Regeringen har siden 2016 hvert år sparet 2 procent af uddannelsernes budgetter. Nu friholder regeringen og Dansk Folkeparti erhvervsuddannelserne for besparelserne, men lader dem samtidig fortsætte for de øvrige uddannelser. Aftalen er del af forhandlingerne om finansloven for 2019.
Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, finder det tiltrængt og nødvendigt, at erhvervsuddannelserne slipper for omprioriteringsbidraget, men hun er samtidig stærkt bekymret for de fortsatte besparelser på de øvrige uddannelser.
”Aftalen er et skridt i den rigtige retning, men regeringen og DF kommer ikke helt i mål. De massive besparelser på gymnasier og videregående uddannelser gør regeringen ikke noget ved. Så de vil fortsætte med at accelerere år for år – til skade for kvaliteten af uddannelserne”, siger Bente Sorgenfrey.
Besparelser har allerede kostet dyrt 
Besparelserne har allerede kostet uddannelsesinstitutionerne betydelige midler. På erhvervsakademier og professionshøjskoler vil der ifølge AE-rådet være 4 -5.000 kr. mindre pr. studerende om året i 2019 i forhold til 2015.
Det kan ikke undgås at ramme kvaliteten, pointerer Bente Sorgenfrey:
”Når uddannelserne bliver dårligere, vil det kunne mærkes af borgerne bl.a. patienter og elever. Det har en konsekvens, hvis bl.a. lærere, sygeplejersker og IT-professionelle får en ringere uddannelse.  Regeringen skal finde ambitionerne frem og afskaffe omprioriteringsbidraget helt og for alle uddannelser” , siger hun.
Regeringen har med finanslovsforslaget for 2019 lagt op til at omprioriteringsbidraget fortsætter frem til 2022.
Det er i øvrigt uklart, præcist hvad aftalen betyder for regeringens seneste udspil: ’Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden’, for ifølge Finansministeriet vil udspillet skulle nedjusteres i lyset af annulleringen af omprioriteringsbidraget.