Nyt Europa skriver i et debatindlæg, at forslaget om mindsteløn er positivt for lønmodtagere i Danmark. Det er dog ikke tilfældet. Nyt Europas indlæg er præget af så mange misforståelser, at Bente Sorgenfrey her forklarer, hvorfor organisationen tager fejl.
Den danske model viste sit værd under coronakrisen. På rekordtid fik arbejdsmarkedets parter og regeringen forhandlet en lang række trepartsaftaler, der har holdt hånden under dansk økonomi. Gevinsterne kommer dog ikke af sig selv, og vi må derfor ikke fortsætte med at give køb på den vigtige grundsten, som sikkerhedsnettet udgør i vores model.
Pernille Knudsen fra DA tager fejl, når hun bruger en ny rapport fra VIVE til at konkludere, at kvinders lønefterslæb ikke skyldes forskelsbehandling. Knudsen har nemlig overset både forbehold og metodeafsnit i rapporten, der i virkeligheden ikke kan fortælle, om der finder løndiskrimination sted mellem mænd og kvinder.
Antallet af langtidsledige stiger. Derfor haster det med at fjerne de nuværende forhindringer for, at langtidsledige kan blive hurtigt omskolet. FH foreslår derfor nye, fleksible regler for, hvornår ledige kan få lov at tage en ny uddannelse. Og så bør kommunerne have lettere adgang til at bruge revalidering.
Den grønne omstilling kræver nye kompetencer på arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for, at jobcentrene får nye og bedre muligheder for at vise vej for ledige på fremtidens arbejdsmarked. Konkret er der brug for et nyt, grønt blik på arbejdsmarkedet, mener FH.
Selv om Danmark indtil videre har klaret sig bedre, end man havde frygtet, må vi ikke hvile på laurbærerne. Der er stadig risiko for økonomiske efterveer. Derfor bør vi investere os ud af krisen. Her viser FH’s helhedsplan netop vejen til, hvordan vi både kan sætte ind mod klimaudfordringerne, skabe flere gode job og sikre social retfærdighed.
Coronakrisen har vist os, at når det kommer til at afbøde slagene fra store kriser, så er vores danske model utrolig vigtig og effektiv. Hele 11 trepartsaftaler er det allerede blevet til, siden krisen startede. Det kan kun lade sig gøre, fordi de fleste lønmodtagere i Danmark er omfattet af overenskomster, som er forhandlet mellem lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer.
Vi kan udvikle grøn teknologi og skabe jobs i hele landet ved at bruge naturens råmaterialer på nye måder. Men det kræver politiske prioriteringer, bl.a. i den kommende klimaplan for landbrug. Forårets forhandlinger om cirkulær økonomi gik op i affald, og resten af hele den bæredygtige bioøkonomi ligger stadig og venter.
Når virksomhederne skal beregne deres klimaaftryk er der et stort potentiale for at inddrage medarbejdernes viden og forslag. Det er nemlig ofte de enkelte medarbejdere med jord under neglene, der kan se nye løsninger og idéer til, hvordan man bedst sparer på energien, mindsker spild eller køber mere klimavenlige råvarer.
Danmark står over for en kolossal forandring. Klimaudfordringerne skal tages alvorligt, og det kræver store omstillinger. Derfor barsler regeringen med en grøn skattereform, som skal bidrage til at nå i mål med de reduktioner, som folketinget har forpligtet sig på i Klimaloven. I FH foreslår vi at nedsætte en ekspertkommission, der skal vise vejen til CO2-afgifter på en ansvarlig måde.