Klimaudfordringerne kan ikke løses uden afgifter på CO2-udledningen. Men dansk enegang med høje klimaafgifter fra den ene dag til den anden er ikke vejen frem. Derfor bør Danmark gå forrest i arbejdet for at udvikle et solidt fundament for CO2-afgifter i EU.
De økonomiske vismænd har i denne uge vurderet, at de offentlige finanser stadig er kernesunde på trods af coronakrisen. Det betyder, at der er plads til at lempe saldokravet ved den kommende revision af budgetloven, så vi er klar til at møde de udfordringer, vi ved, der er på vej.
Snart skal det besluttes, hvilke værktøjer Danmark skal bruge for at nå klimamålet i 2030. Her en høj ensartet CO2-afgift, som flere har foreslået, ikke vejen frem. I stedet bør en ekspertkommission undersøge, hvordan vi bedst designer afgifter, der fremmer den grønne omstilling uden, at det øger uligheden og skubber danske job og produktion til udlandet.
De seneste ti år har vi haft et stort overskud på betalingsbalancen. Det er både godt og skidt. Godt fordi det bl.a. har medført, at udlandsgæld er vendt til nettoformue. Det har gjort os mere økonomisk robuste. Men også skidt, fordi vi risikerer at gå glip af øget velstand ved at vælge opsparing frem for forbrug og investering.
Coronakrisen viser styrken ved den danske model. Uden sammenhold i fagbevægelsen og blandt arbejdsgiverne havde flere mistet deres job. For lønkompensationsordning, arbejdsfordeling og øvrigt samarbejde med myndigheder har afbødet slagene fra pandemien.
”Vi har snakket om tillid til offentligt ansatte i 20 år. Vi er mange, der nu insisterer på en forandring. Af hensyn til både borgere og medarbejdere. I dag sender vi et over 30 sider langt forslagskatalog til regeringen. Nu viser vi vejen til, hvordan danskerne får bedre og mere nær velfærd. Dét kræver tillid til ledere og medarbejdere og et fundamentalt opgør med tænkningen på Slotsholmen”, siger Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Det skyldes ekstraordinære forhold, at budgetloven ikke har været en hindring for de finanspolitiske tiltag, der er sat i værk under coronakrisen for holde hånden under virksomheder og lønmodtagere. Hvis en ny krise rammer Danmark, risikerer vi dog, at udfaldet er anderledes. Derfor bør en revision af budgetloven stå højt på finansministerens opgaveliste.
Skal vi have mere hjemmearbejde i den kommende tid, så skal vi sikre et ordentligt arbejdsmiljø og beskyttelse af lønmodtagerne. Ingen skal blive syge af deres arbejde, uanset hvor det foregår. Så det er den helt forkerte vej at gå, når Dansk Arbejdsgiverforening vil have slækket på arbejdsmiljøloven for at øge mulighederne for hjemmearbejde
I fagbevægelsen bakker vi selvfølgelig op om, at vi skal have en grønnere bilpark. Men det skal gå hånd i hånd med social balance, samtidig med at lønmodtagerne fortsat kan tage bilen til og fra arbejde. Derfor foreslår vi et værdibaseret tillæg til den løbende afgift.
Hvis Nærhedsreformen skal lykkes, skal den både konkretisere nærheden og gøre op med overstyringen i den offentlige sektor. Derfor lancerer FH snart en række visioner og tiltag, der kan give inspiration til, hvordan Nærhedsreformen kan gøre en reel forskel.