FH har modtaget udkast til forslag om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) og forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (konsekvenslovforslag) i høring.

Lovforslagene implementerer hovedparten af forslagene fra ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats” indgået 23. august 2018.

LAB-lovforslaget påvirker således direkte en lang række regler i LAB-loven, herunder regler for kontaktforløbet, tidspunkt for ret- og pligttilbud, regler for søgeadfærd for ledige, regler for aktiveringstilbud m.v. Derudover følger det ligeledes af aftalen, at der er sket en omfattende gennemskrivning af hele lovgivningen.

FH forholder sig i vedlagte høringssvar udelukkende til ændringer som følge af førnævnte aftale, samt til hvorvidt den gennemskrevne lovgivning i ord og ånd er i overensstemmelse med den tidligere lovgivning.

FH er enig i hensynet til en let forståelig og overskuelig lovgivning på området. FH finder overordnet set, at lovforslagene bidrager til dette. Der er således tale om en fornuftig implementering af en omfattende aftale, samt en god og saglig gennemskrivning af lovgivningen, der vurderes at leve op til aftaleintentionerne og skaber væsentlige forbedringer ift. tidligere lovgivning.

FH har dog en række opmærksomhedspunkter samt konkrete lovbemærkninger ift. lovforslagene, som vil blive gennemgået nedenfor:

  • Formålsparagraffen for Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Det fremgår af lovens formålsparagraf (§ 1, stk. 2), at ”[f]or personer, som har brug for en indsats, tilrettelægges indsatsen, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt under hensyntagen til personens forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet”. Herudover fremgår det af lovens almindelige og specielle bemærkninger,at forslaget har til hensigt at understøtte, at alle ledige får den individuelt tilrettelagte indsats, de har behov for, så ingen forbliver i beskæftigelsessystemet for længe. FH er overordnet enig i bemærkningerne og tilfredse med, at formålsbestemmelsen nu rummer alle de målgrupper, som lovgivningen omfatter, men finder ligeledes det væsentligt at få understreget, at sigtet med indsatsen er at sikre varig ordinær beskæftigelse for ledige, hvilket tidsrammen for indsatsen skal afspejle. Således foreslår FH, at der tilføjes følgende: ”[f]or personer, som har brug for en indsats, tilrettelægges indsatsen, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt, med henblik på, at personen opnår varig beskæftigelse, under hensyntagen til…”

  • Løbende vurdering af indsatsen og ydelsesskift

FH finder det væsentligt, at indsatsen over for ledige tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Således er FH tilfredse med formuleringen i de almindelige bemærkninger til LAB-lovforslaget, hvor det fremgår: ”Jobcenteret vil løbende skulle vurdere behovet for jobsamtaler med henblik på at kunne tilrettelægge den indsats, der bedst hjælper personen tættere på beskæftigelses- eller uddannelsesmålet.”

Mere om ledighed på fho.dk

FH finder det dog underbeskrevet i lovforslag og bemærkninger, hvad en ”løbende vurdering” indebærer, samt hvordan denne kontrolleres og dokumenteres. Det bør uddybes førend folketingsbehandlingen af lovforslagene.  

Det er ligeledes FH’s vurdering, at reglerne ift. ydelsesskift er uklare. Det primære hensyn bør være, at den ledige modtagere et individuelt tilrettelagt samtaleforløb, der hjælper vedkommende tættere på job eller uddannelse. Det kan være med til at fremme en mere sammenhængende tankegang af forløbet i jobcenteret på tværs af ydelser, såfremt der er en klar forståelse hos sagsbehandler og borger ift. reglerne, der gælder, når borgeren skifter ydelse.

Således bør der eksempelvis præciseres en undtagelsesmulighed for de borgere, der overgår fra sygedagpenge til ledighedsydelse, men som fortsat er sygemeldte. Det kan virke uhensigtsmæssigt, at den ledige skal igennem fire samtaler på det første halve år, såfremt de er ramt af alvorlig sygdom.

Kontakt

  • Udvalg for Beskæftigelse, Erhverv, Socialpolitik og Integration (BESI), Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse

    Næstformand

    Ejner K. Holst

  • Bemyndigelsesbestemmelser

FH noterer sig, at en række af beskæftigelsesministerens bemyndigelsesbestemmelser er blevet fjernet og systematiseret i den nye LAB-lovgivning. FH finder, at det er et fornuftigt skridt, der gør bemyndigelsesbestemmelserne mere overskuelige og systematiserede.

FH finder dog grundlæggende det væsentligt, at brugen af bemyndigelsesbestemmelser er afbalanceret og afgrænset mest muligt, der hvor de tages i brug. På den baggrund finder FH således anledning til at kritisere, at der lægges op til bemyndigelsesbestemmelser i lovforslagene, som giver meget brede beføjelser til enhver siddende minister, uden at beføjelsen defineres mere nøje eller mere snævert i bemærkningerne til lovforslaget.

Dette er principielt problematisk. For det første, fordi det gør det vanskeligt for borgere og sagsbehandlere at gennemskue, hvilke regler der gælder, for det andet, fordi det gør det sværere for Folketinget at følge, hvilket regelsæt, der vedtages og følge implementeringen heraf efterfølgende, og for det tredje fordi det giver vide rammer for en siddende minister til at detailstyre lovgivningen via bekendtgørelse, som kan være i konflikt med de politiske intentioner med at lave en mere forenklet beskæftigelseslovgivning.

FH fremhæver et par konkrete eksempler i afsnittet ”specifikke bemærkninger”. Derudover bemærker FH, at § 39 om kontaktforløb, § 47 om planer og §§ 184-188 om digital kommunikation ligeledes er bredt formulerede bemyndigelsesbestemmelser, som bør defineres nøjere om ikke andet i lovforslagets bemærkninger.

  • A-kasseforsøg

FH er meget positive ift. forsøget med at lade udvalgte arbejdsløshedskasser overtage kontaktforløbet for deres egne medlemmer i de førte 3 måneders ledighed. FH anerkender naturligvis også, at grundet forsøgets omfang og kompleksitet kræver det en yderligere grundig udmøntning i forsøgsbekendtgørelse. I den forbindelse er FH klar til at komme med input ift. udarbejdelsen, således at der kan sikres klarhed over, hvordan forsøget kommer til at spille sammen med de pågældende lovforslag.

FH bemærker, at beskrivelsen af målgruppen, der ikke skal deltage i forsøget, men have en indsats i jobcenteret i lovforslagets § 193, ikke stemmer overens med den politiske aftale. Det fremgår således, at: ”…personer, der vurderes i risiko for langtidsledighed … skal have et kontaktforløb i jobcenteret”. Af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fremgår det: ”…at ledige med komplekse udfordringer, som derfor er i risiko for langtidsledighed… får ligeledes et kontaktforløb i jobcenteret”. FH finder det afgørende, at der er klarhed for målgruppen og lovforslag, samt bemærkninger tilrettes til den politiske aftale.

FH finder også anledning til at præcisere afsnit 2.32.2, 3. afsnit nederst i de almindelige bemærkninger. Her fremgår det: ”Derudover skal arbejdsløshedskasserne holde kontaktforløbssamtaler med de ledige efter behov, og disse samtalers form og indhold skal tilpasses den enkelte lediges situation og behov”. For at forhindre misforståelser, ift. kravene til kontaktforløbssamtaler, foreslås disse defineret i det efterfølgende afsnit således: ”Med »Kontaktforløbssamtaler« forstås, at der kan være tale om alle samtaler med ledige medlemmer fx i form af jobsamtaler defineret som i LAB-lovens §16, workshops, temadage, jobopfølgningssamtaler mv. Disse samtaler kan afholdes telefonisk, ved video, eller ved personligt fremmøde. De kan afholdes i grupper og individuelt”.

Ift. ”min plan” reglerne fremgår det, at a-kasserne skal udarbejde input til ”min plan” senest 2 uger efter cv-samtalen. I forbindelse med a-kasseforsøget finder FH det mere relevant, at a-kassernes input leveres i forbindelse med 1. fællessamtalen for de medlemmer, som indgår i forsøget. Dette bør fremgå af forsøgsbekendtgørelsen, samt af bemærkningerne til lovforslaget.

  • Formål med og plan for brugen af virksomhedspraktik

FH ser grundlæggende positivt på at brugen af virksomhedspraktik gennemføres med det sigte for øje, at den ledige skal opnå ordinær beskæftigelse, hvilket den skærpede formålsparagraf for virksomhedspraktik iflg. bemærkningerne til LAB-lovforslaget skal resultere i. For at sikre en gennemgående tilgang med et klarere jobsigte med virksomhedspraktik foreslår FH, at det ligeledes tilføjes i § 15. Således bør det tilføjes paragraffen, at ”Der skal i aftalen være klare aftaler om jobsigtet med praktikken, og der skal efterfølgende følges op på om sigtet bliver nået.”

Det virker desuden uklart i bemærkningerne, hvordan ansvarsfordeling og beskrivelse af mål i praksis udføres. FH mener, det bør beskrives klart, hvem der har ansvar for indholdet af aftalen, samt hvordan den ledige skal forholde sig såfremt den pågældende ikke oplever, at indholdet af praktikken lever op til den forudgående aftale.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget gennemgås tre forskellige ”versioner” af virksomhedspraktikker:

  • Opnåelse af ordinære løntimer, dvs. at praktikken afklarer eller udvikler kompetencer, som direkte kan føre til ordinære løntimer, dvs. timer, hvor personen ansættes ordinært. De ordinære timer vil kunne etableres sideløbende med praktikken inden for et andet arbejdsområde, eller i forlængelse af praktikforløbet.
  • Optræning af specifikke kompetencer til brug for cv’et og den videre jobsøgning. Dvs. personen udvikler kompetencer, som generelt forbedrer personens muligheder på arbejdsmarkedet.
  • Afklaring af jobmål og kompetencer, dvs. praktikken afklarer, hvilke områder det vil være relevant for borgeren at arbejde inden for. Det kan fx ske i form af kortere ophold på virksomheder (snusepraktik).

FH finder overblikket meget brugbart og foreslår, at det indsættes i hovedlovgivningen, således at det fremstår helt klart for sagsbehandlere og borgere, der måtte læse i lovgivningen, at dette er grundlaget for virksomhedspraktik.

Ved slutningen af virksomhedspraktikken gøres der iflg. lovbemærkningerne status over forløbet med virksomhedspraktikken. Resultatet indskrives i den lediges ”min plan”. Der bør ligeledes indgå i dialogen en vurdering af kvaliteten af praktikken ift. virksomheden.

Det foreslås således at der tilføjes til LAB-lovforslagets § 59, eller til bemærkninger til lovforslaget: ”Er der ikke sket målopfyldelse med virksomhedspraktikken, indgår den lediges vurdering af praktikkens kvalitet ligeledes i dialogen mellem ledige og jobcenteret, og efterfølgende i en dialog med virksomheden om det fortsatte samarbejde med jobcenteret”.   

FH finder, at tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, en repræsentant valgt af medarbejderne, bør indgå i dialogen om oprettelse og kvalitet af virksomhedspraktikken.

  • Nytteindsats

Formålet med nytteindsats er udvidet i lovforslaget ift. nuværende lovgivning, idet det beskrives, at nytteindsatsen skal have et indhold, der sikre ”arbejdsfællesskab”. FH foreslår, at det præcises, hvorvidt nytteindsats ikke kan indebære arbejdsfunktioner, som i det store og hele foretages alene.

Ift. nytteindats som rådighedsafprøvende tilbud (§ 82, stk. 3.) finder FH, at rækkevidden af bestemmelsen forekommer uklar, og er desuden sjældent brugt. I forlængelse af logikken i aftalen ift. at skabe en enklere og mere overskuelig lovgivning bør paragraffen fjernes, så det skaber klarhed omkring reglerne ang. brugen af nytteindsats over for dagpengemodtagere.

  • Merbeskæftigelseskrav, rimelighedskrav og høring af repræsentant ved etablering af en virksomhedsrettet indsats.

FH finder det væsentligt, at reglerne ift. brugen af støttet beskæftigelse for virksomhederne sikres et værn mod, at virksomhederne drager fordel af reglerne på en måde som udnytter den ledige og skaber konkurrenceforvridning.

FH finder det helt afgørende, at lovforslagene gennemgående skal være med til at sikre dette. I den nuværende lovgivnings § 61 stk. 2 beskrives det principielle i, at det er en model for arbejdsgivere og ansatte, der i fællesskab sikres en dialog og fører kontrol med reglerne for merbeskæftigelse. Samt at evt. uenighed løses gennem det fagretslige system. Dette fremgår ikke i den nye lovgivning. FH mener, at det principielt skal fastholdes og udvides og bør anføres – som ved nytteindsats – at det skal være således, at en tillidsrepræsentanten eller hvis en sådan ikke findes, en medarbejdervalgt repræsentant, bliver inddraget i processen ift. at få støttet beskæftigelse som eksempelvis løntilskud eller virksomhedspraktik på virksomheden.

Hertil kommer, at lovudkastet som noget nyt indeholder muligheden for, at ministeren kan undtage visse grupper fra kravet om nettoudvidelse, hvilket hverken virker til at fremgå af den politiske aftale eller som en del af forliget. FH foreslår, at den nuværende praksis fastholdes, hvor dispensationer kan søges gennem det Regionale RAR.

  • Mindre intensiv indsats

FH er positive ift. de ændringer af reglerne ang. en mindre intensiv indsats for personer på vej i ordinær fuldtidsbeskæftigelse mm.

FH finder dog, at der er en uklarhed ift. personer, der har underskrevet en elev- eller lærlingekontrakt på fuld tid, der påbegyndes inden for den nærmeste fremtid. FH mener, at det er væsentligt at få præciseret, at uddannelser med lærlinge- eller elevkontrakter er omfattet af den mindre intensive indsats, da gruppen snarest påbegynder et forløb på fuld tid.

FH bemærker desuden, at der i forbindelse med det kommende forsøg med udvalgte arbejdsløshedskassers overtagelse af kontaktforløbet i 3 måneder for deres medlemmer, er oplagt at give de pågældende kasser bemyndigelse til at registrere en mindre intensiv indsats. Dette skal mindst tydeliggøres i forbindelse med forsøgsbekendtgørelsen.

  • Organisering af de regionale beskæftigelsesråd mfl.

FH finder, at der er behov for en opdatering ang. organiseringen af de regionale beskæftigelsesråd (§ 1 nr. 13) om de regionale beskæftigelsesråd. Bestemmelsen i § 28 stk. 4 om tilforordnede skal ændres, idet vækstfora fra 1. januar 2019 ikke længere er eksisterende. Der er ligeledes behov for at få tilpasset bestemmelserne om repræsentation fra VEU-området, idet VEU-centerråd er nedlagt.

FH foreslår, at § 28 stk. 4 formuleres således: ”Stk. 4. Rådet udpeger to tilforordnede inden for VEU-området – en repræsentant fra AMU, Erhvervsskoler og VUC i fælleskab og en repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner. RAR inviterer en repræsentant fra de tværkommunale erhvervshuse som tilforordnede.”

  • Beskrivelse af målgrupper

I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats skelnes der imellem målgrupper, som er henholdsvis ”tæt på” og ”længere væk ” fra arbejdsmarkedet. FH mener, at denne opdeling bør fremgå af § 6 i oversigten over de 13 målgrupper, således at det er et gennemgående element i lovgivningen.

FH mener desuden det bør være muligt at finde på en lettere forståelig referencemåde til målgrupper end ved udelukkende at referere til paragraffen. Således kan dagpengemodtagere gennemgående beskrives som (§ 6, nr. 1 (DPM)) etc. Der er målgrupper, hvor en tekstmæssig forkortelse vil være mere vanskelig end ved eksemplet, men FH opfordrer til, at der gøres et forsøg, idet det vil gøre lovgivningen lettere forståelig og tilgængelig for borgere og sagsbehandlere.

  • Fleksjobpersoner

FH gør opmærksom på, at personer, der er ansat i fleksjob, og som er i virksomhedspraktik, på tilsvarende vis som sygedagpengemodtagere og personer i job-afklaringsforløb er i et ansættelsesforhold, og det bør derfor præciseres gennemgående, at fleksjobpersoner er omfattet af de for lønmodtagerne gældende regler, som følger af lovgivning og kollektiv overenskomst.

Specifikke bemærkninger

§ 5
I den nuværende lov om aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det i § 4 stk. 4, at ”Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører. Herunder hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.” I lovforslaget er lovparagrafferne flyttet over i lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen (LOB) ud fra begrundelsen om at det ”støtter intentionen i forliget” med at sikre en mere logisk opbygning af lovgivningen. FH deler ikke den vurdering og finder – grundet paragraffens væsentlighed – at det bør fremgå af hovedloven. Derudover fremgår det i lovforslaget til ny LOB (§ 17 b stk. 1): ”- kan varetages af andre aktører, herunder om personers mulighed for at vælge mellem flere aktører”. Bevægelsen fra at ledige ”skal” have mulighed, til at ledige ”kan” have mulighed for at vælge mellem aktører er ikke i overensstemmelse. Det fremgår ikke umiddelbart af en politisk aftale, at der skal ske en ændring fra i ordbruget. FH finder derfor, at den nuværende lovgivning skal videreføres og lovforslaget tilrettes.

§6 mfl.
Der er enkelte steder i den foreslåede lovtekst, som efter vores opfattelse risikerer at blive opfattet forkert – og hvor vi anbefaler en anden formulering for at imødegå dette. Det gælder de steder, hvor der omtales personer omfattet af § 6, nr. 1, og der i samme sætning står ”som modtager ledighedsydelse. Dette forekommer følgende steder: § 28, stk. 1, nr.1§ 31, stk. 1§ 41, stk. 2, nr. 1§ 106, stk. 1§ 210, stk. 6 § 6, nr. 1 omhandler personer, der er ledige, og modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring. Denne persongruppe vil ikke samtidig kunne få ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik – og det er heller ikke det der menes. Rent lovteknisk har man lavet en adskillelse mellem flere numre i samme paragraf med et ”og”, eller man har markeret differentieringen ved at skrive nr. efter et punktum. Det kræver imidlertid, at man som læser er særdeles opmærksom. Vi anbefaler, at man benytter den teknik, der er anvendt ved formuleringen i § 48, stk. 1 – altså hvor man skriver ”personer omfattet af § 6, nr. 1, og personer omfattet af ……, som modtager ledighedsydelse.

§11 og § 13
I forbindelse med jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende, samt arbejdsgivere fremgår det af § 11, samt § 13, at bistanden eksempelvis kan bestå af vejledning ift. Jobnet, Jobnet for arbejdsgivere og Workindenmark. Eksemplerne er ikke nødvendige for forståelsen af paragraffen, og kan i stedet være med til at unødigt begrænsende for bistanden til medlemmerne. Samtidigt vil det kræve lovændring, såfremt de pågældende funktioner nedlægges, navneændres eller på anden vis ændrer funktion. FH foreslår, at formulere de pågældende paragraffer, således at der vejledes ”efter for faget relevante metoder og steder”.

§ 22
FH er positive over for muligheden for at indføre et ”skærpet tilsyn” med kommunernes beskæftigelsesindsats. Det fremgår også umiddelbart klart, hvad kommunerne måles på, men dog med en ministerbemyndigelsesmulighed i § 22, hvor beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler ”om kriterier for udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn”. Det er problematisk, hvis kommunerne ikke har helt klare linjer for, hvad de måles på, således at de kan reagerer derpå. FH foreslår at fjerne ministerbemyndigelsen

§ 23
FH finder, at der bør indføres en undtagelsesmulighed for tidskravet i §23 for de borgere, der overgår fra sygedagpenge til ledighedsydelse pga. ophør af arbejde, men som fortsat ikke kan anses for raskmeldte. En borger, der står foran omfattende operationer og genoptræninger, og som mister sit arbejde forholdsvis tidligt i sygdomsforløbet, vil på alle måder finde loven og sagsbehandleren i både jobcenter og a-kasse rigide, hvis der ikke kan afviges fra kravet om, at der skal lægges et CV ind indenfor tre uger efter overgangen til ledighedsydelse.

§39, stk.1, nr. 6.
FH finder, at der er behov for en præcisering i bemærkningerne af, at der er tale om konkrete forslag til job, der skal søges ift. pålæg til dagpengemodtagere om jobsøgning. FH har konstateret, at der tidligere har været anledning til mange tvivlsspørgsmål mellem jobcentre og a-kasser. FH foreslår, at paragraffen udformes: ”§39 stk. 1. nr. 6 Jobcenterets mulighed for at pålægge søgning til konkrete job”.

§ 47
FH finder, at ministerbeføjelserne i forbindelse med ”min plan” ift. de konkrete krav planerne skal leve op til, bør beskrives mere detaljeret i bemærkningerne frem for at være op til ministerbemyndigelse. FH finder desuden behov for at få ekspliciteret i lovbemærkningerne generelt, at jobcentrene inddrager og tager udgangspunkt i a-kassernes og den lediges input til ”min plan” i deres indsats over for dagpengemodtagere. FH foreslår at fjerne ministerbemyndigelsen og beskrive planerne mere nøje i bemærkningerne.

§63 stk. 2
FH finder det væsentligt at lovudkastet fastholder princippet om, at der forud for etablering af en aktiveringsplads, skal etableringen have været drøftet mellem virksomheden og en TR/Medarbejderrepræsentant, bl.a. for at sikre forholdstalskravet. Det slås fast i §87 stk. 2 hvad angår nyttejob, i §77 stk. 1 hvad angår løntilskud. Medens hvad angår virksomhedspraktik slås princippet om forholdstalskravet fast i §63 stk. 1 – hvilket indebære at TR/medarbejderrepræsentant skal høres inden. Men i §63 stk. 2 – tales om en særlig høring for praktik af mere end 13 uger. TR/medarbejderrepræsentant skal under alle omstændigheder høres før oprettelsen, hvorfor FH finder det bør tydeligøres ved at ændre §63 stk. 2 til: Ny §63 stk. 2: ”Forud for etablering af virksomhedspraktik, skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant”

§ 81
FH finder, at ministerbeføjelserne, hvor ministeren kan undtage særlige grupper for fravigelse af kravet om nettoudvidelse, er for vidtgående. Såfremt der ønskes dispensation ift. kravet, skal det kræve politisk stillingtagen i en bredere kreds end fra blot den siddende minister.

§ 107 og § 112
At modtage ressourceforløbsydelsen kan få indflydelse på retten til opholdstilladelse og statsborgerskab, hvorfor borgere kan ønske at frasige sig ydelsen, men fortsat bevare retten til de indsatser, der er planlagt i forløbet. Også i andre tilfælde kan der være et ønske fra borgeren om at kunne frasige sig ydelsen, men beholde retten til forløbet. Paragraffen giver ikke mulighed for at borgere kan få og deltage i henholdsvis jobafklaringsforløb og ressourceforløb uden samtidig at skulle modtage ressourceforløbsydelse.   Dette finder FH er i strid med Østre Landsrets dom i sag om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, offentliggjort ved Ankestyrelsens principafgørelse 45-17 om jobafklaringsforløb – afklaringsforløb – ressourceforløbsydelse.   FH foreslår, at paragrafferne udføres således:  
§ 107. Jobafklaringsforløb er en ordning for
1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge,
2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og
3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge. Ressourceforløb kan bevilges uafhængigt af ressourceforløbsydelsen efter lov om aktiv socialpolitik kap. 6 a.

§ 112.
Ressourceforløb er en ordning for personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, jf. dog stk. 2. Ressourceforløb kan bevilges uafhængig af ressourceforløbsydelsen efter lov om aktiv socialpolitik kap. 6 a.

§ 156
I forbindelse med reglerne om voksenlærlinge fremgår det klart af både aftale og lovforslag, at målgruppen ikke kan indgå i en uddannelsesaftale med tilskud, hvis den pågældende har været ordinært ansat på virksomheden inden for de seneste 6 måneder. FH foreslår at få præciseret definitionen af virksomheden, således at det er på p-nummer niveau. Alternativt begrænses muligheden for at lave uddannelsesaftaler væsentligt for større virksomheder og/eller kommuner.

§ 205
FH finder, at der mangler en klageadgang for faglige organisationer ved virksomhedsrettede tilbud, hvor tilbuddet ikke er aftalt med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden. Iflg. stk. 1 er det kun den berørte ledige, der kan klage, eller en virksomhed der føler sig udsat for konkurrenceforvridning.   FH foreslår: § 205, stk. 1 tilføjes efter første punktum, ”eller den for virksomheden relevante faglige organisation.

§ 207
I paragraffen er der sat en klagefrist til 4 uger. Det mener FH er er en alt for kort klagefrist. Dette omhandler fastsættelse af løn- og arbejdsforhold efter gældende regler. Her bør der være en klagefrist, der svare til regler og aftaler på det offentlige arbejdsmarked.   FH foreslår: Sætningen, ”senest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbegyndelse” slettes.