FH skal takke Erhvervsministeriet for muligheden for at afgive input til regeringens høringssvar vedrørende EU-Kommissionens udkast til retningslinjer for anvendelsen af EU´s konkurrencelovgivning på kollektive aftaler for soloselvstændige.
Helt overordnet skal FH opfordre til, at det bliver præciseret i retningslinjerne, at de ikke påvirker de nationale regler om indgåelse af kollektive aftaler, herunder reglerne i den danske arbejdsmarkedsmodel. Det bør gøres mere klart, at retningslinjerne kun er rettet mod de nationale konkurrencemyndigheder og udpeger grupper af beskæftigede med uklar beskæftigelsesstatus, der kan forhandle kollektive aftaler, uden at konkurrencemyndighederne blander sig.
Det bør med andre ord præciseres, at retningslinjerne ikke påvirker de nationale regler om indgåelse af kollektive aftaler, så længe de bliver indgået inden for det forhandlingsrum, som retningslinjerne anviser. Det skal fx fortsat være de nationale regler, der er afgørende for, om kollektive overenskomster kan indgås ved brug af konfliktret, og hvordan overenskomstbrud og andre konflikter skal håndteres.
EU-Kommissionens forslag vedrører to grupper af atypisk beskæftigede, som i praksis ofte indgår aftaler med hvervgivere som soloselvstændige.
Når EU-Kommissionen i del 3 peger på grupper af atypisk beskæftigede, som falder uden for artikel 101 TEUF, så vil det være hensigtsmæssigt, hvis EU-Kommissionen samtidig præciserer, om den mener, at der som udgangspunkt er tale om arbejdstagere i EU-rettens forstand.
FH vurderer, at en hensigtsmæssig og klar retstilstand i Danmark forudsætter, at det danske arbejdstagerbegreb er i sync med det EU-retlige arbejdstagerbegreb. De grupper, som EU-Kommissionen vurderer, er arbejdstagere i EU-rettens forstand, bør derfor have mulighed for at blive omfattet af almindelige arbejdstageroverenskomster inden for den danske arbejdsmarkedsmodel – uden konkurrencemyndighedernes indblanding. I modsat fald risikerer overenskomster for soloselvstændige at fastholde falske selvstændige i en beskæftigelsesstatus som selvstændig.
Det vil tilsvarende være hensigtsmæssigt, hvis EU-Kommissionen præciserer, om den vurderer, at de nævnte grupper i del 4 som udgangspunkt er reelt soloselvstændige i EU-rettens forstand.
FH har både medlemsorganisationer, der ønsker at organisere og indgå kollektive aftaler for reelt soloselvstændige, og medlemsorganisationer, der ikke ønsker at udnytte den mulighed. Alle medlemsorganisationer er dog enige om, at kollektive aftaler for soloselvstændige ikke må underminere eksisterende overenskomster for arbejdstagere inden for den danske arbejdsmarkedsmodel. FH skal derfor opfordre til, at forhandlingsretten for soloselvstændige bliver begrænset til de mest repræsentative faglige organisationer.
På nuværende tidspunkt kræver det at blive nærmere afklaret, om overenskomster for reelt soloselvstændige falder inden eller uden for reglerne i den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder om overenskomster for soloselvstændige kan indgås ved udnyttelse af konfliktretten.
Hvis det viser sig, at overenskomster for soloselvstændige skal indgås uden konfliktret, så medfører EU-Kommissionens forslag i sig selv en konkurrencesituation, hvor hvervgiver frit kan vælge det billigste tilbud på en overenskomst. Det risikerer at underminere de almindelige overenskomster for arbejdstagere.
En begrænsning af forhandlingsretten til de mest repræsentative faglige organisationer giver de pågældende organisationer mulighed for at sikre, at kollektive aftaler for soloselvstændige bliver indgået på samme niveau som overenskomster for tilsvarende arbejdstagere. Dermed opstår der ikke en uhensigtsmæssig konkurrence mellem soloselvstændige og tilsvarende arbejdstagere baseret på arbejds-/ hvervsgivers ønske om at reducere sine lønudgifter.
En begrænsning af forhandlingsretten til de mest repræsentative faglige organisationer mindsker desuden risikoen for, at der opstår to grupper på arbejdsmarkedet med forskellige løn og arbejdsvilkår, selv om de udfører den samme type arbejde.
Det er med andre ord afgørende, at det bliver sikret, at EU-Kommissionens retningslinjer ikke kan udnyttes til at udhule de overenskomstbestemte løn og arbejdsvilkår for arbejdstagere på en legitim måde. Det bør derimod sikres, at retningslinjerne kun kan udnyttes til at sikre soloselvstændige i en svag forhandlingsposition løn og arbejdsvilkår som tilsvarende arbejdstagere. Det forudsætter, at forhandlingsretten bliver begrænset til de mest repræsentative faglige organisationer.
FH regner i øvrigt med at blive inddraget i den nærmere implementering af retningslinjerne i Danmark.