Ad. 4: Generalsekretærens beretning

Konklusioner fra Vinterskolen den 7. februar i København
Hovedspørgsmålet om minimumslønninger er nu blevet reduceret til alene at anbefale, at kollektive aftaler skal gælde for alle uanset ansættelsesform. Euro Bonds som middel til finansiering nævnes fortsat, men da det ikke bliver nærmere præciseret, hvordan det skal etableres, må det ses som en politisk tilkendegivelse om at etablere et solidarisk system til finansiering.

EFS giver fortsat udtryk for, at pagten er uacceptabel, da der er en klar mangel på initiativer, der kan skabe vækst og beskæftigelse, hvilket også har været fremført på en række møder med EU’s politiske ledere.

ETUC anbefaler, at der skabes en fair beskatning i EU-landene, herunder særlige skatter på høje indtægter, samt at der etableres et system der friholder bæredygtige investeringer fra opgørelsen over offentlige underskud. Det præciseres dog ikke, hvad disse omfatter.

ETUC foreslår, at der oprettes en social kontrakt for Europa, hvor de sociale parters rolle defineres klarere, samt at faglige rettigheder ligestilles med økonomiske rettigheder. Dette vil blive sendt ud til organisationerne for kommentering.

Aktionsdagen den 29. februar 2012, med et stort antal nationale manifestationer, blev suppleret med en række møder mellem ETUC’s lederskab, herunder Bente Sorgenfrey og EU’s politiske ledere, bl.a. Van Rompey, Barroso, Helle Thorning-Schmidt, Martin Schulz og Jean Claude Juncker.

Ad. 5: Investeringer i vækst og beskæftigelse – ETUC’s holdning til den årlige vækstundersøgelse

Resolutionen ligner i indholdet tidligere notater fra ETUC angående den årlige vækstundersøgelse, hvor hovedsynspunktet er, at man har et alt for snævert syn på genskabelse af vækst som et spørgsmål om nedskæringer indtil der er balance på budgetterne.

I ETUC’s kommentarer, til denne rapport og til den årlige vækstundersøgelse, er det gennemgående tema, at en langt mere ekspansiv finanspolitik kunne have hjulpet Eurozonen ud af det dødvande den er på vej ind i, selvom det medgives, at der er visse tegn på en begyndende forståelse af, at der må særlige foranstaltninger til, i relation til ungdomsarbejdsløsheden, hvis Europa ikke skal stå med en tabt generation på et tidspunkt, hvor demografien viser behovet for netop denne generation.

ETUC efterlyser en social kontrakt for Europa som sikrer, at vejen frem ikke bliver i form af forringelser af arbejdstagernes rettigheder, men at man prioriterer investeringer der fremmer bæredygtig økonomi og gode arbejdspladser.

ETUC foreslår tre områder der kan ændre den negative udvikling:

1: Den europæiske Central Bank skal frembringe den nødvendige likviditet som det sker i USA.

2: EU må udvikle målsætningen om en solidt funderet og velreguleret finanssektor

3: At der indføres et stop for flere offentlige nedskæringer i 2012.

Det blev vedtaget at fortsætte arbejdet med disse punkter.

Ad. 6: Social dialog:

Opfølgning på arbejdsprogrammet
Programmet er nu vedtaget og underskrevet af arbejdsmarkedets parter, samt blev uddelt på det sociale topmøde den 1. marts.

Arbejdstidsdirektivet – rapport fra forhandlingerne
Der er fortsat forhandlinger, og parterne har vedtaget, at der på nuværende tidspunkt skal være diskretion om disse, hvorfor referatet alene var mundtligt.

Ad. 7: Hvidbog om pension

Konklusionerne er, at med hvidbogen sætter EU-Kommissionen fokus på arbejdsmarkedspensionerne. EU-Kommissionen ønsker, at medlemsstaterne stræber mod en pensionsmodel som den danske pensionsmodel. EU-Kommissionen ønsker, at medlemslandene sikrer en dialog mellem arbejdsmarkedets parter, så der kan opsættes pensionssystemer:

Der opmuntrer folk til at arbejde længere og spare mere op til pension.

Der øger sikkerheden og omkostningseffektiviteten ved denne type opsparing.

Der afhjælper skævheder mellem mænd og kvinder på pensionsområdet.

Der øger pensionsmobiliteten og fjerner aftaleretlige forhindringer for supplerende arbejdsmarkedspensionsordning placeret i 3. søjle.

Der giver de enkelte medlemsstater incitament til at lave pensionsreformer med hjælp fra EU.

Der resulterer i revision af direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Der opretter en ”pension tracking service”, så lønmodtagere kan holde styr på de forskellige pensionsrettigheder, som de har optjent i forskellige jobs. ”Pension tracking service” bør i denne forbindelse være EU’s primære opgave.

Man bør tage i betragtning, at grønbogen om pension medførte stor interesse og mange høringssvar, og derfor bør konsekvenserne undersøges nøje før hvidbogen omsættes til ændringer af regler og direktiver. Specielt bør det afklares, hvordan de nuværende pensionssystemer er placeret i de 3 pensionssøjler.

Modellen for de 3 pensionssøjler bliver traditionelt opdelt således, at de statsfinansierede, livsvarige pensioner placeres i den 1. søjle, de kollektive arbejdsmarkedspensionsordninger placeres i den 2. søjle, herunder LD og ATP, og privattegnede pensionsordninger placeres i den 3. søjle. Det må betragtes som en udløber af ”Tysklandssagen”, at EU-Kommissionen vælger at placere supplerende arbejdsmarkedspensionsordninger i den 3. søjle. Det er derfor uklart, hvor de danske arbejdsmarkedspensioner og supplerende arbejdsmarkedspensionsordninger bliver placeret af EU-Kommissionen.

EU’s rolle i forbindelse med at udarbejde pensionsreformer bør ikke være så markant, som beskrevet i hvidbogen. Medlemsstaterne bør i stedet arbejde ud fra best practice og med de erfaringer, der er opnået i de lande, hvor arbejdsmarkedspensionssystemet fungerer fx det danske.

Under debatten blev der fremført en række synspunkter omkring finansiering og kønsligestilling, samt parternes rolle i styringen.

Det blev aftalt, at der skal udarbejdes et kort positionspapir med ETUC’s politik, som kan bruges indtil ETUC på eksekutivkomitemødet i juni måned kan fastlægge sin holdning mere detaljeret, men lige nu er der behov for et indspark i den politiske debat.

Ad. 8: EU-rammer for offentlige udbud: ETUC’s holdning

Kommissionen fremlagde forslag til nyt udbudsdirektiver i december 2011 (som reelt er tre forskellige direktivforslag og regler for udbud af offentlige opgaver). Formålet har været at forenkle de nuværende meget komplicerede regler. Forslaget ændrer ikke ved de nuværende bagatelgrænser (tærskelværdier), der afgør, hvornår en opgave er stor nok til at skulle i EU-udbud. Dog indføres der en højere tærskelværdi for velfærdsydelser (social services), som ellers har været helt undtaget fra de hidtidige udbudsregler.

I udkastet til ETUC-holdning fremhæves det, at de nye regler ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til sociale rettigheder og kvaliteten af den offentlige service. Desuden er der modstand imod at omfatte velfærdsydelser af reglerne, da de intet har med det indre marked at gøre.

I debatten var der mange kritiske bemærkninger til direktivforslaget og det blev vedtaget, at stramme ETUC’s forhandlingssituation op. Der er et tæt samarbejde med Parlamentet om forslaget. Der arbejdes pt. med en række ændringsforslag, så ETUC vil vende tilbage når det er tydeligere, hvilken vej det kommer til at gå.

Ad. 9: Resolution om kollektive forhandlinger – ETUC’s prioriteter og arbejdsprogram

Med udgangspunkt i det oprindelige forslag, som de nordiske organisationer var klart imod, og som resulterede i en samlet henvendelse fra Norden, har ETUC rettet resolutionen til, således at den nu er klart bedre. Hovedsynspunktet er nu, at der primært skal sættes fokus på analyser og strategier hos de enkelte organisationer.

Generelt er der nu så meget fleksibilitet i forslagene, at der ikke længere er tale om en koordinering af de kollektive forhandlinger, men om udveksling af best practice og gensidig information.

Det blev vedtaget, at der nedsættes en mindre gruppe til at assistere sekretariatet i det videre arbejde.

Ad. 10: Omstruktureringer og foregribelse af forandringer

Gennem de sidste 10 år har der været afholdt en række møder og konferencer om omstrukturering, men arbejdsgiverne har ikke ønsket forpligtende initiativer. Nu har Kommissionen udsendt en grønbog om emnet.

ETUC er stærkt kritiske overfor Kommissionens udspil, som betegnes som en revideret flexicurity dagsorden, der er baseret på en allerede miskrediteret arbejdsmarkedsstrategi. Det understreges endvidere, at i et samfund med økonomisk krise, globale udfordringer samt under presset for omstilling til lavenergisamfund er der behov for en langsigtet politik for at forudse og handle på de ændringer som vil komme. ETUC mener ikke der er behov for flere undersøgelser, men at der nu er behov for politisk handling.

Ad. 11: Resolution om fremtiden for europæisk selskabsret – mod en bæredygtig udvikling

Der foreligger en ganske kort udtalelse, hvis hovedbudskab er, at selskabsretten skal udformes, således at den tilgodeser alle interessegrupper og ikke kun aktionærerne.

Ad. 12: ETUC’s handlingsprogram for ligestilling 2012-2013

Handlingsprogrammet indeholder 5 overordnede indsatsområder:
 

1: Mainstreaming af alle ETUC’s politiske tiltag.

2: Opnåelse af lige løn mellem mænd og kvinder.

3: Ligelig kønsrepræsentation i besluttende organer.

4: Bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.

5: Vold mod kvinder og faglige rettigheder.

Under de enkelte punkter fremlægges en række forslag til handling.

Det 14 sider lange program blev godt modtaget i eksekutivkomiteen, og blev vedtaget med mindre ændringer.

Ad. 13: Eventuelt

Udtalelse om Grækenland
Derudover blev der vedtaget en resolution om Grækenland, hvor hovedtemaet er, at selvom den økonomiske situation er alvorlig må almindelige regler vedr. indgåede aftaler respekteres, ligesom ETUC opfordrer til, at man er ved at fattiggøre så mange mennesker som tilfældet er, risikerer at komme ind i en så voldsom nedadgående spiral, at det er svært se, hvordan almindelige lønmodtagere kan få et rimeligt liv.