Økonomi

FTF-formand: Styrk arbejdsmiljø og uddannelse i trepart

Regeringen vil spare på arbejdsmiljø, uddannelse og forskning. Det er den helt forkerte vej at gå, sagde FTF-formand Bente Sorgenfrey i sin beretningstale på FTF’s kongres, hvor hun opfordrede statsministeren til at bruge de kommende trepartsforhandlinger til at styrke lønmodtagernes efteruddannelse og arbejdsmiljø.

Lars Løkke: Trepart skal få flygtninge i job

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fastslår, at de kommende trepartsforhandlinger skal skabe flere private job og få ledige i arbejde. Især flygtninge skal i job. Statsministeren roste FTF og medarbejdernes indsats, da han holdt tale ved FTF's kongres i dag. FTF's formand Bente Sorgenfrey kvitterede for invitationen til trepartsforhandlinger: Vi kan let blive enige om målene, men får nok sværere ved at blive enige om midlerne.

Udtalelser fra FTF’s kongres 2015

FTF's kongres har vedtaget tre udtalelser: Udtalelse om integration. Udtalelse om dagpenge. Udtalelse om vækst, velfærd og nedskæringer på arbejdsmiljø, uddannelse og forskning.

Finanslov skader både erhvervsliv og velfærd

Finanslovsaftalen skærer hårdt i uddannelse, forskning og arbejdsmiljø, og det skader både den offentlige og private sektor. Omprioriteringsbidrag i den offentlige sektor og nyt udgiftsloft i kommunerne frem til 2019 vil betyde mindre velfærd og færre velfærdsmedarbejdere, selvom en del af pengene tilbageføres til udvalgte områder i det offentlige. Der er råd til mere velfærd og offentligt forbrug, fastslår FTF.

OECD: Svag fremgang i dansk økonomi

Fremgang for dansk økonomi de næste år, men ikke på niveau med det samlede OECD. OECD peger på, at det kan blive nødvendigt med en finanspolitisk stramning og strukturreformer indenfor private service brancher. Det er FTF’s vurdering, at væksten fortsat er for svag til, at det giver mening. FTF er enig i, at skattestoppet på boligskat er et problem – og kan skabe lokale boligbobler.

Ny rapport: Offentlig-Privat Innovation skaber job og vækst

Offentlig-Privat Innovation fører til nye produkter og nye arbejdsgange på private og offentlige arbejdspladser, viser ny undersøgelse. Hver femte private virksomhed svarer i en spørgeskemaundersøgelse, at de har opnået øget omsætning ved OPI, mens 15 pct. svarer, at de har ansat flere medarbejdere pga. OPI. FTF foreslår, at OPI bredes ud til hele landet via en ny OP-enhed, der skal skabe et stærkt samspil på tværs af stat, kommuner og regioner.

Vil Dansk Folkeparti stemme for 14.000 færre arbejdspladser?

Forslaget om udgiftslofter vil koste over 10.000 kommunale arbejdspladser på landsplan i de kommende år. Dansk Folkeparti gik til valg på at profilere velfærdssamfundet, nu forventer vi, at partiet viser det i folketingssalen og lever op til løfterne fra valgkampen. Det skriver jeg i Århus Stiftstidende i dag.

Sats på investeringer, der skaber job i både land og by

Der er bl.a. brug for at styrke det offentlig-private samarbejde og investere i uddannelse på alle niveauer for at skabe job og vækst i hele landet. Det skriver jeg i et indlæg sammen med næstformand i Danske Regioner, Jens Stenbæk, på Altinget.dk i dag.

Kommunale faggrupper rammes hårdt af udgiftsloft

Hvis DF leverer flertal for regeringens lovforslag om kommunale udgiftslofter, skal kommunerne spare 7,5 mia. kr. ekstra de næste fire år. Det betyder 14.400 færre kommunalt ansatte i 2019. Fx ca. 4.200 færre ansatte på børneområdet og ca. 3.800 færre på sundheds- og ældreområdet og ca. 2.300 færre lærere i folkeskolen. Se her hvordan besparelserne rammer faggrupperne i din kommune.

Brug velfærdsflertallet på Christiansborg

Vi opfordrer flertallet i Folketinget til at afvise regeringens omprioriteringsbidrag, som betyder milliardbesparelser på vores fælles velfærd. Det skriver Anders Bondo Christensen, Majbrit Berlau, Dennis Kristensen, Bodil Otto, Grete Christensen, Elisa Bergmann, Hanne Pontoppidan og jeg i Politiken i dag.