Morten Messerschmidt har ikke meget godt at sige om EU. Bortset fra, at handelsaftalerne er gode for Danmark. Og så mener han i øvrigt, at EU ønsker, at det skal gå briterne så dårligt som muligt ved brexit. Hans egen største sejr har været den danske afstemning om retsforbeholdet.
Direktiv, der sikrer ordentlige ansættelsesvilkår til arbejdstagere i Europa, er kommet et stort skridt tættere på at blive vedtaget – med fortrinsret for kollektive overenskomster som i Danmark.
Ekstreme bevægelser letter ben op ad systemet, nutidens politikere er for langt væk fra vælgerne, der bliver brugt for lidt EU-penge på uddannelse, innovation og forskning, briterne har det mest inkompetente parlament i Europa - og det var Bendt Bendtsens forbandede pligt som politiker at overlevere en bedre jord til sine børn end den, han modtog fra sine forældre. Det er ikke lykkedes, fortæller han i et stort interview.
Vi behøver EU til at byde ind på de store udfordringer i verden. Men svigter danske politikere EU dagsordenen?
Det er en kerneopgave for Fagbevægelsens Hovedorganisation at sikre danske lønmodtagere en stærk stemme i den europæiske beslutningsproces. Ligesom international solidaritet og kampen for lønmodtageres rettigheder på globalt plan er en vigtig opgave for fagbevægelsen.
I sidste øjeblik inden den både forudsigelige og skæbnesvangre afstemning om brexit rakte den britiske premierminister Theresa May ud efter telefonen og den britiske fagbevægelse.
En ny udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste om whistleblowerdirektivet risikerer at forsinke eller helt afspore forhandlingerne om whistleblowerdirektivet.
Når freelancere, kunstnere og lignende selvstændige bliver dækket af en overenskomst bliver det ifølge EU’s konkurrenceregler opfattet som karteldannelse. Og det skal der laves om på, mener fagbevægelsen.
Siden 2013 er social dumping fordoblet i den østrigske byggebranche. For fem år siden var cirka 25 procent af arbejdstagerne udstationerede udlændinge, der fik langt under det samme i løn som deres østrigske kolleger. I dag er tallet steget til næsten 50 procent. Ved grænsen til Ungarn er tallet oppe på 70 procent
Da danskerne i 1972 gik til stemmeurnerne for at afgive deres stemme for eller i mod dansk medlemskab af EF, var det især med eksporten til Storbritannien for øje. Dengang var den på 20 procent, så der var en reel risiko for en katastrofe, hvis det marked gik tabt for Danmark. Som bekendt blev det et ubestrideligt ja med cirka 63 procent for og cirka 36 procent imod.