Landets mange ungdomsskoler og produktionsskoler samler en del af de rødder op, som aldrig fandt sig til rette i folkeskolen. Her får de utilpassede unge fra en ofte socialt belastet baggrund en chance for at lære ud fra deres egne forudsætninger. På den måde kan de mod alle odds holde fast i skolesystemet og dermed undgå at skulle gå om bord i voksenlivet som et blankt papir.

Skolekonflikten betyder, at disse socialt udsatte elever er i særlig fare for at blive tabt på gulvet og ryge helt ud af uddannelsessystemet. Det frygter Hanne Pontoppidan formand for Uddannelsesforbundet, som organiserer ca. 11.000 undervisere på en lang række forskellige uddannelsesinstitutioner, bl.a. ungdomsskoler og produktionsskoler, som er omfattet af lærer-lockouten.
Uoprettelig tillidsbrist
Hanne Pontoppidan peger på, at de unge, der i disse dage møder en lukket dør på ungdoms- og produktionsskolerne, er meget sårbare: De har i forvejen oplevet en lang række svigt fra voksne, først og fremmest i deres egne familier og siden måske i et skolesystem, der ikke har kunnet håndtere dem.

”For en del af dem kan man lidt populært sige, at livslang læring vil være noget, de har udsigt til at få i et fængsel. Men nu har de endelig gang i noget, der peger fremad. De har overvundet sig selv, og oplever måske for første gang en ordentlig voksenkontakt. Og skoledagen er ofte det eneste, der giver noget struktur i hverdagen. For dem kan lockouten opleves som en uoprettelig tillidsbrist, som kan gøre det svært overhovedet at få fat i dem igen, når konflikten er ovre”, siger Hanne Pontoppidan.
Magtarrogance ud over alle grænser
Hun kalder et en ’magtarrogance ud over alle grænser’ af de kommunale og statslige arbejdsgivere at iværksætte en lockout, der også rammer så sårbar en elevgruppe.
”Arbejdsgiverne satte lockouten i gang uden at skele til, hvilke konsekvenser det ville få både på den korte og den lange bane. For vores elever og kursister er konsekvenserne voldsomme, og arbejdsgiverne bruger på den måde de allermest sårbare grupper i samfundet som brikker i et spil”, siger Hanne Pontoppidan.
Hun håber, at konflikten bliver afsluttet hurtigt nu.
”I det store perspektiv handler det jo både om et enormt spild af ressourcer og om sammenhængskraften i samfundet, hvis vi taber en stor gruppe sårbare unge på gulvet her” siger Hanne Pontoppidan.