En arbejdsgiver kan kun ansætte folk som løsarbejdere, hvis der udtrykkeligt er hjemmel til det i overenskomsten. Det fastslår en ny kendelse i en faglig voldgiftssag.
Sådan en hjemmel til at ansætte løsarbejdere findes i visse overenskomster – det gælder fx på hotel- og restaurationsområdet og for avisbude, som er dækket af fællesoverenskomsten mellem DMA (Danske Medier Arbejdsgiverforening) og 3F.
Men mange overenskomster har IKKE indskrevet vilkår for løsarbejdere – og så kan en arbejdsgiver ikke ansætte folk i korte ansættelser uden fast timetal.
Hvad er en løsarbejder?
Ansættelsesform, hvor det ugentlige timetal kan ændre sig fra uge til uge – og kan variere efter virksomhedens behov. Ansættelsen kun varer meget kort, således at ansættelsen afbrydes, når fx et dagsarbejde er overstået, og medarbejderen ikke er tilsagt til at arbejde den følgende dag.
Den konkrete sag drejer sig om en yngre medarbejder, som i 2018 var ansat som løsarbejder på et etikettetrykkeri i Randers. Vedkommende var ansat på Den Grafiske Overenskomst – som IKKE indeholder en hjemmel til at ansætte løsarbejdere.
En sejr for fagbevægelsen
Den Grafiske Overenskomst indeholder derimod – som de fleste andre FH-overenskomster – en udførlig regulering af arbejdstid, opsigelsesvarsler, midlertidige ansættelser mv.
Desuden indeholder overenskomsten nogle regler om minimumsbeskyttelse, fx en mindste ugentlig arbejdstid for deltidsbeskæftigede og krav på opsigelsesvarsel efter fire ugers beskæftigelse. Men overenskomsten indeholder altså ingen hjemmel til at ansætte løsarbejdere.
Næstformand i FH, Arne Grevsen kalder dommen for en sejr for fagbevægelsen.
“Det er godt at få fastslået, at arbejdsgivere ikke bare kan ansætte folk på daglejervilkår. Der er meget snak om free-lance arbejde og fluid workforce som fremtidens arbejdsmarked. Den diskussion er vigtig – og nu er det i hvert fald fastslået, at på FH’s overenskomster, kan man ikke bare ansættes som daglejer, medmindre der er særlige regler om det”, siger Arne Grevsen.