Positive vinde blæste over tillidsreformen fra arbejdsgiversiden i den offentlige sektor på Folkemødet i dag. Det kom frem på dagens debatmøde om arbejdsgivernes forventninger til tillidsreformen.
”Styringen i den offentlige sektor skal være baseret på tillid til, at ledere og medarbejdere vil levere det bedste for vores borgere. Jeg tror inderst inde på, at den styring giver den bedste kvalitet for borgerne. Tillid og nytænkning skal være de bærende elementer i styringen af den offentlige sektor”.

Sådan indledte KL’s formand, Martin Damm, debatmødet.
”Vi skal ud af MacDonalds-styringen, hvor alle processer er nedskrevet til mindste detalje. Gensidig tillid mellem ledere og medarbejdere skaber motivation. Og motivation sikrer, at arbejdet udføres med størst mulig effekt”, sagde Martin Damm.
Han understregede, at netop dén holdning ligger til grund for aftalen tillidsreformen, med det mere formelle navn ’Aftalen om modernisering af den offentlige sektor’.

Fra papir til praksis
Pæne ord, som kan være svære at være uenige om – men hvordan kan ordene rent faktisk løfte sig fra papiret og komme til at gøre en forskel ude på arbejdspladserne? Og hvilke knaster gemmer sig bag de pæne ord?
Det spørgsmål optog alle parter på debatmødet: Både KL’s Martin Damm, formanden for Danske Regioners Løn- og praksisudvalg Anders Kühnau og for medarbejderne: formand for FTF Bente Sorgenfrey, formand for OAO, Flemming Vinther og næstformand for Akademikerne, Ingrid Stage.
KL-formanden pegede på, at de syv principper i tillidsreformen skal bruges helt konkret – de skal tages med ud på arbejdspladserne og bruges af Hovedsamarbejdsudvalgene og det øvrige MED-system.
”Vi skal have de syv principper ud på arbejdspladserne. Tillidsreformen kan ende med bare at blive endnu et papir, hvis vi ikke tager de syv principper til os – men de er faktisk ret forpligtende”, sagde Martin Damm.
Anders Kühnau, fra Danske Regioner sagde det sådan:
”Lad os sætte den her tillidsdagsorden hele vejen rundt i vores MED-system”.
Medarbejderne frygter endnu en spareøvelse
Hvor klemmer skoen så mest hos medarbejderne i forhold til tillidsreformen?
Panelets tre repræsentanter for medarbejderne i den offentlige sektor var ikke i tvivl: Mange faglige organisationer er bekymrede for, om de pæne ord i tillidsreformen dækker over endnu en spareøvelse. At modernisering i virkeligheden betyder mere arbejde mere for færre ressourcer, at de skal løbe endnu stærkere, at de får forringet mulighederne for at levere ordentlig kvalitet til borgerne.
”Den stramme økonomi i den offentlige sektor er en stor udfordring for tillidsreformen. Det betyder, at der er en skepsis hos vores medlemmer… de er på vagt overfor, om de bare skal presses yderligere. Det skal I være opmærksomme på”, sagde Bente Sorgenfrey til arbejdsgiverne.
”Vi er ikke så naive, at vi tror, at vi kan fjerne rammen for den offentlige sektor, som er stram økonomi. Her vil vi blive ved med at møde udfordringer og at skulle omstille os. Men hvis vi oplever, at de ressourcer som helt sikkert vil blive indhøstet ved at forny den offentlige sektor, IKKE bliver genanvendt, men fjernet – så får medarbejderne det meget svært med tilliden”, advarede Flemming Vinter, formand for OAO.
Væk med bureaukratiet
Bente Sorgenfrey pegede på, at en barriere for tillidsreformen også er bureaukratiet, som for nogle faggrupper står kraftigt i vejen for, at medarbejderne kan levere deres kerneydelse til borgerne. Fx bruger socialrådgivere gennemsnitligt 80 procent af deres arbejdstid på dokumentation.
”Hvis I viser os tillid og giver os mere plads til faglige vurderinger, så skal vi nok tage ansvaret på os”, sagde Bente Sorgenfrey.
Hertil svarede Martin Damm, at de eneste til at holde bureaukratiet væk, er lokalpolitikerne.
”Vi skal bruge de syv principper ude på arbejdspladserne og operationalisere dem. Vi skal gøre fælles front og bruge dem – også for at komme en del af bureaukratiet til livs”, sagde Martin Damm.