FH har i regi af EU-specialudvalget for arbejdsmarked og sociale forhold modtaget direktivforslaget fra 2012 om en mere ligelig kønssammensætning i børsnoterede selskabers bestyrelser i høring.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kæmper for at fremme ligestilling mellem kønnene bl.a. ved at styrke kvinders position i samfundet og skabe lige muligheder mellem kønnene i arbejdslivet. I 2017 var kun 24 pct. af alle danske ledere kvinder, og selvom det tal er steget med 5 pct. siden 2010, går det slet ikke hurtigt nok. Der er alt for få kvinder i bestyrelser og på lederposterne i Danmark, og vi ser lovforslaget som en styrkelse af kvinders repræsentation og ligestilling.

Det franske formandskabs initiativ til at genoptage forhandlingerne af et EU-direktiv om kvoter for det underrepræsenterede køn i selskabsbestyrelser hilses derfor som udgangspunkt velkomment.

I slutningen af 2021 afgav FH desuden høringssvar til lovændringer af to forskellige love, der begge vedrørte skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelse og bestyrelser i hhv. organisationer i den offentlige sektor samt virksomheder i den private sektor. Her var FH’s indstilling positiv overfor regeringens forslag om, at større virksomheder med over 50 ansatte forpligtes til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i ledelse og bestyrelser og redegøre for fordelingen af mænd og kvinder i ledelsesberetningen. Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor det nærmest er umuligt at få det underrepræsenterede køn til at ville være bestyrelsesmedlem. Det kan også være tilfældet, at der er ingen eller ganske få personer af det underrepræsenterede køn. Med andre ord må det forventes, at der vil være virksomheder, der helt reelt vil kunne have svært ved at efterleve det foreslåede direktiv på grund af den virkelighed, som de befinder sig i.

Direktivforslaget lægger sig – hvad angår mål og midler – i nogen grad op ad de to lovforslag, som p.t. er under lovbehandling, men den danske lovgivning omfatter dog langt flere virksomheder. Det må derfor bero på en grundigere analyse af, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at implementere EU-direktivet i en dansk kontekst. Vi bemærker i den sammenhæng, at der er en fravigemulighed ift. de proceduremæssige krav, såfremt medlemsstaterne har truffet andre foranstaltninger, der er tilsvarende effektive. FH lægger afgørende vægt på, at Danmark falder ind under denne fravigemulighedsbestemmelse.

Endelig er det vigtigt at sikre, at direktivforslaget ikke kommer til at stå i kontrast til den danske model og medarbejdernes ret til frit at vælge medarbejderrepræsentanter til virksomhedernes bestyrelse. Det er afgørende for den danske models funktionsmåde, at der ikke skal kunne stilles krav til, hvem der skal vælges for at kunne sikre, at den kønsmæssige sammen-sætning i bestyrelsen samlet set er i orden. FH opfordrer derfor til, at den danske regering arbejder for, at medarbejderrepræsentanter undtages direktivforslaget.