”Det er ærgerligt, at indgrebet ikke bedre balancerer parternes krav, men primært tilgodeser KL og Finansministeriets væsentligste krav”.
Sådan siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, om regeringens udkast til et lovindgreb i konflikten mellem underviserne og de offentlige arbejdsgivere. FTF er hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte, deriblandt en række organisationer for undervisere med Danmarks Lærerforening som den største.
Bente Sorgenfrey håber, at indgrebets elementer om partssamarbejde kan være med til at genoprette det samarbejde, der er en forudsætning for kvalitet i undervisningen.
”Det er der brug for. Det er afgørende for elever og studerende, at der fremover bliver et større samarbejde med underviserne både lokalt og centralt, så man sikrer engagement om opgaveløsningen" pointerer hun.
Forslaget til lovindgrebet forventes vedtaget i Folketinget i morgen fredag, så undervisere, studerende og elever igen på mandag kan møde op på uddannelsesstederne.
Tilgodeser arbejdsgiverne på væsentlige punkter
Regeringsindgrebet tilgodeser stort set de to væsentligste krav fra KL og statens arbejdsgiver, Finansministeren, til lærernes overenskomst:
1) Lærerne skal fremover arbejde efter en tillempet model af den arbejdstidsaftale for tjenestemænd, der allerede gælder for ca. 80.000 statsansatte. Lærerne får dog nogle såkaldte værnsregler i form af årlige opgaveoversigter, der skal give større overblik og forudsigelighed. Desuden skal den daglige arbejdstid så vidt muligt holdes samlet.
2) Retten til nedsat tid forsvinder for undervisere, der ikke er fyldt 57 år. Ordningen afskaffes over en årrække; som en overgangsbestemmelse kan de nuværende undervisere i alderen 50-56 år få denne aldersreduktion mod at gå ned i løn, mens deres pensionsopsparing fortsætter uændret. For undervisere, der i dag er 57 år og derover, fortsætter ordningen.
De nye regler får virkning fra 1. august 2014.
300 mio. kr. til lønstigning
På plussidsen får lærerne 300 mio. kroner i en ekstraordinær lønstigning, der holdes uden for reguleringsordningen (se boks). Dermed bliver lønstigningen ikke modregnet i fremtidige lønreguleringer, hverken for lærere eller andre offentligt ansatte.
Desuden afsættes 1 mia. kr. til kompetenceløft for lærere og skolepædagoger. Et centralt partsudvalg skal afgøre, hvordan pengene skal udmøntes. Tilsvarende på frie grundskolers område, SOSU-skoler mv., hvor der afsættes i alt 130 mio. kr. til samme formål.
”Der er selvfølgelig grund til at glæde sig over både lønstigninger og kompetenceløft for samlet 1,3 mia. kr. Men inden man kommer for godt i gang med skåltalerne, skal man lige huske, at kommunerne efter 28 dages konflikt faktisk har sparet et nøjagtigt lige så stort beløb”, siger Bente Sorgenfrey.
FTF har tidligere beregnet, at alene de kommunale arbejdsgivere for hver konfliktdag har sparet ca. 48 mio. kr. i lærerlønninger. Hvis lærerne går på arbejde på mandag, vil konflikten have varet 28 kalenderdage = ca. 1,3 mia. kr.
Nyt lønsystem til de frie skoler
På plussiden tæller også, at lærerne ved de frie grundskoler og efterskoler i 11. time fik et nyt lønsystem, som Frie Skolers Lærerforening har arbejdet for.
Ifølge regeringsindgrebet iværksættes forpligtende partssamarbejde om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø.
Partssamarbejdet skal understøtte lokale udviklingsprojekter samt etablere fælles kurser for ledere og tillidsrepræsentanter. Der afsættes i alt 20 mio. kroner til dette formål.