Den grønne omstilling vil skabe et stort behov for arbejdskraft med de rette kompetencer. Særligt får vi brug for faglærte, som kan lave de konkrete energirenoveringer samt bygge og opsætte bl.a. vindmøller og ladestandere. Derfor er det vigtigt, at vi allerede nu får sat fokus på uddannelse og opkvalificering, så vi ikke mangler dygtige hænder, når efterspørgslen stiger.
Energiøen i Nordsøen skal give strøm til 3. mio. husstande. Øen bliver Danmarks største anlægsprojekt og vil skabe job svarende til ca. 150.000 årsværk. "Vi skal ikke bare bygge en ø. Vejen derhen skal også løfte flere i uddannelse og arbejde på ordentlige danske løn- og arbejdsvilkår", siger Lizette Risgaard
Større gennemsigtighed ift. multinationale virksomheders skattebetalinger er et nødvendigt skridt i kampen mod skattely og aggressiv skatteplanlægning. "Skattely er velfærdstyveri, der holder verdens fattige i fattigdom og er benzin på ulighedens bål", siger Bente Sorgenfrey, næstformand i FH
En gammel kanin er igen trukket op af hatten: Indslusningsløn. Men det løser intet at sætte flygtninge og indvandreres løn ned og derpå lade dem sejle i deres egen sø. Det vil føre til et opdelt arbejdsmarked, hvor B-holdet vil få lønninger, der er umulige at leve af.
Kommissionen for andengenerationsreformer skal finde nye veje til at øge arbejdsudbuddet. Nye reformer skal dog ikke kun stille mere arbejdskraft til rådighed. De skal også sørge for, at det er den rette arbejdskraft. Derfor bør uddannelse og opkvalificering være absolutte nøgleparametre i de nye reformer.
Europæisk Ungdom støtter en EU-lov om mindsteløn i kampen for ordentlige levevilkår for europæiske arbejdere. Men lovgivning er den helt forkerte medicin og vil ikke løse problemet. Ligesom forslaget er i klar modstrid med Lissabon-Traktaten, der slår fast, at lønforhold og konfliktret er nationale anliggender.
Bruttoledigheden er igen faldende, efter coronakrisen sendte den på himmelfart. Men langtidsledigheden stiger stadig, og der er risiko for, at den bider sig fast efter krisen. Det kan vi undgå ved at forbedre de lediges muligheder på arbejdsmarkedet og sørge for gode muligheder for uddannelse, opkvalificering og omskoling.
Næsten hver femte 22-årige har hverken gennemført eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe, kaldet ”restgruppen”, udgør et vigtigt potentiale i den danske arbejdsstyrke, som vi bør indfri. Men det kræver en mere ambitiøs uddannelsespolitik at skabe gode forudsætninger for den enkelte.
Hvis vi tør kan vi bruge corona- og klimakrisen til at skubbe samfundet i den rigtige retning og gøre 20’erne til lønmodtagernes årti. Det kræver først og fremmest, at vi får løftet flere ind i arbejdsfællesskabet ved hjælp af uddannelse og opkvalificering. Men det kræver også, at vi giver friheden og dømmekraften tilbage til vores offentligt ansatte.
Politiken bragte d. 2. januar et indlæg fra en EU-studerende Gustavo Segat (GS), som gav udtryk for, at EU-studerende opfattes som andenrangsborgere. På den baggrund foreslog GS, at man fjerner…