Det er tre år siden, EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond – blev født.
I FH er vi stolte af at have været blandt de første, der formulerede ideen om at samle kræfterne i én stærk superfond med muskler til at hjælpe danske virksomheder og løfte samfundet.
For det har vist sig at være en af de vigtigste erhvervspolitiske beslutninger i nyere tid. Alligevel er der partier, der vil afvikle EIFO.
I stedet bør vi gøre det stik modsatte: Vi bør styrke fonden, så den i endnu højere grad kan understøtte grønne investeringer, adgang til ny teknologi og ordentlige arbejdsvilkår.
LÆS OGSÅ: Ole Birk Olesens forslag om at lukke statslig investeringsfond er “dybt uansvarligt”
Derfor forsvarer vi også EIFO, når fonden bliver mødt med ideologiske angreb. Vi kaldte det ”uansvarligt”, da Liberal Alliance ville lukke den og dermed frasige Danmark et vigtigt erhvervspolitisk redskab, som fungerer og skaber værdi.
Om EIFO
- EIFO er en samfundsbærende fond, der leverer risikovillig kapital til grøn omstilling, ny teknologi og arbejdspladser.
- Fonden skaber resultater og har givet positivt afkast til staten – det er ikke en udgift, men en investering.
- EIFO understøtter områder, hvor private investorer holder igen – fx i usikre tider eller på nye teknologiske områder.
- FH foreslår skærpede investeringskrav, så EIFOs støtte fremmer ordentlige arbejdsvilkår og lærlingepladser.
- Andre lande investerer tungt i offentlige fonde – Danmark skal sikre EIFO konkurrencedygtige rammer.
- Et “nabotjek” bør afdække muligheder for at styrke EIFO, så vi er bedre rustet til at skabe fremtidens arbejdspladser.
EIFO leverer resultater
EIFO er i dag en central aktør i dansk erhvervsliv – ikke mindst fordi fonden stiller med den slags kapital, som det private marked ofte ikke kan levere:
Risikovillig og tålmodig finansiering, der er til stede, også når markederne er usikre, og private investorer holder igen.
Det gør en reel forskel for både virksomheder og lønmodtagere.
Samtidig har EIFO og dens forgænger, Vækstfonden, spillet en nøglerolle i opbygningen af det danske venturemarked, der sikrer finansiering af startups og vækstvirksomheder.
Gennem direkte kapitaltilførsel, risikodækning og et løft af hele økosystemet omkring iværksætteri og finansiering, har de offentlige fonde været med til at modne et marked og hjælpe virksomheder på vej.
Det har ikke været på bekostning af de offentlige finanser. Tværtimod har både Vækstfonden og EIFO leveret positive afkast til staten. De er altså ikke blot vigtige for samfundsudviklingen – de er også en økonomisk ansvarlig investering, der bidrager til fællesskabet.
EIFO er med andre ord mere end en statslig investor. Det er en markedsunderstøttende samfundsinstitution, som skaber arbejdspladser og fremmer teknologi.
Risikovillig offentlig kapital
En styrke ved EIFO er, at den ikke alene måles på kortsigtet afkast, men også bidrager til vigtige samfundsmål: Teknologiudvikling, den grønne omstilling, forsvar og sikkerhed, udvikling i landdistrikterne og finansiering af nye demokratiske virksomhedsformer, der kan fastholde arbejdspladser.
EIFO’s investering med Novo Nordisk Fonden og Nvidia i supercomputeren Gefion er et godt eksempel på, hvordan offentlig risikovillig kapital kan sikre adgang til banebrydende teknologi i Danmark – også for aktører, der ellers ikke ville kunne få adgang.
Med EIFO kan kvanteteknologi demokratiseres og komme hele samfundet til gavn – fra forskningsinstitutioner til mindre virksomheder og nye startups.
EIFO’s projektfinansiering til Tiligul-vindmølleparken i Ukraine er et andet stærkt eksempel på, hvordan offentlig risikovillig kapital kan understøtte grøn omstilling og energisikkerhed – selv i krigszoner.
LÆS OGSÅ: EIFO sikrer finansiering til Ukraines største vindenergiprojekt
Projektet, der omfatter et meget stort antal Vestas-vindmøller, bruger en decentraliseret energiproduktion spredt over et stort område, hvorfor det er vanskeligt for russiske styrker at lamme hele energiproduktionen med enkelte angreb.
Det er stærkt, at EIFO kan kombinere erhvervsinteresser, grøn omstilling og sikkerhedshensyn.
I en tid med geopolitiske forandringer, klimakrise og teknologisk omvæltning er der brug for netop den type tålmodig kapital og kompetencer, som EIFO stiller til rådighed.
Succes må ikke blive sovepude
Der er altså al mulig grund til at ønske EIFO tillykke med de første tre år. Det har været en markant succes – for dansk erhvervsliv og for samfundet. Men succes må ikke blive en sovepude. Vi skal turde at hæve ambitionsniveauet.
Et vigtigt næste skridt er at styrke de samfundsmæssige gevinster af EIFOs investeringer yderligere.
FH foreslår derfor, at der udvikles investeringskrav, som sikrer danske løn- og arbejdsvilkår, værn imod social dumping samt lærlingepladser i de projekter, der modtager direkte statsstøtte gennem EIFO – og at der følges op med reel kontrol.
Dette rækker udover EIFOs nuværende ESG-krav. Det vil sikre, at investeringerne i endnu højere grad bidrager til ordentlige forhold på det danske arbejdsmarked og fremtidig kompetenceopbygning.
Derudover skal vi sikre, at EIFO har de bedst mulige rammer. Andre lande bruger i stigende grad langsigtet og risikovillig offentlig kapital som et konkurrenceparameter for at tiltrække virksomheder og fremme innovation.
LÆS OGSÅ: Ét ud af fire job risikerer at blive automatiseret i 2023
EIFO har i det perspektiv en relativt mindre rolle i dansk økonomi sammenlignet med visse andre lande. Fra FH mener vi, at vi skal sikre EIFO mindst lige så ambitiøse vilkår som lignende institutioner i udlandet. Det gælder både i forhold til omfanget af vækstkapital og risikovilligheden.
Derfor forslår vi, at Folketinget igangsætter et nabotjek for at undersøge vilkårene i andre lande. For når vi taler om at skabe fremtidens arbejdspladser, innovative løsninger og en bæredygtig økonomi, skal vi turde tænke stort.
Indlægget er bragt på Altinget.dk 11.06.2025
