Over 1000 sider.
Så meget papir skal der til at folde Kommissionens nye energipakke ud. En pakke, der skal gøre EU’s energiunion til virkelighed. Og en pakke, som ifølge Kommissionen vil skabe over 90.000 job og øge væksten.
Der er i alt otte forslag – om alt fra udfasning af statsstøtte til fossile brændstoffer til mere damp under investeringer i energieffektiviteten, som skal øges, samt et mere moderne energisystem.
 
Det afgørende bliver nu, hvordan medlemslandene samt Europa-Parlamentet stiller sig i forhold til forslagene. Stats- og regeringslederne har allerede tilkendegivet, at de vil have hele den såkaldte energiunion oppe og køre i 2018, så uret tikker.
Sten på vejen
Parlamentet har tidligere sagt nej til forslag, der i forhold til energieffektivitetsmålene var mere ambitiøse, end det som pakken lægger op til. Fra højre side i parlamentet, den største gruppe – kristendemokraterne – bliver pakken budt velkommen, ikke mindst fordi en række af forslagene ikke er bindende.
Den næststørste gruppe – socialdemokraterne – er også positive, men påpeger også en række tidsler: de mener, at ambitionsniveauet skal op ligesom der skal gøres mere for at regningen ikke tørres af på svagere befolkningsgrupper. 
Den Grønne Gruppe mener, at pakken er alt for uambitiøs og ikke lever op til målene fra klimaaftalen i Paris sidste år.
Fra europæisk faglig side hilser man overordnet pakken velkommen, men er bekymrede for de arbejdere, som i dag er beskæftiget i sektorer eller regioner, hvor fossile brændstoffer spiller den afgørende rolle. Man ønsker mere fokus på at sikre disse arbejdere bedre vilkår for omskoling og nye job.