Lad mig først slå fast, at den stigende ulighed i Danmark ikke er et luftkastel, som fagbevægelsen belejligt har opfundet for at tiltrække sig opmærksomhed op til det kommende folketingsvalg.
De tal, som jeg anvender i min kronik, stammer fra analyser af data fra Danmarks Statistik, som mig bekendt ikke manipulerer med data for at understøtte en bestemt politisk dagsorden.
Jeg synes ærlig talt, at Falberts kritik er tåkrummende underlødig.
LIZETTE RISGAARD, FH-FORMAND
Den verbale røvfuld som, Falbert bruger et langt afsnit i sin klumme på at uddele til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har således kun sin berettigelse, hvis han virkelig har belæg for, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fiflet med deres analyser af tallene fra Danmarks Statistik.
Det er noget af en påstand at kommemed. Jeg synes ærlig talt, at Falberts kritik er tåkrummende underlødig.
Faktum er, at uligheden i Danmark er steget over en længere årrække. Er det et problem, når vi stadig er et af de mest indkomstlige lande i Europa? – Ja, det er det.
Når uligheden bliver for stor svækker det sammenhængskraften i samfundet og skaber den uro, utryghed og frustration, som vi i dag ser mange steder verden over.
Falbert har helt ret i, at sådan er det ikke i Danmark – endnu. Det er det netop ikke, fordi vi har relativt små skel og lige muligheder for at skabe et godt liv.
Så nu hvor uligheden stiger år for år, mener jeg, at der god grund til at vi stopper op, ser hinanden i øjnene og beslutter, om vi vil lade uligheden stige, med frygt for at splitte samfundet ad. Eller om vi vil ændre kurs og stoppe den stigende ulighed.
Jeg vælger selvfølgelig det sidste. Fagbevægelsens forslag om et ulighedsstop handler ikke, om at man ikke må tjene mere end sidemanden. Det handler om, at vi skal føre en politik, hvor de som tjener mest bidrager mest til fællesskabet, og hvor de som trænger til en hjælpende hånd, selvfølgelig får en hjælpende hånd.
Det handler om, at de aller fattigste i dag er fattigere end de var for 10 år siden, og om at det i dag er sværere at løfte sig ud af underklassen. Det siger sig selv, at et sådan samfund ikke får gavn af alle gode kræfter på arbejdsmarkedet, og dermed bliver vi også et mindre effektivt samfund. Derfor skal vi bekæmpe den stigende ulighed.
I fagbevægelsen er vi ganske rigtig af den opfattelse, at jobskabelse er en effektiv måde at bekæmpe ulighed på. Flere skal i job, og her har vi en kæmpe opgave foran os lige nu, hvor ledigheden er lav. Vi skal have de sidste med. Det kræver satsning på uddannelse og investering i mennesker og så kræver det, at vi tror på hinanden. Hvis vi som Falbert på forhånd opgiver at få de sidste med i fællesskabet, bliver vi som samfund fattigere.
Måske er det på tide, at også sure, gamle mænd som Falbert udvider sit perspektiv på verden til at række længere end blot til egen næsetip.