Dagen før Halloween udgav Dansk Arbejdsgiverforening (DA) en analyse med den skræmmende titel “100.000 flere varigt forsørgede på få år”.
Det lyder jo virkelig af mange. Men nu hvor Halloween er overstået, kan vi godt tage masken af: DA’s resultat har intet hold i virkeligheden.
Beskæftigelsen i Danmark har aldrig været højere. Antallet af lønmodtagere har rundet tre millioner, og blandt de 16-64-årige er otte ud af ti på arbejdsmarkedet. Det er en succeshistorie.
Ser slet ikke på varigt forsørgede
Alligevel finder DA en stor stigning i antallet af varigt forsørgede. Men det skyldes alene den måde, de afgrænser og opgør grupperne på.
DA ser nemlig slet ikke på varigt forsørgede, selvom det er det, de skriver i overskriften.
I stedet fokuserer de på, hvad de kalder helbredsbetinget forsørgelse – førtidspension, seniorpension, ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksjob.
Hvorfor vælger DA lige den afgrænsning? Man fristes til at tro, at det skyldes, at netop de ordninger har oplevet en stigning.
Hvorimod de ordninger, der ikke er talt med – efterløn og ikke mindst folkepension – har oplevet et fald.
Det er ikke bare misvisende i sig selv, når de ordninger ikke er med. Det er særlig grelt, fordi det store fald i antallet på netop efterløn og folkepension jo er en direkte årsag til, at der er flere på de ordninger, DA regner med.
Tidligere har det jo været sådan, at rigtig mange danskere i 60’erne kunne gå på efterløn. Den mulighed har de mistet. Det er jo sund fornuft, at ikke alle fortsætter i beskæftigelse, men at nogle i den gruppe ender på andre ordninger som for eksempel fleksjob.
Samtidig betyder forhøjelsen af folkepensionsalderen, at alle dem, som tidligere ville have været folkepensionister, nu potentielt kan tælles med i DA’s afgrænsning af “forsørgede”.
For eksempel en førtidspensionist, der førhen ville være overgået til folkepension som 65-årig, men som nu må vente til 67 år. Det anerkender DA faktisk i sin analyse, men de tager alligevel ikke højde for det i konklusionerne.
Et juleeventyr
Havde de gjort det, var deres resultat blevet et ganske andet. For medregner man folkepension, efterløn og endda tidlig pension, som blev oprettet i 2022, bliver DA’s stigning på 100.000 forsørgede i stedet til et fald på omkring 20.000 fuldtidspersoner.
Virkeligheden er altså, at flere danskere er i job, antallet på passiv forsørgelse er ikke stigende, og flere på kanten af arbejdsmarkedet får chancen for at bidrage.
Det er ikke en gyserhistorie – det er et juleeventyr.