. omhandle:

  • Etablering af fælles strategisk tilgang til anvendelsen af uddannelsesaktivering, herunder fælles retningslinjer for den uddannelsesrettede rådgivning.
  • Samarbejde omkring tidlig screening af ledige dagpengemodtagere med behov for kompetenceløft.
  • Tidlig rådgivning af ledige om muligheden for kompetenceløft via ordinær uddannelse, så rådgivningen af ledige med behov for kompetenceløft startes ved første møde med jobcentret eller ved første fællessamtale med a-kasse og jobcenter.

Mere fleksible rammer for brugen af puljen til uddannelsesløft
Kommunerne angiver næsten samstemmende, at reglerne for brugen af uddannelsesløftordningen er for stramme, hvilket gør, at ordningen ofte ikke benyttes. Det fremhæves primært, at det i mange tilfælde ikke er praktisk muligt at gennemføre de nødvendige uddannelsesaktiviteter i dagpengeperioden. FH kan fremme brugen af puljen til uddannelsesløft ved at indgå i en politisk dialog omkring nødvendige tilpasninger af ordningen.