Hvis danskerne skal arbejde mere, skal det psykiske arbejdsmiljø være i orden. Det er en af konklusionerne på en omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som hovedorganisationen FTF har foretaget.
Undersøgelsen er foretaget blandt 24.000 medlemmer af hovedorganisationen FTF, som omfatter bl.a. socialrådgivere, lærere og sygeplejersker. Den viser en nøje sammenhæng mellem psykiske belastninger på jobbet og folks forventninger til at kunne blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen.

I undersøgelsen svarer deltagere på over 50 år på, om de forventer at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet til de bliver 65 år med deres nuværende job. Det svarer næsten hvert fjerde nej til (22 procent).

Undersøgelsen viser, at det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for folks tilbagetrækningsplaner. Ansatte, der i deres nuværende job oplever høje følelsesmæssige krav, utryghed i arbejdet og krav om at arbejde meget og hurtigt, vurderer i høj grad, at de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de fylder 65 år. Det rammer særligt ansatte på FTF-området. De er nemlig væsentligt mere udsatte for høje følelsesmæssige krav på jobbet end gennemsnittet af lønmodtagere, viser undersøgelsen.
Udviklingsmuligheder holder på folk
Personer, der har gode psykiske arbejdsmiljøforhold vurderer i langt højere grad, at de kan blive i deres nuværende job til de bliver 65 år. Hvis der er gode udviklingsmuligheder, rolleklarhed og social støtte fra overordnede, regner folk med sen tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, viser undersøgelsen.
En gennemsnitsperson med godt psykisk arbejdsmiljø vil således med hele 93 procents sandsynlighed vurdere, at hun kan blive på arbejdsmarkedet, til hun bliver 65 år. Den tilsvarende sandsynlighed for en person med dårligt psykisk arbejdsmiljø er kun 48 procent.

Det gode psykiske arbejdsmiljø
Udviklingsmuligheder handler om den positive side af at blive udfordret. Dvs. at arbejdet indeholder kvalitative krav, der er lidt for store i forhold til det, man er sikker på at kunne – men ikke for store, og ikke konstant.
Rolleklarhed handler om at vide, hvad man skal på arbejdet: Hvor meget forventes man at yde? Hvor går grænserne for ens opgaver, og i forhold til kollegernes? Hvor går grænsen for ansvar og kompetence for ens arbejdsområde?
Social støtte og feedback fra nærmeste leder handler om lederens tilgængelighed og villighed i forhold til støtte i arbejdet, når der er brug for det. 
Vigtig dagsorden til trepart
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, pointerer, at arbejdsmiljøet må styrkes, hvis danskerne skal arbejde mere.
"Hvis regeringen vil have flere til at arbejde mere og i længere tid, er der behov for at styrke indsatsen for et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Derfor er arbejdsmiljø en vigtig dagsorden for FTF ved de kommende trepartsforhandlinger", siger hun.
FTF vil bl.a. arbejde for, at psykisk arbejdsmiljø bliver taget lige så alvorligt som det fysiske arbejdsmiljø. Det bliver det ikke i dag, hvor fx Arbejdstilsynets muligheder for at give påbud til virksomheder med et dårligt psykisk arbejdsmiljø er langt dårligere end ved svigt i det fysiske arbejdsmiljø.