Småbørn, skoleelever, ældre og syge må betale prisen, når der i løbet af de næste tre år bliver cirka 14.400 færre kommunalt ansatte til at levere kernevelfærd. Det er konsekvensen, vis regeringens lovforslag om udgiftslofter for kommunerne bliver vedtaget i Folketinget. Regeringens lovforslag om udgiftslofter er en del af finanslovforhandlingerne, som finder sted netop nu.
Forslaget omfatter et omprioriteringsbidrag på 0,2 procent af kommunernes serviceudgifter til næste år og en procent hvert år fra 2017 til 2019 – penge der skal tilbageføres til staten, som så kan prioritere pengene til andre områder, som endnu ikke er udpeget. Regeringen har bl.a. bebudet, at der skal være råderum til skattelettelser og flere penge til sundhedsvæsenet. Dermed er der også næsten statsgaranti for, at de kommunale faggrupper vil blive ramt hårdt.
Samlet svarer omprioriteringsbidragene til, at kommunerne skal spare ca. 7,5 mia. kr. på velfærden de kommende fire år. Omregnet i medarbejdere bliver der ca. 14.400 færre kommunale ansatte i 2019, viser ny analyse fra FTF, hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. 
FTF har beregnet, hvordan besparelserne vil ramme de forskellige faggrupper, hvis man går ud fra, at alle kommunale velfærdsområder skal spare lige meget. Beregningen ud fra denne model kan ses nedenfor i hver enkelt kommune. I sidste ende er det den enkelte kommune, der beslutter, hvordan besparelserne skal føres ud i livet, og hvordan reduktionen af medarbejdere skal fordeles på faggrupper.

På landsplan vil borgerne i 2019 blive mødt af i alt ca. 4.600 færre ansatte på børne- og specialområdet, dvs. pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere. Samtidig vil den kommunale ældre- og sundhedssektor skulle servicere syge og ældre borgerne med i alt 4.080 færre par hænder. Og folkeskolerne skal føre undervisning og skolereform ud i livet med 2.300 færre lærere.

DF må ud af busken
De ekstra besparelser i kommunerne bliver en konsekvens, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget med Dansk Folkepartis stemmer. For et par uger siden tøvede Socialdemokraterne med på forhånd at sige nej til forslaget om at skære mere end syv mia. i kommunernes økonomiske ramme frem til 2019. Men nu har partiets formand Mette Frederiksen meldt ud, at partiet trækker støtten til regeringens forslag.
Dermed er det nu Dansk Folkeparti alene, der skal tage stilling til, om de vil levere flertal for forslaget om en reel sænkning af kommunernes udgiftslofter. Dansk Folkeparti har tidligere udtalt, at de ikke vil stemme for omprioriteringsbidraget, hvis ikke KL selv har sagt ja i den årlige kommuneaftale. KL pointerer selv, at de ikke har sagt ja til omprioriteringsbidrag, der rækker ud over 2016. Og KL har ingen mulighed for at sige hverken ja eller nej, hvis omprioriteringsbidraget bliver vedtaget ved lov.
Derfor er det afgørende, hvad Dansk Folkeparti lægger stemmer til, pointerer FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.
”Dansk Folkeparti har profileret sig på plusvækst, når det gælder kernevelfærden. Hvis DF leverer flertal til det nye lovforslag, vil den nære kommunale velfærd til borgerne reelt blive ramt af minusvækst. Det vil koste over ti tusinde kommunale arbejdspladser i de kommende år. DF gik til valg på at prioritere velfærdssamfundet, nu forventer vi, at partiet viser det i Folketingssalen og lever op til løfterne valgkampen”, siger Bente Sorgenfrey.
Hidtil største besparelser på området
Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har for nylig overfor Ritzau kaldt lovforslaget for "det hidtil største og langtrækkende besparelser på området".
"Kommunerne har de seneste fem år reduceret udgifterne med mellem 11 og 12 milliarder kroner og høstet de lavest hængende frugter. Derfor er det meget vanskeligt at se besparelserne gennemført, uden at de vil kunne mærkes af borgerne i form af forringet service på områder som ældre, folkeskole og daginstitutioner", siger Kurt Houlberg til Ritzau.