Et ubehageligt image som illoyal medarbejder. En ’kammeratlig samtale’ på chefens kontor. En advarsel. Et påbud mod at udtale sig fremover. Eller den ultimative konsekvens: At blive fyret. Konsekvenserne er forskellige for ansatte, der træder offentligt frem med kritik af arbejdspladsen – og mange medarbejdere har oplevet dem på egen krop.
Hele 39 procent af de medarbejdere, der vælger at gå ud og ytre sig offentligt om kritisable forhold på deres arbejdsplads, får bagefter problemer. Det viser en foreløbig opgørelse fra en ny, stor undersøgelse af ytringsfrihed, som hovedorganisationen FTF har foretaget blandt ca. 3.500 ansatte på FTF-området som fx folkeskolelærere, politifolk, socialrådgivere, ansatte i finanssektoren og i forsvaret, sygeplejersker og pædagoger.
Andelen, der har fået problemer på jobbet efter at have ytret sig, er dermed vokset siden 2010, hvor FTF foretog en lignende undersøgelse. Dengang lå andelen på 32 procent.
Hver tiende blev fyret
Ud af dem, der har erfaring med at gå til offentligheden med kritik af arbejdspladsen, oplevede ni procent den mest dramatiske konsekvens af at ytre sig offentligt: De blev fyret.
18 procent oplevet at blive kaldt til en ’kammeratlig samtale’ med arbejdsgiveren. 18 procent har oplevet at de blev opfattet som illoyal af arbejdsgiveren. Ni procent fik en advarsel.
Kun få står frem
Andelen af FTF’ere, der har påtalt en uholdbar situation overfor offentligheden, fx overfor medierne eller på et offentligt møde, er beskedent: Kun hver tiende har taget bladet fra munden og derefter oplevet konsekvenserne.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, mener, at de ansatte bør beskyttes bedre mod fyring og andre usaglige sanktioner, hvis de bruger deres ytringsfrihed. Det vil give dem mere mod på at ytre sig, vurderer hun.
”Når medarbejderne er forholdsvist ringe beskyttet mod usaglige ansættelsesretlige sanktioner, kan vi jo se, at de afstår fra at åbne munden og give deres besyv med om forholdene på arbejdspladsen”, siger Bente Sorgenfrey.
Medarbejdere frygter ballade
Når kun så få står frem, skyldes det tilsyneladende en udbredt frygt for efterfølgende problemer på arbejdspladsen. Hver anden medarbejder frygter for negative konsekvenser af at bruge sin grundlovssikrede rettighed til at ytre sig offentligt om forhold på jobbet, viser FTF’s undersøgelse. 54 procent frygter, at udtalelserne kan medføre problemer som fx advarsler, kammeratlige samtaler med chefen eller endda fyringer.
Dermed har kulturen på arbejdspladserne tilsyneladende ikke rokket sig ud af stedet de seneste seks år, når det gælder ytringsfrihed. For andelen, der frygter negative konsekvenser, er stort set den samme som i 2006, da FTF foretog sin første undersøgelse af ytringsfrihed blandt de ansatte. En tilsvarende undersøgelse i 2010 tegnede samme billede: Her frygtede 51 procent negative konsekvenser af at udtale sig.
Siden 2010 er der ellers udkommet både en vejledning fra Justitsministeriet om ytringsfrihed og et såkaldt kodeks for adfærd for offentligt ansatte, som bl.a. handler om ytringsfrihed.