Danmark skal have en ny klimalov. Og lige nu diskuterer politikerne, om reduktionen af drivhusgasser i 2035 skal være 82, 85 eller 90 procent.
Det er naturligvis vigtigt med et ambitiøst bindende mål, men den største ambition ligger ikke kun i tallet. Den ligger i lige så høj grad i, hvordan vi når målet.
Hvis vi ikke sikrer en socialt balanceret omstilling, risikerer vi at miste opbakningen fra alle de lønmodtagere, der med både stemmer og arbejdskraft skal være med til at gennemføre den. De, der ønsker høje reduktionsmål må også foreslå tiltag, der gør omstillingen mere retfærdig.
I USA har vi set, hvordan social ulighed og stigende priser har skabt modstand mod den grønne omstilling. Vi må ikke begå samme fejl i Danmark.
For hvis almindelige lønmodtagere føler, at omstillingen bliver en byrde frem for en mulighed, vil den folkelige opbakning forsvinde.
Derfor skal vi tænke retfærdighed stærkere ind i klimaloven og sikre, at den konkrete grønne omstilling ikke øger uligheden, men tværtimod sætte som ambition, at den grønne omstilling skal styrke sammenhængskraften i vores samfund.
Læs også: Regeringen foreslår et klimamål på på 83% i 2025
Heldigvis rummer den grønne omstilling store, positive muligheder. Det er en chance for at skabe bedre og grønnere job, reducere støj og forurening, udvikle nye eksporteventyr, sikre billigere energi, renere vand og en rigere natur i Danmark. Men hvis vi skal gribe de muligheder, kræver det, at vi får alle med – ikke kun i teorien, men også i praksis.
Det handler om buschaufførerne, mekanikerne, pædagogerne og sosu’erne, der arbejder på alle tider i døgnet. Dem, der sørger for, at hjulene kører og at vi trygt overlader vores børn til i institutionerne. Og også dem, der uden moralske paroler eller reklameslogans etablerer grundelementerne i den grønne omstilling; fundamenter, kabler, kedler, møller og kollektiv transport og klimavenlig mad i storkøkkener.
En stor del af disse grupper anser ofte de politiske tiltag til klima- og miljøbeskyttelse for at være for besværlige eller decideret uretfærdige. At den grønne omstilling kan opleves uretfærdig, bør ikke overraske, da der er en markant klimaulighed i Danmark.
En analyse fra AE-rådet viser, at den rigeste tiendedels klimaaftryk er knap fire gange så højt som den fattigste tiendedels klimaftryk pr. person.
Som eksempel udleder de rige hele syv gange mere fra flyrejser. Derfor skriger det til himlen, når fx privatfly ikke er omfattet af flyafgiften. Privatfly udleder langt mere per passager end almindelige fly. Og det er rimeligt, at dem, der forurener mest, også bidrager mest. Omvendt skader det klimasagen når dem med de største udledninger og som har allermest slipper alt for billigt.
Klimaretfærdighed i kernen
De seneste års prisstigninger har sat danske familiers økonomi under pres. Når priserne stiger på nødvendigheder som fødevare og varmeforsyning bliver der mindre tryghed og råderum til at engagere sig i klimaomstillingen. Det skaber bekymring, både for hvad man har råd til i dag og for fremtiden.
Selvom de seneste prisstigninger hovedsageligt skyldes andre forhold end den grønne omstilling, vil kommende grønne afgifter kunne skubbe priserne yderligere op.
FH’s undersøgelser viser heldigvis, at lønmodtagerne fortsat ønsker at bidrage til klimakampen. Men opbakningen er desværre dalende. Det er en alvorlig advarsel, som vi skal tage hånd om, hvis alle skal føle sig trygge ved omstillingen.
Læs også: Kommuner venter støtte til grøn omstilling for 2 milliarder kroner
ClimAct-forskningsprojektet på Københavns Universitet viser, at et flertal af danskerne mener, at den grønne omstilling ikke må blive så dyr, at almindelige mennesker ikke kan opretholde deres levestandard.
Samtidig forstår de fleste, at vi gradvist må ændre vores adfærd og forbrug – og de to hensyn udelukker ikke hinanden. Den grønne omstilling kun kan lykkes, hvis vi løfter i fællesskab og sikrer, at ingen efterlades på perronen.
Penge retur fra ’grøn konto’
For at tage hånd om de her bekymringer har vi i FH’s seneste klimaudspil sat fokus på retfærdighed med en række forslag.
For det første foreslår vi i FH at oprette en “grøn konto” – en grøn kompensationsordning, hvor en del af overskuddet fra de forventede nye grønne afgifter i de kommende år, kanaliseres direkte tilbage til borgere med de tyndeste tegnebøger.
Det vil være et klart udtryk for den retfærdighed, som danskerne ønsker. En grøn konto vil også sikre, at det politisk bliver muligt at lægge afgifter på det, vi skal have mindre af, og samtidig være et redskab til at undgå en økonomisk skævvridning af samfundet under omstillingen.
FH foreslår desuden at etablere en grøn mobilitetspulje for medarbejdere i CO2-tunge erhverv, der mister jobbet som følge af grøn omstilling. Formålet med puljen er at understøtte, at de afskedigede medarbejdere hurtigt opkvalificeres og finder beskæftigelse i nye brancher og jobfunktioner.
Puljen skal bl.a. finansiere opkvalificeringsaktiviteter som fx kan være en hel eller en del af en erhvervsuddannelse eller anden kompetencegivende uddannelse. For den grønne omstilling skriger på flere faglærte. Men for mange voksne er det svært at tage en erhvervsuddannelse, fordi pengene ikke rækker.
FH foreslår derfor, at elever på erhvervsskoler får løn under hele grundforløbet. Det vil få flere til at vælge og gennemføre en faglært uddannelse.
Vi foreslår også at udvide ordningen, hvor arbejdsløse kan tage en faglært uddannelse på 110 procent af dagpengene, så den dækker de fag, vi kommer til at mangle i omstillingen. Vi har brug for en grøn positivliste, der sikrer de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.
Ulighed underminerer folkelig opbakning
En retfærdig omstilling er ikke bare et spørgsmål om solidaritet. Det er også nøglen til at sikre en effektiv omstilling, når klimaloven skal opdateres om kort tid.
Hvis vi overser behovet for social balance, risikerer vi at møde modstand fra netop de grupper, der skal være med til at gennemføre omstillingen. Kaster vi et blik ud i verden – se bare på USA og Frankrig – har historien vist os, at ulighed underminerer tillid og samhørighed i et samfund.
Det handler ikke kun om at Danmark skal være et foregangsland når det gælder teknologiske løsninger eller politiske reduktionsmål, men også om at vise at vi kan skabe en fremtid, hvor alle kan se sig selv som en del af løsningen og derfor ønsker at gå de ekstra kilometer – sammen.
Det kræver, at retfærdighed står tydeligt i klimaloven, og at der afsættes midler til det brede lag af lønmodtagere, der er til at tage at føle på. Danmark har alle forudsætninger for at gå forrest i den grønne omstilling og sikre, at alle kommer med.
Lad os gribe dem!
Indlægget er bragt i Berlingske 10.12.25
