Forligsinstitutionen spiller en anden rolle i offentlige overenskomstforhandlinger, end på det private område, hvor ’forligsen’ har fået en fast rolle som omdrejningspunkt for forhandlingerne.
På det private område er det fast praksis at sammenkæde overenskomsterne i ét samlet mæglingsforslag. Hvis et sådan forkastes efter urafstemning kan der udbryde storkonflikt, hvilket senest skete i 1998.
De netop afsluttede trepartsforhandlinger fra 4.december 2023 om en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor har en nær tidsmæssig tilknytning til OK24. Derfor blev det aftalt, at de kommunale og de regionale overenskomstforhandlinger at blive afsluttet i regi af forligsinstitutionen.
Parterne vil derfor som noget helt enkeltstående for 2024 anmode forligsmanden om, at alle kommunale og regionale aftaler på FH området optages i ét samlet mæglingsforslag -forudsat at der har været ført reelle forhandlinger på alle områder.
Generelt – i forhold til både offentlige og private forhandlinger – har Forligsinstitutionen en række særlige beføjelser:
Forligsinstitutionens beføjelser
- har krav på at få oplyst alle strejke- og lockoutvarsler
- kan indkalde parter til forhandlinger, hvis der er udsigt til konflikt
- kan udsætte konflikter, der ellers ville være trådt i kraft
- kan pålægge parterne at genoptage forhandlinger om bestemte punkter
- kan af egen drift – efter drøftelse med hovedorganisationerne – fremsætte mæglingsforslag, der skal sendes til afstemning efter forligsmandslovens regler
Forhandlerne kan komme til at tilbringe mange timer i Forligsinstitutionen.
Det kan være med til at fremme en løsning, at man ikke går fra hinanden før der er opnået en aftale.
