Arbejdsløsheden i EU er den største i 20 år, risikoen for at blive fattig bliver større, og økonomien er igen i recession. Det ser kort sagt ikke for lovende ud for de europæiske lønmodtagere, og 2013 ser ikke ud til at blive meget bedre.
Det er konklusionen fra EU-Kommissionen, der netop har udgivet en rapport om beskæftigelse og den sociale udvikling.

Mere end hver tiende europæer har i dag ikke noget arbejde. Ledigheden ligger omkring 11 procent. For de 17 lande, der betaler med euro er ledigheden over 11 procent, mens den for alle 27 medlemmer af EU-samarbejdet ligger lige under.
Den tykke rapport tegner i det hele taget et dystert billede af EU lige nu.
"2012 har været endnu et meget dårlig år for Europa med hensyn til arbejdsløshed og den forværrede sociale situation," lød det fra Lásló Andor, der er kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, inklusion og arbejdsmarkedsforhold, ved præsentationen af rapporten.
Værst ser det ud i Sydeuropa
Især de sydeuropæiske lande er hårdt ramt, og forskellen mellem Nord- og Sydeuropa vokser. I 2007 var der ingen forskel i andelen af arbejdsløse i landene med euro. I 2011 var forskellen 7,5 procentpoint.
Arbejdsløshed er dog langt fra det eneste problem i Sydeuropa. Der bliver produceret mindre, og der er færre penge at leve for i hjemmene.
Samtidig er risikoen for langvarig og social udstødelse blevet større. Værst ser det ud i Grækenland. Her har de enkelte husholdninger fået 17 procent mindre at leve for. I Spanien faldt den disponible indkomst – som det også hedder – med otte procent.
Det får kommissionen til at anbefale skræddersyede politiske tiltag i de enkelte lande. Tiltag, der er rettet direkte mod de mest udsatte dele af befolkningen. Senere på året vil kommissionen også anbefale landene tiltag for at undgå større fattigdom og andre følger af krisen.
Arbejdsløse og ledige job rammer forbi hinanden
I Sydeuropa er en af de helt store udfordringer også, at de arbejdsløse og de ledige job ikke passer sammen. Der mangler målrettet uddannelse og opkvalificering for rigtig mange, vurderer kommissionen i rapporten. Det er især de unge, der ikke kan, hvad arbejdsgiverne kræver.
Der er store forskelle på, hvad landene gør i kampen mod krisen. Det går bedst i de lande, der har gennemført reformer for en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Derfor anbefaler kommissionen reformer, der blandt andet sikrer børnepasning, så især kvinder får nemmere ved at tage et arbejde.
Rapporten slår samtidig fast, at løn ikke kun skal ses som en omkostning, men også får folk til at gå i butikker og på den måde sikre omsætning og arbejde for andre. At skære i lønnen vil ifølge kommissionen måske gøre konkurrenceevnen bedre, men det vil også få folk til at købe mindre og dermed koste arbejdspladser.
Kommissionen peger også på, at høje mindstelønninger har sikret folk med kort eller ingen uddannelse arbejde. Derfor anbefaler kommissionen landene at undgå alt for lav løn og sikre "mindstelønnen på et passende niveau".
Et tiltrængt nyt fokus
I hovedorganisationen FTF er kommissionens rapport og overvejelser interessant nyt. Med 450.000 medlemmer i den privat og offentlige sektor og som del af den europæiske fagbevægelse har FTF fulgt og deltaget i de europæiske diskussioner om svar på krisen.

FTF’s formand Bente Sorgenfrey har også kritiseret blandt andre kommissionen for at være for ivrig med sparekniven og overse, hvad der også virker.
"Derfor er det glædeligt, at kommissionen nu også seriøst forholder sig til, at løn er meget andet end en omkostning, og at man ikke kan spare sig ud af krisen. Vi er nødt til også at forholde os til arbejdsløshed, uddannelse og investeringer for at komme gennem krisen," siger FTF-formanden.