Europa står foran store forandringer på arbejdsmarkederne med behov for en øget indsats på områder som uddannelse, rådgivning og støtte til nye job. Eurofounds årbog om leve- og arbejdsforholdene i Europa viser, at arbejdsmarkederne under krisen har gennemgået store, vedvarende ændringer. Krisen har ikke kun betydet midlertidige forandringer, men store, strukturelle. Dermed er det kun en mindre del af de fyrede, der vender tilbage til de gamle job.
Årsbogen gennemgår, hvordan krisen har påvirket arbejdsforholdene på en række områder, og hvordan billedet af arbejdsmarkederne tegner sig. Men den kommer også ind på, hvad der forbedrer mulighederne for lønmodtagerne, og hvilke initiativer arbejdsgiverne kan tage for også at få en bedre og mere tilfreds arbejdskraft.
Da krisen fører til strukturelle ændringer, er der således behov for særlige indsatser. Det tager længere tid at få omstillet arbejdsløse til nye job end under en såkaldt cyklisk krise, der blot var midlertidig, og folk vendte tilbage til de hidtidige job. Rapporten citerer to amerikanske økonomer, der når frem til, at to tredjedele af de fyrede i 2008-09 var inden for sektorer, hvor jobtabene var strukturelle.
”De job vil sandsynligvis være tabt for altid. Jobvækst kræver i den sammenhæng skabelse af nye job, en langsommelig proces og med mere risikable udsigter for lønmodtagerne, hvilket kan forklare, hvorfor opsvinget hidtil har været stort set lobløst,” hedder det i rapporten.
Uddannelse er dermed nødvendig for at få arbejdsløse over i nye job. Rapporten peger blandt andet på EU-programmet ”Nye uddannelser for nye job”. I de fleste lande faldt imidlertid antallet af ansatte, der fik uddannelse, ligesom beløb til uddannelse.
Lavere lønstigninger
Krisen har haft indflydelse på lønforhandlinger og ført til lavere stigninger i lønningerne. I 2009 gik de ned i 13 af 14 undersøgte lande. De største nominelle lavere lønstigninger var i Slovakiet, Østrig, Holland og Belgien, mens der var direkte fald i reallønnen i Storbritannien, Belgien og Østrig.
Analyser af 180 kollektive overenskomster viste, at der var et meget begrænset ansat, der forsøgte at gøre noget ved den manglende ligeløn.
Selv om der er aftaler om arbejdstiden, følger virksomhederne dem ikke. De ansatte arbejder oftest langt mere, end aftalerne lægger op til. I Rumænien arbejdede de ansatte over 41 timer om ugen, selv om aftalen lyder på 40 timer. I Storbritannien siger aftaler 37,5 timer om ugen, men de ansatte arbejder 40,5 timer.
Produktivitetsfremmende lønsystemer
Halvdelen af virksomheder med over 10 ansatte har lønsystemer, hvor lønnen på den ene eller anden måde er afhængig af præstationer. I 37 procent af virksomhederne er det individuelle aftaler, mens 23 procent af virksomhederne er gruppebaserede.
Virksomheder med over 250 ansatte benytter de produktivitetsfremmende lønsystemer mere end de mindre virksomheder, og udenlandske virksomheder har også i højere udstrækning lønsystemer, hvor præstationer spiller ind på lønnen.
Tidsbestemte kontrakter blev mere almindelige i 23 af landene i 2009 og 2010.
Eurofounds årbog 2011 kan hentes