I to årtier er tilbagetrækningsmulighederne for arbejdsmarkedets seniorer blevet forringet og indskrænket, både med forringelser af efterlønnen og samtidige forhøjelser af efterløn- og folkepensionsalder.

Samtidig er kravene til førtidspensionering så skrappe og rigide, at hverken alvorlig syge eller tydeligt nedslidte slipper for aktivering og gentagne jobprøvninger i både hele og halve år.

Og den redningskrans til nedslidte seniorer tæt på folkepensionsalderen, som seniorførtidspensionen var tænkt som, er kun blevet smidt ud til ganske få mennesker – bare 1.285 i de første fire og et halvt år ordningenen har eksisteret. Igen på grund af urimeligt restriktive regler, men også på grund af manglende kendskab. En nylig undersøgelse viser, at 77 procent af 60-64årige lønmodtagere, der allerede føler sig fysisk eller psykisk nedslidte eller begge dele, ikke kender til muligheden.

Politikerne må forstå, at man ikke bare kan hæve pensionsalderen, uden samtidig at forebygge nedslidning og sørge for, at de, der er nedslidte, kan trække sig tilbage med værdigheden i behold.

Ejner K. Holst, næstformand i FH.

Kun pisk, ingen gulerod

FH anerkender behovet for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til at sikre fremtidens velfærd i et samfund, hvor andelen af ældre stiger. Men vi anerkender ikke, at nedslidte ældre lønmodtagere skal give deres egen velfærd til gengæld.

Skiftende regeringers velfærds- og tilbagetrækningsreformer har allerede udhulet eller reelt afskaffet eksisterende tilbagetræningsordninger. Uden samtidig at sikre, at arbejdsmarkedets ældste har realistiske muligheder for at holde de sidste år på arbejdsmarkedet frem til pensionen.

Spørger man lønmodtagerne – det har vi gjort i flere undersøgelser – er det tydeligt, hvad der får dem til at tvivle på, hvorvidt de har helbred til at kunne arbejde frem til en stadig stigende efterløn- og folkepensionsalder.

    null
  • Hver tredje mener, at forhold i arbejdslivet gør det svært at kunne blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen.
  • Fysisk belastende arbejde, nedslidning og højt arbejdspres betragtes som de største hindringer.
  • Hver femte har indne for det seneste år meldt sig syg på grund psykiske påvirkninger på arbejdspladsen.

Nedslidning og ingen uddannelse

Seniorerne vil gerne blive på arbejdsmarkedet – hvis de kan. Men de betingelser, der gør det muligt, er i alt for ringe omfang til stede. En anden undersøgelse viser, at

  • få lønmodtagere over 55 år tilbydes aftaler om nedsat tid, ændrede opgaver, ekstra ferie eller lignende.
  •  kun tre procent af de over 55årige har fået andre opgaver for at mindske den fysiske belastning.
  • stort set ingen har fået andre opgaver for at mindske den psykiske belastning.

Lønmodtagere over 60 år svarer i samme undersøgelse, at de gerne blev længere i jobbet, hvis det kunne ske på nedsat tid, hvis ledelsen støttede og anerkendte deres indsats, og hvis arbejdet kunne være mindre fysisk belastende og ske i et lavere tempo.

Samtidig oplever langt de fleste seniorer, at arbejdspladserne ikke satser på dem med tilbud om efteruddannelse eller anden kompetenceudviklin, som ellers netop ville gøre det muligt at skifte til mindre belastende funktioner.

Dertil kommer det faktum, at antallet af lønmodtagere, som er fysisk eller psykisk belastet af deres arbejde, i disse år stiger, mens Arbejdstilsynet fortsat ikke får de nødvendige bevillinger til at rette op på års voldsomme nedskæringer og reduktion i antallet af de tilsynsførende, der skulle sikre et sundt arbejdsmiljø for ansatte i alle aldre.

Hvis flere skal kunne holde til at arbejde længere, skal arbejdsmiljøet forbedres. Det kræver investeringer i et bedre arbejdsmiljø og mulighed for at skifte spor gennem løbende efteruddannelse i hele arbejdslivet. På begge fronter halter det gevaldigt.

Ejner K. Holst, FH-næstformand