Der er mange gode takter i regeringens finanslovsforslag. Men der er også rum for forbedringer. Advarselslamperne blinker især på tre områder: Dagpengene, Arbejdstilsynet og social dumping.
I sin State of the Union tale meddelte Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU-Kommissionen vil præsentere et forslag til lovgivning om mindsteløn i EU. Det er den forkerte vej at gå, hvis man vil løse udfordringen med løndumping. I stedet bør man fokusere på at opbygge kapaciteten hos arbejdsmarkedets parter i de EU-lande, hvor der er behov for det.
Den grønne omstilling kræver store ændringer, der vil kunne mærkes. Både i erhvervet, hos lønmodtagere og i samfundet i øvrigt. Derfor er det afgørende, at man sørge for at få alle med. Ellers risikerer vi at komme ned ad den forkerte vej, eller at omkostningerne bliver for store.
Teknologi er en nødvendig forudsætning for den grønne omstilling. Men der er mere til omstillingen end varmepumper, vindmøller og vejbaner med klimavenlig asfalt. Omstillingen kræver også hænder, hjerne og hjerte.
Vi er nødt til at gøre op med måden, vi har gjort tingene på i 20 år. Virksomhederne må have langt mere systematisk støtte til at oprette praktikpladser. Ansvaret for opsøgende arbejde må fjernes fra erhvervsskolerne og placeres tættere på virksomhederne.
Med finanslovsforslaget for 2021 blev den såkaldte ”krigskasse” introduceret. Den består af ca. 9 mia. kr. som regeringen og de øvrige partier skal bruge på at rette op på økonomien og arbejdsmarkedet i kølvandet på coronavirussen. Her kan de passende finde inspiration i FH’s Genopretningsplan og Helhedsplan for en retfærdig grøn omstilling.
For fire år siden indgik vi i fagbevægelsen en trepartsaftale om skabelsen af en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Mit budskab til Christiansborg er krystalklart: Lav en jobrettet integration, hvor opkvalificering, sprogundervisning…
Ser man på de nordiske samfund gennem de klassiske økonomiske teorier, er det et paradoks at vi er blandt de mest rige og lige samfund i verden. At det alligevel er tilfældet skyldes organiseringen af de nordiske velfærdssamfund. Et velorganiseret arbejdsmarked. En stærk offentlig sektor med en høj kvalitet. Og en makroøkonomisk politik orienteret i retning af at sikre fuld beskæftigelse.
Balancekravet blev med fornuft indført i en tid, hvor de offentlige finanser ikke var holdbare. I dag er selvsamme finanser kernesunde. Både på kort og langt sigt. Derfor bør man lempe for balancekravet for 2025, så vi kan sikre midler til genopretningen og investeringer i velfærd og klima.
De såkaldte ressourceforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet virker langt fra godt nok. Årsagen er, at kommunernes administration af forløbene i mange tilfælde er langsommelig, uden mål og mangler kvalitet.