Elever på erhvervsuddannelserne har været særligt hårdt ramt under coronakrisen. Derfor er der brug for, at vi får samlet op på, hvordan eleverne og de studerende har oplevet kvaliteten af deres uddannelse i en tid, hvor den praktiske del pludselig skulle gennemføres på helt andre måder, og hvad det har betydet for deres læring.
Flere debattører har i denne uge udtalt, at arbejdsmiljølovens regler for en hjemmearbejdsplads er alt for skrappe og bl.a. med krav om et hæve-sænkebord i private hjem. Det har dog ingen hold i virkeligheden. Tværtimod er kravene meget få og kan klares for relativt få midler.
De seneste ugers smittetal viser, at epidemien langt fra er ovre. Det kræver et forøget fokus på at sikre arbejdsmiljøet, så ingen skal frygte at blive syge af at gå på arbejde. Heldigvis er der mange penge at hente i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, så det er bare om at komme i gang.
Coronaepidemien har ramt Danmark på eksporten. Derfor er det vigtigt, at regeringen netop har nedsat Forum for genstart af dansk eksport, hvor man sammen med fagbevægelsen og erhvervslivet skal undersøge, hvordan vi bedst får skabt medvind for den danske eksport.
Coronakrisen har bevist, at omstillingen af den offentlige sektor kan ske langt hurtigere, end vi alle havde forestillet os, når ledere og medarbejdere kan fokusere på kerneopgaverne, og benspænd i form af uendelige styringslag fjernes.
Med genåbningen af samfundet er økonomien så småt begyndt at rejse sig igen. Men krisen er ikke overstået. Titusinder har mistet deres arbejde, og desværre vil flere melde sig i ledighedskøen den kommende tid. Det skaber en stor usikkerhed, som risikerer at gå ud over aktiviteten og jobskabelsen, hvis ikke vi finanspolitisk skubber mere på.
Udlændinge- og Integrationsministeriet scorer med ny lov et selvmål, der er et nystartet puslingehold værdigt! Med en ændring af Udlændingeloven åbner ministeriet op for at give faglærte fra 3. lande adgang til vores arbejdsmarked de næste 4 år. Lønnen skal kun være det halve af, hvad en herboende håndværker i den laveste lønskala skal have – resten kan være husleje, it, mobiltelefon, transport og også overarbejde.
Sidste år viste en FH-undersøgelse, at 1 ud af 6 blev mobbet på arbejdspladsen. Det er alt for mange mennesker, som risikerer helbredet, fordi der hersker en syg kultur på arbejdspladsen, hvor mobningen får lov til at finde sted. Derfor har FH peget på tre oplagte løsninger, der kan hjælpe arbejdspladserne med at forebygge og håndtere mobning.
Britt Bager skriver i et debatindlæg, at ubrugte midler i AUB-ordningen (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) er virksomhedernes penge, som fejlagtigt er blevet opkrævet. Det kunne ikke være mere forkert. For hvis virksomhederne havde levet op til deres uddannelsesforpligtelse, så ville der ikke blive opsparet penge i ordningen.
Cepos ryddede forsiden på Berlingske fredag med en kritik af den nye opkvalificeringsreform. ”Et nybrud i beskæftigelsespolitikken” lyder den noget besynderlige kritik. For en gang skyld vil jeg erklære mig enig med Cepos. Det er et nybrud. Men vores mellemregninger er næppe de samme.