Stress ligger stadig tungt over arbejdsdagen for mange faggrupper med en videregående uddannelse. Det viser en ny omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt 24.000 medarbejdere på FTF-området – fx socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, pædagoger og bygningskonstruktører. Ni procent af dem svarer i undersøgelsen enten ’virkelig meget’ eller ’meget’ på spørgsmålet om, hvor stressede de føler sig.

Lige så stor en andel (10 procent) af FTF’erne oplever høj eller meget høj udbrændthed. At blive syg af arbejdet er ulykkeligt for den enkelte, men koster også samfundet dyrt i sygedage og behandling.

Undersøgelsen peger på fire syndere, der hver for sig – og ikke mindst sammen – øger risikoen for arbejdsrelateret stress: Høje følelsesmæssige krav på jobbet, krav om at skjule sine følelser, krav om at nå meget på jobbet  og endelig utryghed i ansættelsen. I jo højere grad folk melder om netop de fire faktorer, desto mere stress bliver der også rapporteret, viser undersøgelsen. Stress hænger altså i høj grad sammen med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Udbrændthed har samme årsager: Desto højere følelsesmæssige krav og kvantitative krav, desto højere utryghed i arbejdet og krav om at skjule følelser, jo mere udbrændthed bliver der rapporteret.
Mest udsatte for følelsesmæssige krav
Og netop følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser er noget, som medarbejderne på FTF-området er væsentlig mere udsatte for på jobbet end gennemsnittet af lønmodtagere. Det viser den nye FTF-undersøgelse sammenholdt med tidligere undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
FTF’erne oplever også i højere grad end gennemsnittet krav om at arbejde hurtigt og meget.

Det er gået fremad
I løbet af de sidste fem år er det psykiske arbejdsmiljø på nogle punkter blevet bedre for de ansatte på FTF-området – uden at der dog er tale om markante fremskridt. I dag oplever lidt flere FTF’ere således støtte fra deres kolleger og ledere end i 2006, hvor FTF foretog en tilsvarende undersøgelse. En lidt større andel oplever også, at de har indflydelse på deres arbejde.
Ser man på udviklingen i FTF’ernes trivsel og velbefindende, er der også sket en positiv udvikling. I 2006 følte 11 procent sig meget stressede – mod i dag ni procent. Der er i dag også lidt færre, der føler sig udbrændte sammenlignet med 2006. Her er andelen faldet fra 13 procent i 2206 til ti procent i dag.
Samtidig er der dog tegn på, at kravene i arbejdet er øget siden 2006.
…men alarmerende langsomt
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, glæder sig over, at der er positive tendenser i FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Men fremskridtet går efter hendes mening alt for langsomt. De sidste mange års fokus på det psykiske arbejdsmiljø har ikke båret nok frugt, påpeger hun.
”Psykisk arbejdsmiljø har været et prioriteret område nationalt i en årrække. Men det afspejler tallene ikke tydeligt nok. Det er alarmerende, at der ikke er sket større forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø for en lang række af de faggrupper, vi ved, er hårdt belastet”, siger hun.
”Det er alarmerende, at forbedringerne i det psykiske arbejdsmiljø foregår i sneglefart for en række faggrupper, der er hårdt belastet. Det står i skærende kontrast til, at vi nu i nogle år har haft viden om, hvor stor betydning det psykiske arbejdsmiljø grundlæggende har for medarbejdernes trivsel og engagement – og dermed også for deres effektivitet på jobbet”.
Psykisk og fysisk arbejdsmiljø skal ligestilles
En af grundene til, at udviklingen går så langsomt, er at arbejdspladser og myndigheder ikke vægter det psykiske arbejdsmiljø på lige fod med det fysiske, pointerer Bente Sorgenfrey.
Både i arbejdspladsernes egen indsats og i Arbejdstilsynets indsats vejer det fysiske arbejdsmiljø tungere end det psykiske. Flere undersøgelser viser fx, at en stor del af arbejdspladserne ikke får sat det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. FTF mener derfor, at det er vigtigt at skærpe kravene til arbejdspladserne, så de fremover prioriterer det psykiske arbejdsmiljø højere end i dag.
”Det er først og fremmest på arbejdspladserne, der kan skabes et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det også vigtigt, at forventningerne til, hvad arbejdspladserne skal gøre på dette felt, står helt klart. Det er ikke tilfældet i dag”, siger Bente Sorgenfrey.

Påbud virker
Ser man på Arbejdstilsynets indsats, bliver der givet meget få påbud til arbejdspladser om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med fysisk arbejdsmiljø – sidste år således kun 364 påbud om psykisk arbejdsmiljø mod hele 8.608 om fysisk arbejdsmiljø. Dertil kommer, at antallet af påbud om psykisk arbejdsmiljø er faldet siden 2009.
FTF mener derfor, at der er behov for at forbedre tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø.
”Arbejdstilsynet har en opdragende rolle, og vi kan se, at det har en positiv virkning, når en arbejdsplads får et påbud. I dag er det alt for svært for Arbejdstilsynet at give påbud om psykisk arbejdsmiljø. Det vil vi gerne have lavet om på”, siger Bente Sorgenfrey.
Ligestilling af det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø vil være et krav fra FTF ved de forestående trepartsforhandlinger.