Allan Lyngsø Madsen: Budgetlov hæmmer mulighed for god krisepolitik
Med den nuværende budgetlov har vi afskåret os selv fra at drage nytte af vores sunde offentlige økonomi til at kunne dæmpe de negative og varige virkninger af en krise.
Med den nuværende budgetlov har vi afskåret os selv fra at drage nytte af vores sunde offentlige økonomi til at kunne dæmpe de negative og varige virkninger af en krise.

Det er en rigtig god nyhed, at offentlige og private virksomheder igen er begyndt at øge interessen for erhvervsrettet efteruddannelse for de kortuddannede og faglærte medarbejdere. Men vi er langt fra i mål. VEU-tilbud skal overskueliggøres og motivere til livslang læring.
Vi mangler viden om ulighed i arbejdsmiljø, leveår, formue, sociale forhold og beskæftigelse. Det skal belyses bedre med en ulighedskommission.

I dag står det enhver frit for at vælge fagforening. Det er garanteret af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men menneskerettigheder vil Lederne åbenbart blæse på. De ønsker i stedet at tvangsorganisere alle offentlige ledere.
Nødvendigt med fokus på den fordelingsmæssige modvind for renteudviklingen. Lave renter har øget uligheden i Danmark, da de rigeste har størst gevinst af stort fald i renterne
FH var i sidste uge ude med en kraftig opfordring til danske bygherrer om at tage alle nødvendige forholdsregler, hvis de tegner kontrakt med italienske leverandører. Baggrunden er nye tal, der viser, at store italienske virksomheder har fået et solidt fodfæste på det danske arbejdsmarked; på bare fem år har de firedoblet deres tilstedeværelse inden for byggebranchen.

66 milliarder kroner! Så stort er vækstpotentialet, hvis danske virksomheder investerer i nye teknologier, der øger automatisering af produktionen. Det viser sidste års tal fra Ingeniørforeningen, IDAs industripanel. Her taler vi ikke om luftkasteller, men investering i teknologier, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på bare to år.

Antallet af danskere, der er på efteruddannelse, er mere end halveret på seks år. Det er en katastrofal udvikling, som regeringen og Folketinget må vende.

De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?
Der er fem konkrete årsager til, at opsvinget denne gang faktisk er anderledes og historisk holdbart, skriver cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation Allan Lyngsø Madsen